Feriefinalefornemmelser
Klokken er næsten 20.30, og jeg sidder i min stue, hvor solen vælter ind af de tæskefedtede ruder, og giver en illusion af, at det er varmere udenfor, end det er. Jeg har skænket mig et glas rødvin, der lyder stille snork fra værelserne, og i hjørnet af stuen står vores nyopsatte tipi og puster ud efter en hård debut.
Vores ferie lakker mod enden – eller rettere: Anton og Fridas gør. På mandag starter Anton i 0. klasse, og Frida er tilbage på sin vuggestuepind, mens jeg har taget en ekstra uges forældreorlov, så jeg kan tage med i skole, give ungerne en blød start, og få samlet op på det efterslæb, der opstår, når man holder 3 ugers ferie med 2 toptunede børn, og sig selv som eneste voksne indslag.
Hver eneste dag har jeg sendt en tanke tilbage i tiden, fordi kontrasten til sommeren 2015 har været så stor. Det var vores første sommer som familie på 3, og jeg kan huske, hvordan jeg, i ugen op til ferien, græd hver eneste dag af stress (og hormoner!) over, hvordan jeg skulle slå til i døgndrift i 3 uger for en lillebitte, helt ny baby, og en dreng på 4 år, der skulle finde ud af at være blevet storebror og lære den ædle kunst “at dele”.
For ferien i år har været så dejligt. Den har været alt det, jeg håbede, den ville være og mere til. Primært har den været tid, som ellers normalt er den knappe ressource her på fabrikken, fordi det forbistrede græs gror, som fik det penge for det, vaskemaskinen hele tiden er fyldt, og aftensmaden endnu ikke har lært at lave sig selv. Det har været fuldstændig fantastisk. Dagene er flydt sammen, jeg har suspenderet mit ellers så militante overblik og ungerne har fået lov at holde bestemmepinden.
Jeg havde på forhånd besluttet, at vi kun skulle én “ting” pr. uge – altså, afsted til en af de mere traditionelle juhu-forlystelser, og det har jeg holdt fast i. Det har vist sig at være helt perfekt, fordi jeg 1) er en federe mor, når jeg ikke er ved at brænde sammen af stress over planlægning og vil hun nu sove i klapvognen og er det for varmt med dyne og hvor meget mad skal jeg pakke og bliver det regnvejr eller skal vi have badetøj med? 2) oplevelserne har gjort meget større indtryk på børnene, end de ville have gjort, hvis de 3 uger havde været én lang tivoli-tur og 3) det har været ok at gå behersket amok i merch-butikkerne. Alle har vundet
De andre dage har jeg om morgenen spurgt lopperne, hvad de kunne tænke sig, vi skulle lave, og stort set hver dag har svaret været “være herhjemme” eller “hjem til mormor og morfar”. Det giver stof til eftertanke.
Min hjerne begynder så småt at indstille sig på at skulle op i gear igen, og det føles også godt, men inden vi når så langt, har vi heldigvis 3 dage tilbage med dovne morgener, håndmadder og bare tæer.
13 Comments
Skriv et svar
Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.
11. august 2017 @ 04:19
Åhh..! Det lyder som en vidunderlig sommer! (- tilsæt her det Askepot-suk, som vi hører hvert år ved juletid når musene præsenterer hende for kjolen -) ❤️ – de allerbedste ferier er nu en gang dem helt uden dagsordener! Du har gjort jer alle tre stor tjeneste! Og det bliver vitterligt lettere, jeg nyder alting mere for hver dag, der går.
Bortset fra det, så starter vi også i 0. klasse hjemme hos os, og det er godt nok vildt! Og alt for spændende…
14. august 2017 @ 18:03
Det er så vildt! Og spændende og rørende..
Jeg håber, jeres første dag blev ligeså fin og stor som vores.
Kh
Linda
11. august 2017 @ 07:01
Dejligt at læse om en dejlig sommer i roligt tempo. Som hos nomdemie: ferier, du kan leve op til!
Og netop tankevækkende med børnenes ønsker og behov. Her har datteren kommenteret vores brok over vejret med "det er da lige meget om det regner – man kan da bade, når det ikke gør, og ellers kan vi bare hygge os inde". Og det er jo helt rigtigt.
PS: Telte – ude eller inde – er altid sjove. Ser hyggeligt ud.
14. august 2017 @ 18:06
Hahaha – elsker Mie! Jeg tror faktisk, jeg vil skrive mig en bog med livstemaer, der alle sammen efterfølges af "- du kan leve op til" "Børneopdragelse du kan leve op til" "Kostdogmer, du kan leve op til" "Rengøringskriterier du kan leve op til" Det fungerer!
De siger mange gode ting, de børn. Og de har virkelig ofte ret, for når vi slæber dem med til alt muligt, i kærlighedens navn, så er det måske netop, når det bare var hjemmehygge, de ville, at de er ud til bens. Jeg lærte noget i år, i hvert fald.
Ps: Jeg ville så gerne sove i telt med mine, men jeg tør ikke – vi bor 1 meter fra verdens største mark… Kh Pivskiden
11. august 2017 @ 08:43
Det er så sjældent, at jeg kommenterer og egentlig har jeg heller ikke noget synderlig interessant at sige- andet end at jeg elsker at læse din blog. Du og det du skriver giver så meget mening og jeg bliver rørt, glad og i hvert fald bevæget hver gang, jeg svinger forbi. Din hverdagstilgang er helt sin egen og din vinkler på ting interessante. Så bliv ved, jeg hænger på!
14. august 2017 @ 18:07
Kære Camilla.
Hvor var det bare en fin kommentar. Jeg læste den, da jeg udgav den, og jeg har været tilbage og genlæse den flere gange siden. Den gjorde mig simpelthen så glad!
Tak fordi du lagde den, og fordi du hænger på <3
Kh
Linda
11. august 2017 @ 09:41
Det lyder som en dejlig sommer. Når vi holder ferie hjemme (3 børn, 2 voksne) er det altså også virkelig bonus med trampolinen. "Nu er det vidst tid til at I hopper i trampolin" er ikke en sjælden sætning. Og de klarer det selv. De kender reglerne og passer på hinanden.
14. august 2017 @ 18:08
– og i en snæver vendning, kan man jo altid lige selv gå derud og gå amok:)
11. august 2017 @ 09:43
Åh, det lyder altså dejligt – håber I får kampnydt de sidste par dage med afslapning, heldags-nattøj, solskin og krummer i dynerne.
– A
14. august 2017 @ 18:09
Det gjorde vi! Det var helt i din/jeres ånd 🙂
Og tillykke med den fine, fine omtale hos dygtige Lahme – det er yderst velfortjent <3
23. august 2017 @ 17:47
Perfekt!
Og ih, tak altså, hvor er du altså sød (:
– A
11. august 2017 @ 13:12
Ah, blev helt rolig indeni af at læse det her – god slutferie!
14. august 2017 @ 18:09
Jeg blev helt rolig af at skrive det – tak for det!
Kh
Linda