M2019, uge 15
(M2019-indlæggene er et forsøg på at dokumentere min egen rejse mod at leve et mere bevidst liv, og en måde at hjælpe mig selv til at holde fokus på projektet på. Indsatsområderne er en skønsom blanding af økonomi, bæredygtighed og minimalisme, og mit håb er, at indlæggene kan fungere som inspiration for andre, der gerne vil bevæge sig i samme retning ud fra devisen: Ingen kan gøre alt, men alle kan gøre noget.)
Inden vi kigger på ugens 3 tiltag, vil jeg lige lave en opfølgning på mit sidste indlæg, hvor et par stykker foreslog strik som løsning på mit rastløshedsproblem. Det er en super ide, men jeg er ikke selv så ivrig efter at gå i strikket tøj, og derfor kom jeg til at tænke på, om der mon ikke var andre derude, der kunne have glæde af mine udfoldelser, f,eks. hjemløse. Her på matriklen er der ikke så langt fra tanke til handling, så jeg skrev til en repræsentant fra Varmestuestrik Danmark, som svarede:
Hej Linda ja vi kan bruge alle de halstørklæder og andre færdigstrikkede eller hæklede ting du har lyst til at lave til de hjemløse/socialt udsatte her i Danmark.
It’s on.
Skulle andre rastløse sjæle derude have lyst til at følge trop, kan man finde sit lokale indleveringssted på Varmestuestrik.dk. De er også på facebook.
Og så tilbage til studiet.
I den forgangne uge har jeg:
1.
Glædet mig over, at de mennesker, jeg skal holde påskefrokoster med, alle har tænkt over ressourcer og madspild, og i stedet for det traditionelle bord med sild og æg og 16 slags pålæg, som ingen alligevel kan spise, har valgt hhv. smørrebrød og en lun menu bestående af kød, pastasalat og hjemmebagte flutes. For hvor det er virkelig svært at nå at spise åbnet pålæg – fordi der er grænser for, hvor mange klemmer, man kan nå at køre ned – så er ovenstående med garanti udryddet senest næste dag til frokost, enten af værterne selv, eller af de heldige, der tager hjem med en doggybag under armen.
2.
I minimalistgruppen på fb. efterspurgt ideer til gaver til børnefødselsdage. Der findes mange gode løsninger, hvor børnene giver samlet, eller hvor hver familie sørger for én lidt større gave, men det er der ikke lige stemning for her, så vi skal ca. 2 gange i måneden finde på noget fornuftigt til 30 kr.
Indtil nu har jeg ikke kunne få det til at fungere, for jeg glemmer at kigge efter gave-emner, når vi ikke lige står og skal bruge dem, og når Anton så har en invitation med hjem, er alle butikker støvsugede for gode bud, og jeg ender med enten at købe noget, der er dyrere end aftalt (#SesPåBålet) eller en kombination af slik og penge. Men jeg kender ikke de enkelte familiers sukkerpolitik, så jeg er ikke selv tilfreds med den løsning, og fordi der er så mange fødselsdage i løbet af året, fylder det her irritationsmoment uforholdsmæssigt meget for mig.
Med ideerne fra opslaget i baghovedet har jeg de gange, jeg har handlet i denne uge, brugt 5 minutter ekstra på at afsøge hylder med spotvarer, og kurve med nedsat legetøj og børnegear, og jeg har nu en kasse i bryggerset med et udvalg af små gaver, som alle er købt inden for beløbsgrænsen.
3.
Fundet og købt det tøj, som dette kvartals børnepenge skal gå til, på bud. Det betyder, at jeg har sparet omkring 300 kr., men ligeså vigtigt er, at jeg har fået købt det meste af det tøj og de sko, vi skal bruge til sommer, mens det stadig er til at få, for om to måneder er de størrelser, man skal bruge, med usvigelig sikkerhed udsolgt 97% af stederne, og man ender med at give dobbelt så meget som planlagt for tingene, fordi man bare skal have sandaler nu!nu!NU!
————————————–
Serielisten er opdateret med følgende:
Nate Bargatze: The Tennessee Kid
Stikord: Stand up
Det her er noget af det sjoveste stand up, jeg længe har set. Showet varer kun en time, og slutningen er lidt amputeret, men han er den mest underspillede stand-up’er ever, og alle, jeg har stoppet ham ned i halsen på, har været vilde med ham.
Afterlife
Stikord: Enkemand i sorg slipper alle hæmninger, og siger og gør præcis, hvad der passer ham.
En fin, lille serie af og med Ricky Gervais. Den er både trist, sjov og tankevækkende, og persongalleriet er perfekt. Jeg havde svært ved at slippe den, og min eneste anke er, at den bliver rundet for hurtigt af, for efter at have fulgt hovedpersonens seje proces med at finde tilbage til livet, kommer det for mig til at blive lidt utroværdigt med al den pludselige lykke og næstekærlighed. Havde man spredt finalen ud over et par ekstra afsnit, havde det været 5 stjerner herfra.
Quicksand
Stikord: Svensk ungdomsthriller om skoleskyderi og børn med rige forældre.
Jeg brugte det første afsnit på at føle, at jeg måske var lidt for gammel ift. målgruppen for denne serie, som tager udgangspunkt i livet for en flok gymnasieelever med guldskeer så langt oppe i røven, at man aner et gyldent skær, når de åbner munden.
Men stille og roligt bed den sig fast, og uden at være ligeså tung som ‘We need to talk about Kevin’, så er kernen i historien også her, at sandheden om skoleskyderier måske ikke altid er så simpel, som vi gerne vil gøre den til.
12. april 2019 @ 21:53
Sjovt, du nævner Quicksand! Jeg gik netop i stå efter første afsnit, fordi den der ungdomskærlighedspriviligieting var lidt pres for mig. Måske skal jeg lige prøve et afsnit eller to mere.
12. april 2019 @ 21:58
Det er som om, den gror på én, når man lige køber ind på præmissen, synes jeg.
13. april 2019 @ 05:26
Jeg gik igang med at se The Magicians og nu, hvor jeg er startet på sæson 2, kan jeg stadig ikke rigtig finde ud af, hvad jeg synes. Men tak for anbefaling – den er i hvert fald helt anderledes end det meste andet derude 🙂
Og god fornøjelse med strikningen – jeg strikker selv og det er meget zen.
13. april 2019 @ 13:20
Jeg så de første 3 (4?) sæsoner, men den nye, der lige er kommet, er jeg røget helt af. Det er den helt klassiske med, at vi faktisk havde lavet en afslutning, men pga. succes og penge, prygler vi den døde hest, og det bliver simpelthen for underligt.
13. april 2019 @ 07:23
Nu ved jeg ikke om det er for sent at introducere for Antons klasse. Men i min søns klasse, der har vi sammen aftalt på det første forældremøde at der ikke gives gaver til fødselsdage i hjemmene, men der gives en fælles i klassen. Så den der har fødselsdag får en gave af den der næste gang har fødselsdag osv osv. Det fungerer skide godt og det er vel også en slags minimalistisk tilgang til det, plus man skal kun stresse over en enkel gave på et helt år 🙂
13. april 2019 @ 13:18
Jeg kan sagtens se, hvad du mener, men som nævnt er der ikke stemning for det i Antons klasse.
Det var faktisk en fin tråd, vi havde i minimalistgruppen, for der er også flere, der peger på, at en fordel ved 30-kroners modellen er, at den giver børnene mulighed for selv at være med til at vælge, og at det for nogle børn er både sjovt og vigtigt at få lov at give gaver til deres små mennesker.
Jeg ved faktisk ikke helt, hvad jeg selv er mest tilhænger af, men i hvert fald fik jeg lidt ideer til ting, der kan bruges, så det ikke bare bliver 21 stykker plastik, der ryger lige i skraldespanden.
God weekend:)
Kh
Linda
13. april 2019 @ 13:28
Det er godt, du strikker til varmestuer! Du kunne også strikke karklude og vaskeklude – helst i økologisk bomuld (fås helt ned til 6,95 kr. pr. 50 g – jeg sender dig gerne et link). Det er bæredygtig terapi!
14. april 2019 @ 16:46
Mht børnefødselsdage, så er jeg begyndt at give brugte gaver. Enten noget vi ikke selv bruger eller noget fra Røde Kors. Selvf nemmest hvis man kender lidt til fødselsdagsbarnets interesser. Men selv hvis gaven ikke rammer plet, er det bedre end alt det nye plasticskrammel, der med garanti ikke bliver byttet – men ender i et hjørne af børneværelset.
14. april 2019 @ 18:21
Jeg synes simpelthen, at det med brugte gaver til børn er så svært.
For dels er der noget med geografi. I Esbjerg tror jeg aldrig nogensinde, at jeg har set nogen give en brugt gave, og jeg er ganske enkelt for bange for, at man her i byen ikke vil tænke “miljøbevidst mor” men i stedet vil tænke “fattig mor”. Og så bliver det mine børn, der skal stå på mål for mine idealer, og det synes jeg faktisk ikke er helt rimeligt.
(Og bare for at underbygge min påstand, så kan jeg fortælle, at det er helt nyt og uvant for både andre forældre og personale, at jeg i børnehaven gerne vil diskutere madspild og miljø, f.eks. i forbindelse med børnefødselsdage).
Men ud over det, synes jeg også, at der er en anden slagside ved brugte gaver. For når det er mig selv, er jeg ligeglad. Jeg skriver i parentes efter mine egne ønsker (må gerne købes brugt) på 3/4 af tingene – men jeg deler også min ønskeseddel op, af samme grund. For det er ikke super fedt at stå med f.eks. 3 sæt dybe tallerkner, der ikke kan byttes. Og jeg synes, at det bliver dét, der er problemet med brugte gaver til børn; at man ikke ved, hvad de andre giver. For hele kongstanken med at give brugt, er vel for de fleste, at man gerne vil overforbrug til livs, og jeg synes måske, at man ender med at ramme sig selv i nakken, hvis barnet så får den samme Jumbobog 3 gange?
Sat helt på spidsen synes jeg, at det får et islæt af, at hvis jeg har god samvittighed, når jeg sender gaven ud ad døren, så er alt godt.
Jeg håber sådan, at du forstår, hvad jeg mener, og ikke opfatter det som et angreb, for jeg synes virkelig, at ideen om at købe brugt er skidegod – jeg synes bare, at det er virkelig svært at komme de udfordinger dén model giver til livs, når modtageren er et barn.
Kh
Linda
15. april 2019 @ 11:22
Nej, jeg forstår det fuldstændig. Og der ER også børn, jeg ikke har gjort det til, fordi jeg ikke kender dem og ingen ønsker har fået fra dem. Da min egen søn holdt 9-års fødselsdag, skrev/sagde jeg til alle de klasseforældre, der spurgte, at gaverne MEGET gerne måtte være brugte. Og det var mange af dem! Jeg håber, det kan blive mere og mere almindeligt. Men jeg tror, du har ret i, at det kan handle meget om geografi (vi bor på Midtsjælland).
16. april 2019 @ 13:25
Prøv at se Charite på Netflix… jeg synes den er velspillet og samtidig bliver man faktisk klogere, sådan rent historisk 🙂
17. april 2019 @ 17:15
Modtaget! Den ryger på listen:)