Jeg har været til juletræ med Anton i dag i den ene af de foreninger, hvor vi går til gymnastik, og lige nu sidder jeg og spekulerer på, om han vil se igennem fingrene med det, hvis jeg bunder den halve flaske rom, jeg har stående i skabet. (Til medicinale, behandlingskrævende formål.)
Hvis jeg ryger sydpå, når jeg dør, skal jeg spendere evigheden til juletræsfest i Helvedes Gymnastikforening.
Det var ikke bestyrelsens eller foreningens skyld, slet ikke. De havde lavet et veltilrettelagt arrangement, og der var ikke en finger at sætte på set-up’et eller servicen, tværtimod.
Men hele konceptet… Seriøst, jeg er blevet 5 år ældre siden kl. 10 i formiddags.
Hvorfor synes børn, at det er sjovt? Nej, jeg mener det alvorligt. Hvorfor? Jeg sad og kiggede rundt, og mens forældrene lignede nogen, der var i færd med at afsone samfundstjeneste, var ungerne ved at gå i koma over, hvor fedt det var.
Jeg forstår det simpelthen ikke. Overhovedet. Da jeg jo selv er sådan en, der godt kan lide at bevæge mig, sørger jeg f.eks. altid for, at Antons tøj er noget, der er behageligt at knokle rundt i, og som man kan temperaturregulere, så han ikke bliver nødt til at rive sit tøj af, så det går i stykker i raseri over, at han pludselig får det alt, alt for varmt.
Hvilket i øvrigt er et helt tænkt eksempel. Men det kan jeg da spare mig fremover, kan jeg se. De her unger jordede rundt i nissedragter i det der hæslige kunststof, der tror, at det er nervøs glamour, som er så syntetisk, at flammerne fra stearinlysene nærmest kravler sidelæns hen ad dugen af begejstring; de svedte så det drev, og der var ikke en eneste, der opdagede det. De amokdansede til musik fra et anlæg, der ville have misundt min ghettoblaster fra 1984 sin vellyd, fik 20 minutter til at gå med at løbe rundt med en nusset faldskærm i polyester, og stillede sig beredvilligt i en kø bestående af 50 andre skumsvedende nisser, for at lave ét hop i en trampolin.
Sad faktisk og fik den tanke, at vi andre kunne lære en del af dem.
Ude på opslagstavlen hænger billetterne til næste søndag, til juletræsfesten i den anden af gymnastikforeningerne.
For fanden, jeg håber, der er alkohol.
Det vækker minder om dengang vi tilbragte 3-4 timer hvert år til Metals juletræsfest i Stadionhallen i Århus – med ca. 1.200 børn i løsdrift og DUI Leg & Virke udklædt som nisser og med Nissemor med mikrofon og skærebrænderstemme. Eneløs traven om juletræet og selvfølgelig fik ungerne først deres (kæmpestore) godtepose til allersidst – efter at have stået i kø i mindst en halv time.
F… godt at det er et overstået kapitel!
Og masser af det!
TAK for et godt grin… Meget visuelt beskrevet, det var som at være der selv! 😉
Margit
Helt fantastisk beskrevet… Tak for endnu et super indlæg, jeg elsker dem.
Hej Linda.
Jeg er netop blevet færdig med at læse din blog – fra en ende af, forståes. Og jeg må sige.. Du er sgu sej!
– Cecilie
Wauw Cecilie – det er jeg nærmest lidt benovet over. Der er meget tekst!
Men tak for indsatsen og for de pæne ord:)
Så er jeg altså ikke den eneste der har det sådan med juletræsfester…