De rige har mange glæder. De fattige har mange børn.
Nå. Men jeg var i banken i går.
Det kan jeg ikke anbefale.
Ikke fordi min bankdame ikke er sød. Det er hun bestemt. Venlig og smilende, og det er ikke hendes skyld, at jeg har valgt at veksle mine samlede årsindkomster 1995-2011 til latte og Nike sko.
Men jeg kan bare bedre lide netbank. Den kan åbnes, når det er mørkt, og man har drukket halv flaske vin, og vinduet kan minimeres. I den rigtige af slagsen skinnede solen så meget, at det føltes som at sidde og se sin elendighed blæst op på en 50 tommer skærm midt på et klargjort operationsbord.
”Skal jeg lige prøve at finde dine tal, så du kan se dine saldi, og hvad du har brugt hver måned de sidste 3 år?”
Havde meget lyst til at spørge, om hun absolut måtte? Eller om hun kunne overtales til at finde nogle andre tal. Hvilke som helst andre tal. Den gennemsnitlige temperatur for maj måned i samtlige afrikanske lande i 1998, for all I care.
Men nej.
Fuck, hvor er jeg fattig, mand. Og det værste er næsten, at der ikke rigtig er nogen, jeg kan give skylden (og jeg HAR ledt!), for mine forældres mantra fra jeg var 14, har været: ”Spar op, spar op, spar op”.
Det har jeg så ikke gjort.
Jeg har til gengæld hårrejsende meget gæld, til jeg fylder 44 og en brugt bil to show for it.
Men nogen skulle absolut introducere ja-hatten forleden, så her følger:
Top 3 over fordele ved at være kirkerotte i forklædning:
1) Jeg slipper for at sætte mig ind i de skatteretlige regler, man er underlagt, når man ønsker at placere sin formue i guld, røgelse og myrra skær jord eller aktier.
2) Anton og jeg kommer aldrig til at skulle skændes om, hvor vi skal rejse hen på ferie. For det skal vi ikke.
3) Når jeg møder min næste kæreste, skal jeg ikke gå rundt og frygte, at han har taget mig for mine penge.
Så deeeet….
28. maj 2011 @ 19:26
Rart at have en artsfælle. Mon du har set den regning fra SU styrrelsen, der dumpede ind af min brevsprække?
http://onkelanne.blogspot.com/2010/09/har-aldrig-set-noget-sa-stort-i-mit-liv.html
28. maj 2011 @ 19:47
Ahhh sister in crime. Jeg har nu 8 par jeans i samme blå vask (viste det sig, da jeg kom hjem…) og 40 par sko med samme højde hæl (viste det sig, da jeg kom hjem….) Og det har således også været svært at overbevise min (ellers også meget søde) bankdame om, at ovenstående har hørt ind under "anskaffelser kun af allermest nødvendige slags". Det er en sygdom jeg har, men eftersom den ikke volder mig smerter (af fysisk art) har jeg valgt ikke at slås imod den. Jeg føjer den, lever med den og tillader mig endda at glædes lidt med den også…. For fanden hvor har jeg mange skønne sko altså ;o)
28. maj 2011 @ 19:54
det går over.
hvis det størkner lige nu, så allier dig med nære, som kan hjælpe med til at forklare dem på pengekassen hvem du er og hvad du er skabt af.
28. maj 2011 @ 21:43
Ork, den kan jeg sagtens stikke. Bliver først gældfri når jeg møder Sk. Peter. Lidt misundelig over den søde bankdame, min har bestemt taget den forkerte uddannelse.
29. maj 2011 @ 07:55
Linda fra Esbjerg. You Rock!
29. maj 2011 @ 09:54
Jeg holder med dig. Netbanker er meget sødere!!
29. maj 2011 @ 10:58
Velkommen i den eksklusive klub af fattigrøve!
29. maj 2011 @ 13:00
Hmm, mon ikke det bliver billigere at bo i Esbjerg? Boligudgiften må da falde? Sikke du skal feste, når du bliver 44…;-)!
29. maj 2011 @ 15:23
Jeg synes, helt oprigtigt, der er mange fordele ved at være fattig. Mest af alt stimulerer det kreativiteten, og man er nødt til, hele tiden, at gøre sig sine værdier bevidst. Det mest irriterende er, hvis man zoomer lidt ud, at det er ret dyrt at være fattig.
29. maj 2011 @ 19:37
Hørt. Netbank er det eneste som holder!
31. maj 2011 @ 07:09
Det kan godt være, du ikke har nogen penge, men du har rige evner til at skrive underholdende – selv om noget så deprimerende som pengemangel!