Hvis man har astrologiske tilbøjeligheder ved man, at der pt. foregår virkelig meget med diverse himmellegemer, og at én af de ting, som der tales meget om i dé kredse er, at tiden for nu handler om at hele gamle traumer og sår; både som individer og som et samlet hele.
Hvis man synes, at astrologi er kæmpeløgn og spild af tid, tror jeg egentlig, at man alligevel sidder med samme fornemmelse på baggrund af alt det, der foregår i verden lige nu.
Jeg oplever i hvert fald, at jeg ser med nye øjne på mange af de ting, jeg længe har opfattet med et ‘sådan er det jo bare’-mindset.
I småtingsafdelingen og meget aktuelt spekulerer jeg på, om vi egentlig stadig synes, at det er en god ide at tyre en stofheks på bålet i aften.* Jeg er ikke selv helt afklaret med, hvad jeg mener her, for på den ene side synes jeg egentlig, at tiden er løbet fra at hyggemore os over noget, der i virkeligheden er en skamplet på vores historie.
Modargumentet er selvfølgelig, at det kan give anledning til at snakke om noget forfærdeligt, og dermed sikre, at det ikke sker igen.
Men når jeg er i tvivl om, hvor jeg står i en sag, prøver jeg at udskifte den forulempede part – i dette tilfælde heksene, hvis analoge avatarer vi brænder – med en anden gruppe af mennesker.
For ville vi have syntes, at det var ligeså hyggeligt og sjovt, hvis det havde været børn, der engang var blevet brændt fordi de.. tja, larmede, måske? Ville vi så lave små stof-versioner, som vi stille og roligt betragtede blive konsumeret af flammerne, mens vi bagte snobrød og skumfiduser?
Eller kan man forestille sig, at menneskeracen et par hundrede år ude i fremtiden en gang om året laver tvillingetårne af papmaché, fyldt med slik og godter, som vi smadrer med køller, fordi vi jo skal huske at tale om det?
Jeg ved det ikke.
Til gengæld ved jeg, at jeg synes tiden er løbet noget så eftertrykkeligt fra digitale medier og deres kommentarfelter som safehouses i ytringsfrihedens navn. For hvor man i USA – ja, igen – lige nu kan se stort set alle medier og arbejdspladser tage konkret afstand fra hatespeach, så kører vi herhjemme stadig en noget slap politik omkring, hvad man tillader folk at sige på nettet.
Senest læste jeg en glimrende artikel på Soundvenue om aldersdiskrimination i Hollywood; om det urimelige i, at kvinder er gamle og færdige, når de nærmer sig de 40, og at det i virkeligheden er grotesk, når man stadig pr. default caster gamle mænd og unge kvinder som par. Vi er så vante til at se det, at vi ikke engang studser over det, når der er 30 års aldersforskel mellem ægtefællerne i film, og hvis du tror, jeg overdriver, så vil jeg opfordre dig til at lade dig falde baglæns ned i det kaninhul på google, der hedder ‘Age difference in movies’.
Nu har jeg jo før været lidt efter Soundvenue og deres kvindesyn, men ift. denne artikel vil jeg bare give dem stående applaus for indholdet. Det var sobert, fornuftigt og nødvendigt.
Og her ville jeg ønske, at dette indlæg sluttede.
Men så kom jeg til kommentarerne, og så er vi tilbage til, at der godt nok stadig er mange ting, vi som race kunne have gavn af at kigge på.
For der var deprimerende mange kommentarer fra mænd om, at ‘det gør nok ondt, når de unge overhaler dig, hva?’ og ‘Nååå! Er det træls, at mændene ikke vender sig om på gaden efter dig længere?’ Der var – selvfølgelig – også klassikerne om, at ‘få noget ordentligt at gå op i’ og en masse om ‘hysteri’.
Fordi jeg åbentbart har masochistiske tilbøjeligheder, tjekkede jeg flere af profilerne ud, og det, som rystede mig var, at de her mænd var på alder med mig eller et par år yngre. Der var altså ikke tale om gamle, forandringsangste silverbacks eller helt unge, lidt for hurtige typer. Det var mænd som vores kærester, brødre og ægtefæller, som for fanden burde vide bedre, og jeg kan ikke holde UD, at der er SÅ mange, der tror, at de ikke er en del af problemet.
Det undrer mig oprigtigt, at Soundvenue vil lægge ryg til den slags kommentarer, og særligt undrer det mig lige nu, hvor der er mere fokus på hatespeach og nedgørende tale end nogensinde før. Der MÅ være et opgør på vej ift. om clickbait skal stå over moralsk ansvar.
For ved at lade udsagn som disse blive stående, gør man dem også til legitime synspunkter. Specielt i en tid, hvor man – i hvert fald for syns skyld – har regler og retningslinjer for, hvad man må sige i en debat. Havde man eksempelvis skiftet ‘gammel’ ud med ‘sort’ ville de formentlig og forhåbentlig have pillet kommentaren af og blokeret profilen, hurtigere end man kunne nå at sige ‘racist’, for det er der ingen, der vil have siddende på sig i dag. Man kan spørge sig selv, hvorfor man ikke som medie er ligeså konsekvent, når diskriminationen og de nedladende kommentarer er rettet mod kvinder 35+.
Og jeg bliver idiot af, at mænd – for det var for 97% vedkommende kun mænd – forsøger at få det til at lyde som om, det handler om sure rønnebær, når det kun er kvinder 40+, der går op i de her ting, for ligesom med lovgivning på barselsområdet, og reglerne for syge-dagpenge, er der bare nogle ting, som man tror er fucking løgn, indtil man selv sidder på modtagersiden.
Jeg håber, at de her mænd lever længe nok til at se deres døtre blive mødt med konsekvenserne af, at de selv, hånligt og vedholdende, har båret den misogyne fakkel videre til de næste generationer, og på den måde har sikret, at fremtidens kvinder stadig bliver brændt på bålet.
* Og blot for god ordens skyld: Jeg ved godt, at det er Johannes døberen, vi fejrer, og at forklaringen på, hvorfor heksene blev en del af traditionen fortaber sig lidt i tågerne.
Inspireret af Stinestregen på IG har jeg aftalt med mit afkom, at vi i aften brænder corona på bålet. De skal klippe corona virus ud af karton, lime det på en blomsterpind og så brænder vi dem.
Jeg vil ikke længere være med til at brænde kvinder af på bålet, uanset “det plejer vi at gøre” og “det er bare for sjov”. Det er fandeme ikke sjovt. Der er stadig steder i verden, hvor kvinder bliver brændt af hvis de ikke gør som der bliver sagt.
Vi er langt fra målet om lighed – det være det sig i fht hudfarve, alder og køn. Selv i vores eget folketing er der politikere, som benægter systemisk racisme (hvide, midaldrende mænd, som også lige fik kørt til what-about-ism ind i det) og sidste år var der jo en ammende politiker, som blev smidt ud af folketingssalen. Af den kvindelige formand. Og i går læste jeg den klammeste artikel på dr.dk om mænd, der får unge piger til at tage ydmygende og seksuelle billeder af sig selv, som de så bytter som en slags perverterede fodboldkort og deler med pigens kontakter. Hvad fanden sker der lige for det?? Jeg bliver fandeme så træt. Væk mig, når der er styr på det, okay?
Det bliver en lang lur, Astrid.
Jeg er ved at høre podcasten bag den artikelserie, du fortæller om. Jeg er nødt til at tage den i etaper. Det er det sygeste, jeg længe har hørt. Hvem fanden er skruet sådan sammen i hovedet, uanset køn??
Jeg forstår det ikke og jeg kan slet ikke holde ud at tænke på hvor svært og ensomt det må være for de piger, der bliver udsat for det.
Den podcast tror jeg ikke, at jeg kommer til at høre. Alene artiklen på dr.dk var nok til at slå betydelige revner i min allerede krakelerede tiltro til menneskers godhed. Det gav mig også akut lyst til at tage mine børn og flytte langt ud i en skov og afskære dem totalt fra internettet, men kom frem til, at det nok ikke er vejen frem i fht at få normale, velafbalancerede mennesker med et justeret moralsk kompas. Slet ikke fordi jeg nok selv ville blive ret sær af at leve i en hytte i en skov…
Anyway. Jeg lægger mig ikke til at sove og prøver også at gøre mit for at gøre tingene bare en lille smule bedre (vi brændte 10 coronaer af varierende kunstnerisk kvalitet i går), men det er op ad bakke.
Uh, jeg prøvede VIRKELIG også at slippe for heksen i år – men iflg kærestens yngste kan man ALDRIG lave om i traditioner. Til gengæld fik den tegnede heks en corona-hat og den nye midsommer-vise lyder nu “deeejlig soooommer; corona skal døøøø”, så måske der alligevel er håb 😀
Han er på vej ind i den nye, mere woke kanon:)
Fordi vi har “snakket” om det her, så lagde jeg faktisk mærke til igår, at der var forbløffende få billeder af hekse på bål på de sociale medier, så måske den nye tid alligevel har flyttet noget i mange af os?
Dine ord er som liquid gold, Linda.. du må aldrig stoppe med de her samfundskritiske indlæg😄👏🏻
Hvor er du sød, Julie – tak!
Jeg har aldrig som i aldrig haft det svært med St Hans før min søn bad om at få defineret ‘heks’ i sidste weekend og jeg mumlede noget med en dame der er god til planter (hvad ER en heks?!). Og børnehaven så to dage senere skrev at “vi arbejder med St Hans, brænder heksen tirsdag”. Eller noget i den stil. Den er ikke helt go, ser jeg nu …
Jeg har det præcis på samme måde. Jeg har måske aldrig forbundet de egentlige hekseafbrændinger med Skt. Hans heksen – for hun skulle jo til Bloksbjerg og hygge sig(?)… Netop indtil i går, hvor jeg på vej til børnehaven kom i tanker om, at de skulle holde Skt. Hans og begyndte at tænke over, hvad det rent faktisk er vi symboliserer med vores tradition. Jeg håbede i mit stille sind, at de bare ville have bål og sang – men min 4-årige kom hjem og fortalte at “så brændte vi en heks på bålet så hun flyvt, mor”… Og jeg vidste simpelthen ikke hvad jeg skulle sige til ham.
I hans verden er hekse jo nok nogle fæle fantasifigurer som vil spise børn – og så er det måske ikke så slemt.
I min verden har jeg ikke en eneste god grund til at holde fast i dén tradition, og jeg kommer aldrig til at sætte en heks på mit eget bål … Gad vide hvordan andre forældre, som elsker traditionen, forklarer den for deres børn?
Jeg bliver faktisk ægte og oprigtigt glad for, at alt det skrækkelige, der sker lige nu, trods alt lader til at trække det positive med sig, at vi alle sammen pludselig er stoppet med at køre på automatpilot. Og jeg sætter umådelig pris på, at der lader til at være ret stor vilje til at prøve at gøre mange ting bedre samtidig. For jeg havde virkelig frygtet, at der ville gå hieraki og ‘vent til det bliver din tur’ i den, men det ser ud til, at alle gør sig voldsomt umage for at prøve at flytte sig og forstå. (Altså, undtagen stand-your-ground-typerne, ikke?)
Jeg læste engang et ret skarpt indlæg, hvis oprindelse og forfatter jeg desværre har glemt, som gjorde opmærksom på at afbrænding af heksen, jo ville svare til at hygge-stene en dukke i Fælledparken, mens vi skålede og sang fællessang om fred, kærlighed og sommer … Det satte det ligesom i perspektiv for mig. Det er jo ikke engang – hvad – 300 ? år siden den sidste kvinde blev brændt som heks, og så står vi der, i den bedste familietradition og “fejrer” det. Ej det er sgu da ret sært!!
Jeg synes, der er mange andre måde, hvorpå man kan sørge for at de rædsler ikke går tabt i glemslen, men jeg har desværre ikke et bedre alternativ til Skt Hans. En tradition jeg ellers synes var drønhyggelig, indtil den opsang.
Altså, jeg stemmer for en helgenkåring af s’mores i stedet? Og lad os endelig holde fast i bålet. Den del af det elsker jeg. Har du set den kommentar, en anden sød læser har lagt på fb-siden? Om et skoleprojekt hendes søn har haft om nine-eleven? Det er tankevækkende, hvor Yiakes! man får det over det, når man ikke har set hekseafbrændingen som noget problematisk før nu.
Hm interessant. Jeg har altid set heksen som en eventyrfigur der ikke findes i virkeligheden. Altså i stil med en drage eller en trold. Almindeligvis kan kvinder jo heller ikke flyve på en kost. Jeg har slet ikke sat det i kontekst med de hekseafbrændinger der foregik i middelalderen. Så jeg unersøgte det lidt og fandt denne forklaring på Dansk Historisk Fællesråd:
Midsommerilden har en lidt anden historie end henrettelsesbålet, der blev anvendt, når dømte troldfolk skulle af med livet. Sankt Hans bålet et blot en af flere blustraditioner i bondesamfundet.
Læs evt. mere på linket:
http://www.historie-online.dk/temaer-9/arstidens-skikke-14-14-14/sankt-hans-27-27-27/hvorfor-braender-vi-sankt-hans-baal
Jeg er personligt ligeglad med om der bliver brændt en heks af eller ej. Men synes principtielt, at det er lidt ærgerligt hvis traditioner skal læses ind i en kontekst som historisk set er forkert, og derfor ændres.
Jeg er åben for at blive korrekset, men det er hvad jeg tænker pt.
Det er en svær diskussion, og jo også en, der foregår lige nu ift. diverse statuer og gadenavne osv., der er opkaldt efter personer, som set med nutidens øjne måske ikke helt har gjort sig fortjent til hæder og ære. Omvendt er det for mig ikke et argument i sig selv for at bevare noget, at det er en tradition, men det er selvfølgelig forskelligt, hvordan vi ser på det.
For mig er der et par ting, der halter ift. at holde fast i traditionen, når man læser, hvad den udspringer af. For egentlig er der jo ikke nogen reel tradition for heksen. Det kilder, jeg fandt, beskrev, at det startede med bålet, og et sted undervejs røg heksen op på det, uden at nogen helt kan redegøre for logikken.
Et af problemerne ved dét er også, at uagtet, at man tolke en historie ind i det om, at bålene fungerer som transitnøgler i Harry Potter, og bare er en måde at komme til Bloksbjerg på, så tror jeg, de fleste af os tolker de konkrete hekseafbrændinger ind i traditionen, hvis vi blever bedt om at forklare det. Og så bliver det ligesom med film og voice-over: Hvis ikke historien kan fungere alene, så er det en dårlig historie:)
Jeg synes på alle måder, at vi skal holde fast i at fejre midsommer, og jeg synes også, at folkloren omkring troldfolk, der har ekstra travlt på bestemte tider af året, er fin og sjov, ligesom nisser til jul og kaniner til påske. Der, hvor filmen knækker for mig er, når vi smider heksen op på bålet. For så går vi – synes jeg – fra en underholdende historie om nogle væsner, vi alle selv kan gøre os forestillinger om, hvordan ser ud, til at genopføre torturscener og dødstraf, som levende kvinder – ikke fantasivæsner – blev udsat for.
Først: Jeg synes på ingen måde, man kan sammenligne dette med statuer og gadenavne af fx slavehandlere. Jeg bliver lige nødt til at gentage: På ingen måde. Fejring af konkrete navngivne historiske personer er en helt andet problemstilling end en symbolsk midsommerheks. Synes jeg 🙂
Når det er sagt, er jeg med på, at hvis man først har fået fikseret blikket på henrettelsebrændinger, så er det måske svært at gå tilbage og se midsommerheksen som symbol for at brænde det onde væk fra gården. For det er jo rigtigt som du siger, at “det onde” først blev til en heksedukke på et langt senere tidspunkt end både midsommerbål og henrettelsesbål. Men for mig indbefatter folklore også nogle gange det ubehagelige i menneskelivet, og det kan jo også give en anledning til at tale om de mindre fine sider.
Jeg hylder, at man kan få lov at fantasere, og sådan ser jeg nok fortsat en midsommerheks. Som et fantasivæsen – et symbol på ondskab som skal væk. Ikke som et historisk korrekt billede på en rigtig kvinde. Og jeg har heller ikke selv oplevet nogen diskrepans med at servere fantasi-historien for mine børn (dengang de stadig havde eventyrblikket) og så tage den alvorlige med henrettelsesbrændinger enten på et helt andet tidspunkt eller som et tankevækkende appendix.
Jeg synes i øvrigt, det er fint, at man finder et andet symbol for det onde, og fx brænder et coronasymbol, som en anden i tråden er inde på. Godt tænkt, og måske vejen frem, hvis det føles forkert at tænke abstrakt om heksen.
Jeg kan også godt mærke, at når man først har set kvindeafbrænding for sit indre blik, kan man nok ikke gå tilbage. Men jeg har egentlig aldrig tænkt på det, som at heksen bliver brændt eller straffet på nogen måde. Hun flyver jo til blogsbjerg på sin kost! (meget apropos dit blognavn) Jeg tror altid, jeg har tænkt, at heksen havde lige så god en aften, som vi andre havde 😀
Det vigtigste er ikke, hvad jeg har tænkt. Det er klart, men ens associationer er selvfølgelig forskellige afhængig af, om man har tænkt “hehe nu brænder heksen” eller “god tur!”.
Jeg forstår sagtens, hvad du mener, og egentlig tror jeg, at din kommentar er ret spot on ift. hele debatten – om alt, faktisk – der foregår lige nu. For det er en virkelig svær balance med gråzonerne, hvor nogen ser én ting, og andre noget helt andet. Men hvis alle kunne være så ordentlige i deres argumenter, som du og I er her i kommentarfeltet, så ville vi godt nok nå langt på kort tid.
PS: Jeg elsker, at jeg har møvet mig så meget ind i dit sprogcenter, at du nu staver Blok(g)bjerg med G:-D
Haha, ja det gik også op for mig selv bagefter 😆
Virkelig godt indlæg Linda! Vi fejrede ikke Skt Hans i gær fordi vores børn er meget små og gode intentioner forsvandt i et kaos af aftensmad og amning og putning. Men herhjemme skal vi ikke brænde hekse af. Jeg elske traditioner og kaster om mig med dem til jul og andre højtider, men jeg kan ikke forlige mig med, at vi brænder en symbolsk kvinde. Kvinder verden over undertrykkes, og flere steder er hekse stadig et virkeligt fænomen, og kvinder og børn bliver forfulgt som hekse. Så tradition eller ej, jeg vil ikke lære min datter at vi brænder hekse af. Hvad skal vi brænde i stedet? Jeg gad godt starte med patriarkatet men det er nok lige tungt nok for unger. Tænker dårlige vaner eller måske små sedler med ønsker for sommeren? Gode forslag modtages gerne!
Tak Marie <3
Jeg istemmer, at det stadig er både værd og vigtigt at fejre midsommer. Jeg synes, at der er meget fint at tale om i den forbindelse, både årshjul, traditioner, liv, lys og cyklus.
Jeg elsker din ide med små intentionssedler; det kunne være fint at få lavet en tradition, hvor man måske sætter intentioner for de mørke måneder nytårsaften, og så følger op og justerer til midsommer. Eller sætter sig mål for at skabe til nytår, og mål om at slippe til midsommer. Måske stadig ikke så børnevenligt, men så længe der er skumfiduser og snobrød tænker jeg, at vi får lov at slippe afsted med meget:)