Skip to content

18 Comments

  1. Helle
    10. september 2021 @ 19:54

    Ej hvor fantastisk med stege-so tips. Er selv solomor og kæmper virkelig med det der aftensmad og at få logistikken til at gå op. Har lige anskaffet mig en stegeso men har manglet ideer til, hvad jeg kan bruge den til. Min datter er kun 2 og piv-kræsen, så det må heller ikke være alt for avanceret.

    Reply

    • Linda
      11. september 2021 @ 16:42

      Der er meget inspiration at hente på nettet, men jeg “oversætter” ofte bare almindelige opskrifter og bruger dem i stegesoen. Jeg synes ikke, at det fungerer så godt med retter, der indeholder mælkeprodukter, men når jeg f.eks. laver tomatsuppe, lader jeg bare grøntsagerne stå og boble i tomatpassata, og når vi så kommer hjem, hælder jeg stegesoens indhold i en gryde og blender det med en pakke pikantost eller mælk/fløde i en gryde. På den måde er det stadig væsentligt hurtigere at lave mad, man har kun varmet maden én gang, og man kan tilpasse tilberedningstiden til tidspunktet for hjemkomst.

      Reply

      • Line
        12. september 2021 @ 21:22

        Glimrende tips!! Det skal prøves 😀 Her kommer lige vinderopskriften hos både børn og gæster herhjemme: 1del tomatpassata, 1 del kokosmælk, rå kyllingetern og dine foretrukne indiske krydderier (ingefær, spidskommen, kardemomme, tørret koriander). Kikærter, hvis der skal spares på kødet. Stegesoen i ovnen min 1,5 time og ellers bare det foretrukne tilbehør til indisk. Så nemt og så godt 👍

        Reply

        • Linda
          13. september 2021 @ 20:47

          Hov, dét ser godt ud! Det skal vi helt sikkert prøve. Jeg havde faktisk også engang en lækker opskrift på afrikansk kylling, hvor man smed en masse hakkede rodfrugter og søde kartofler i stegesoen, sammen med kylling, spinat og peanutbutter. Den skal jeg vist have gravet frem igen.

          Reply

  2. HemmeLine
    11. september 2021 @ 13:15

    Kæftmanner, jeg gad godt komme på aflastning hjemme hos jer.

    Jeg får altid såen´lyst til at troppe op med puden under armen, kollapse i aflåst sideleje på stuegulvet og lade dig overtage roret for en tid.

    🙂 & <3

    Kh
    HemmeLine

    Reply

    • Linda
      11. september 2021 @ 16:38

      Du kommer bare. Der er kaffe på kanden og skumfiduser i haven:)

      Reply

  3. Anne M
    11. september 2021 @ 22:47

    Jeg knuselsker min stegeso! Som er af den glaserede slags, fordi nogen er typen, der absolut ikke husker det med at sætte den i vand … Et andet praktisk redskab til madlavning på travle hverdagsaftner er en riskoger, så risen også er klar, når man kommer hjem – den fylder selvfølgelig lidt i skabet, men for mig har den så afgjort været både pladsen og pengene værd.

    Reply

    • Linda
      13. september 2021 @ 20:43

      For mig er der en særlig stolthed forbundet med at finde køkkenmaskiner, som jeg både bruger og elsker, fordi det, man altid hører er, at ‘den får du aldrig brugt!’ Så jeg forstår 100%, hvad du mener <3

      Reply

  4. Pernille
    13. september 2021 @ 20:32

    Kære Linda, apropos uundværligheder i køkkenet? Du har talt så varmt om din panini-grill. Jeg har en klar fornemmelse af, at du har gjort din research før køb, så må jeg læne mig op af dig og spørge til mærke og model?

    Reply

    • Linda
      13. september 2021 @ 20:57

      Min er købt i Lidl for omkring 300 kr. Jeg tror faktisk ikke, at mærket er afgørende; jeg kender en del, der har en paninigrill efterhånden, og med mindre man går fuld Noma, lader det til, at de billige er ligeså gode, som de dyre.

      Der er to ting ved min, som jeg er særlig glad for, som du måske kan have i baghovedet.

      Dels kan pladerne både foroven og forneden klikkes af. Det gør rengøringen cirka tusind gange nemmere, og giver også plads til, at man kan lave sine sandwiches lidt mere snaskede, fordi man ikke skal klare rengøringen med en klud, men kan skylle pladerne under hanen.

      Og dels er min stor nok til, at der kan ligge to brød side om side. Det har jeg været overraskende glad for. Jeg har brugt min rigtig meget, når jeg har haft gæster, fordi det både er lækkert, nemt og billigt at lave luksusfrokost i sådan én, og så er det rart, at jeg ikke er nødt til at lave dem af to omgange, men at vi kan spise sammen.

      Så de to ting vil jeg klart komme til at kigge efter igen, hvis jeg på et tidspunkt skal have en ny:)

      Reply

      • Pernille
        13. september 2021 @ 20:59

        Super brugbart svar. Jeg gik lige lidt kold i google, men det her var noget, jeg kunne bruge. Tak!!!

        Reply

        • Linda
          13. september 2021 @ 20:59

          Altid❤️

          Reply

      • Cecilie
        15. september 2021 @ 16:50

        Jeg ved ikke om det her tip er kommet 100 gange, men jeg pakker toasts mv. Ind i bagepapir før toasting. Det sparer sygt meget irriterende rengøring – så hvis du kan bruge det, så snup endelig det!

        Reply

        • Linda
          16. september 2021 @ 09:17

          Ej, men det er da SÅ GODT TÆNKT!?

          Reply

          • Cecilie
            16. september 2021 @ 12:19

            Ville også ønske, det var mig, der havde fundet på det! Men jeg er ikke for fin til at lukrere på andres idéer. Nu irriterer det mig blot, at jeg ikke kan gøre det samme med vafler 🙂 Især efter en omgang mislykkede pizzavafler, som næsten fik mig til at kyle maskineriet ud i arrighed.

          • Linda
            16. september 2021 @ 18:48

            Det er faktisk derfor, jeg ikke har kastet mig over de mange variationer af spinatvafler, kanelsneglsvafler osv. – jeg kan ikke forestille mig andet, end at de nærmest gror ind i belægningen på mit toastjern. Når jeg køber næste gang, vil jeg have et vaffeljern, hvor man kan tage pladerne ud. Så skal du bare se mig plyndre det spinatbed!

  5. Eva Andersen
    17. september 2021 @ 10:04

    Brugte 150 kr. på et panini-jern i Netto i går, kan kun sige efter den første prøvekørsel at det er money well spend! Har i andre prøvet at lave andet en sandwich/toast i den, den påstår jo at man kan grille alt muligt på den?

    Reply

    • Linda
      17. september 2021 @ 10:31

      Jeg har ikke prøvet endnu. Jeg er ikke sikker på, at jeg ville turde lave f.eks. rå kyllingefileter i den. Jeg har en ide om, at man ville ende med et stykke kød, der var tørt udenpå og råt indeni. Grøntsager kunne jeg godt finde på at teste:)

      Reply

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.