M2020, uge 25
(M2020-indlæggene er et forsøg på at dokumentere min egen rejse mod at leve et mere bevidst liv, og en måde at hjælpe mig selv til at holde fokus på projektet på. Indsatsområderne er en skønsom blanding af økonomi, bæredygtighed og minimalisme, og mit håb er, at indlæggene kan fungere som inspiration for andre, der gerne vil bevæge sig i samme retning ud fra devisen: Ingen kan gøre alt, men alle kan gøre noget).
I den forgangne uge:
1.
Har jeg holdt 3 x fødselsdag for Frida og har til hver fejring gjort mig umage for at sammensætte en menu, der genererede mindst muligt madspild.
Det er ikke et nyt punkt, men jeg vil så gerne bidrage med min erfaring med, at det bare er virkelig meget nemmere at begrænse madspild, hvis man tænker det ind i planlægningsfasen. At man f.eks. ikke sjasker dressing og sprøde toppings over salaten, men i stedet serverer tingen hver for sig, så overskydende salat kan holde i 2-3 dage og ikke kun 1. Eller at man nøjes med at komme frosting på halvdelen af kagen, og afventer om den bliver spist. Hvis ikke, kan man fryse resten af både kagen og frostingen, men hvis fadet er støvsuget efter 10 minutter, kan man lynhurtigt samle en runde mere.
Selvfølgelig skal man somme tider lave bestemte retter, fordi det er lige præcis dem, man har lyst til at spise/servere, men netop, når der kommer gæster, er laver vi mængdemæssigt meget mere mad end når det bare er til os selv, og dermed er der også mere mad, der ryger i skraldespanden, hvis ikke det kan “genbruges”.
Jeg tænker meget over at vælge mad, der giver mulighed for at fryse resterne eller bruge dem til madpakker, hvis jeg skal lave mad til mange, og derfor sandsynligvis skyder over mål med mængden. F.eks. kan pizza både fryses og bruges til madpakker, mens mad med kort holdbarhed og/eller mælkeprodukter (f.eks. kagemand af vandbakkelse, rå fisk, smørrebrød eller kartoffelsalat) kræver, at man kan sætte resten til livs dagens efter, hvis ikke det skal hældes ud.
2.
Har jeg – mest for eksperimentets skyld – prøvet at lave et bytte-opslag i den lokale køb/salg/bytte gruppe.
Vi har på badeværelset to af de høje skamler fra Ikea, men begge børn er efterhånden så lange, at de ikke er nødvendige mere. Vi har dog stadig besøg af små legekammerater og Frida kan også godt lide at pjaske vand i ansigtet, så jeg vil gerne have et par af de små skamler i stedet. Derfor tænkte jeg, at jeg ville prøve at se, om bytte-funktionen virkede.
Det gjorde den ikke. Som i: Overhovedet ikke. 8 skambud på mine skamler, og 3 tilbud om at købe de små til tre (og det var altså: T-R-E) gange nyprisen senere, pillede jeg opslaget af igen, og lovede mig selv, at det var første og sidste gang jeg prøvede dén manøvre.
(Mit blodtryk er ved at være tilbage i normalt leje igen, tak fordi du spørger).
3.
Har jeg været i Bauhaus efter en plade, der kunne bruges til at lægge puslespil på. Jeg har en, men havde fået købt et (svært!!) puslespil, der var rundt, og som derfor ikke passede på pladen. Jeg ville ønske, at jeg kunne lære at elske de der puslemåtter, men jeg hader fornemmelsen af at lægge brikker på stof, så plade it is.
Jeg forklarede mit ærinde for en ansat; at jeg var på jagt efter en glat plade med en diameter på 70 cm, som ikke skulle saves eller pudses til. “Lidt i stil med jeres reklameskilt derhenne.” “Jamen, vil du ikke bare have et gammelt et af dem så?” Øhm, jo tak? Så det fik jeg, kvit og frit, og jeg har totalt optur over mit held.
21. juni 2020 @ 15:35
Hvor er det bare vildt at folk kan få sig til at tage tre gange så meget for brugte skamler..altså med mindre det var et eller andet Limited edition samleobjekt..og det er Ikea skamler altså ikke. Jeg bliver også overrasket over at så forholdsvis mange sælger noget som ikke er det de siger (Barbie dukker som ikke er Barbie men en anden dukke, Lego som i virkeligheden er en kopi.). Fordi prisen på det originale produkt er forskellig kan der også være forskel på hvad jeg vil give for det brugt..i nogle tilfælde er der også forskel på kvaliteten og i forhold til Lego vil jeg faktisk bare gerne støtte op om originalen og det gør jeg ikke ved at hjælpe med at cirkulere kopiprodukterne. Så skriv det har samme størrelse som en Barbie eller ligner Lego men lad være med at snyde mig.
22. juni 2020 @ 18:11
Det er SÅ VILDT, hvad folk vil være bekendt. Jeg forstår faktisk ikke, at Lego ikke har jurister ansat til at sidde og holde øje med, hvornår folk sælger noget, som er kopivarer fra Wish, men kalder det lego. Det kan ikke være lovligt. Jeg har også set folk, der forsøger at sælge kopi-parfume, de har købt til ingen penge på ferier sydpå, som the real deal. Jeg håber, at karma sidder et sted og sørger for at få det hele skrevet ned…
22. juni 2020 @ 07:39
Det har jeg også, det puslespil. Og ja, det er bestemt ikke nemt 🙂
22. juni 2020 @ 18:09
Jeg var ved at opgive 3 gange undervejs. Det var en meget uvant fornemmelse, at man hele tiden var nødt til at dreje puslespillet for at holde styr på motivet. Til gengæld har jeg så lige lagt et nu, som jeg havde forventet ville være kæmpesvært – som jeg var færdig med på 3 aftener (hvilket er hurtigt for mig). Måske er jeg alligevel blevet bedre af at lave det?
22. juni 2020 @ 09:18
Jeg har for at holde mit blodtryk nede, opgivet at sælge aflagte børneting på dba. Nu forærer jeg det i stedet til mine kollegaer med mindre børn.
22. juni 2020 @ 18:08
Man kan godt nok også være uheldig. Skambud er én ting, men jeg har for real haft en, der spurgte ‘Hvad farve lilla er den?’ Ej, men hvad fanden.
23. juni 2020 @ 08:32
Hvad svarede du så? Lavendel med et strejf af stop-dig-selv?
23. juni 2020 @ 08:37
Noget derhenad. Jeg har engang skrevet til en, at jeg hellere ville sætte ild til en flyverdragt og smide den ud af vinduet, end at sælge til hendes skambud.
Det var der, jeg blev enig med mig selv om, lige at tage en lille pause.
23. juni 2020 @ 09:03
Det er derfor jeg ikke sælger ting på nettet, men forærer dem væk. Mit blodtryk holder ikke til det.
26. juni 2020 @ 19:18
Nu bliver jeg bare nysgerrig (undskyld) men hvordan greb du Frida fødselsdag fejring an. Fik aldrig kommet med mine ideer da du skrev om det
Helt ok du ikke svare kommet jo mig ved
VH
26. juni 2020 @ 20:23
Det endte med, at vi måtte holde det i børnehaven med seperat indpakket mad. Vi supplerede med lidt højtlæsning og vandleg, og det var et hit.
Herhjemme inviterede vi familien til morgenmad; en ting, vi har gjort de sidste par år. Dels er det rart, at gæsterne kommer tidligt, når man er spændt som en flitsbue, og dels er det for en kontrolfreak som mig en god måde at gøre det nemt for mig selv, så jeg har tid og overskud til at hygge mig med at fejre hende, i stedet for at drukne i stress over madlavning og indkøb:)