M2019, uge 6
(M2019-indlæggene er et forsøg på at dokumentere min egen rejse mod at leve et mere bevidst liv, og en måde at hjælpe mig selv til at holde fokus på projektet på. Indsatsområderne er en skønsom blanding af økonomi, bæredygtighed og minimalisme, og mit håb er, at indlæggene kan fungere som inspiration for andre, der gerne vil bevæge sig i samme retning ud fra devisen: Ingen kan gøre alt, men alle kan gøre noget.)
I den forgangne uge har jeg:
1.
Husket, at det er fastelavn om lidt.
Man kunne givetvis lave et eller andet finurligt, hvis man var den håndarbejds-efne type, men jeg er nærmest det modsatte. Samtidig er jeg rimelig priviligeret, fordi ingen af børnene har stærke holdninger til, hvad de gerne vil klædes ud som. Jeg ved ikke, om den bliver ved med at gå, men så længe den gør, kan jeg ligeså godt udnytte det.
Derfor tog jeg, da vi sidste år fik en pose tøj, hvori der var en udklædningskjole som Frida vil ELSKE, denne fra, og gemte den bagerst i skabet.
Til Anton fandt jeg i mandags på Marketplace et fint Super Mario outfit til den beskedne sum af 85 kr, inkl. forsendelse.
Så nu kan de bare komme an med den kat.
2.
Fået “nyt” sengetøj, som er en stak af min mors aflagte. Sengetøj har stået MEGET langt nede på listen over ting, jeg har prioriteret at bruge penge på, så det sidste år har jeg brugt en sikkerhedsnål, når jeg har lynet mine dynebetræk, fordi lynlåsene var i stykker, og at kalde sengetøjet ‘slidt’ ville være en kompliment.
Men min mor sendte en pose af deres god-kvalitet-og-ikke-specielt-brugte sengetøj i min retning, og efter at have sendt to sæt retur, som hun var så sød at sy kortere, var der nyt sengetøj til hele banden.
3.
Været ud-over-det-sædvanlige dygtig ift. sidste weekends aftensmad. Lørdag skulle vi til fødselsdag, og jeg ved, at når vi har været afsted hele eftermiddagen, så GIDER jeg ikke lave mad, når vi kommer hjem.
Samtidig vil jeg også gerne undgå at ty til fryseren i weekenden, fordi det er der, hvor jeg – i hvert fald på papiret – burde have bedst tid til at lave mad; de frosne retter vil jeg gerne kunne hive ud og frem i hverdagen.
Men når man har siddet og guffet kage i timevis, synes jeg også bare tit, at man har lyst til noget rigtig mad, når man kommer hjem, så jeg havde besluttet, at vi skulle have hjemmelavede sliders med pulled chicken og coleslaw, og det tager jo ca. 20 år at lave.
Men fordi det bare var os, og det derfor ikke betød det store, hvis jeg eksperimenterede og fejlede, prøvede jeg at koldhæve dejen til burgerbollerne, som jeg rørte sammen om morgenen, og satte i køleskabet. Kyllingen smed jeg i stegesoen og tilsatte lidt ekstra væske, og så fik den lov at stå og hygge sig, mens vi var til fødselsdag. Da jeg til frokost alligevel skar gnavegrønt til de kommende dage, rev jeg kål og gulerødder, så salaten var også lavet.
Og alt lykkedes, og det smagte så englene sang. Ridende på denne bølge af succes, gemte jeg fonden, som kyllingen havde kogt i, og dagen efter satte jeg den til at simre med en dåse hakkede tomater, et løg, en gulerod og en håndfuld rød peber af det, jeg allerede havde skrællet og skåret. Jeg blendede det med en rest smøreost og en sjat creme fraiche, der ellers var sat på dødsgangen, og så var der, sammen med resten af burgerbollerne, mad til både mandag og tirsdag, og det smagte fantastisk, og jeg har det nok lidt som om, jeg ene mand har skubbet klimakrisen 3-4 år #selvtak
10. februar 2019 @ 16:18
Kære Linda. Jeg er vild med pkt. 3 – det sjove er jo, at når man holder lidt fokus på planlægning/forventningsafstemning/hvad-der-kan-lade-sige-gøre, når det gælder mad, så ender man et sted, hvor smag/pris/antispild og klima-heltinderi går op i en større enhed 🙂 Hav en dejlig søndag 🙂
12. februar 2019 @ 18:53
Det er nemlig lige præcis det. Og hvor alle rester på magisk vis passer til det, man fabrikerer. Det giver virkelig en fornemmelse af, at man burde udstyres med kappe:-D
11. februar 2019 @ 09:36
Hvor jeg kender følelsen af at have vundet madspildsspillet! – Sådan en uge hvor alle rester på magisk vis finder vej til tallerkner og maver, mens det smager godt og er sundt og GAAAAAH det er skønt! Nøglen lader til at være planlægning og for mig – beleive or not – en anelse mere tid. Det lyder mærkeligt, og jeg forstår det ikke helt, men sådan er det nu engang.
12. februar 2019 @ 18:54
Det lyder bekendt. Måske det simpelthen handler om, at ideer også skal stå og koge møre, hvilket de ikke når, de uger hvor man blæser gennem planlægningen?
11. februar 2019 @ 12:49
Haha, jeg elsker punkt 3 🙂 Og generelt at læse med, selvom jeg ikke plejer at kommentere. Tak!
12. februar 2019 @ 19:00
Hvor er du sød – tak!:)
11. februar 2019 @ 17:39
Uuh, jeg er begyndt til at købe øko kylling på tilbud, hvis det er sat ned pga datoen, og tage brystfileen og lår til fryseren og koge resten, så er der pludseligt nok tartelletefyld og god fond til en suppe og på frys til en uge senere. Jeg er ikke så god til at ændre i madplanen i den uge jeg er. Men der føler jeg mig også mega smart, da øko kylling er jo mega dyr
12. februar 2019 @ 19:02
Det er da også totalt geni-agtigt! Jeg ændrer også sjældent på madplanen i indeværende uge, men jeg planlægger typisk kun to retter pr. uge; så plejer det at passe med, at pludselige indskydelser, rester, fryser og invitationer binder ugen sammen:)
12. februar 2019 @ 10:58
Tak fordi du er fortsat med M2019 – på lige præcis det niveau, hvor alle kan være med og lade sig inspirere uden at blive slået oven i hovedet, hvis der er områder, man forsømmer/ikke orker/er ligeglad med.
Jeg har lige oplevet glæden ved at komme hjem fra weekendtur og komme lidt lettere til et lækkert måltid mad.
Jeg er rimelig god til at få bagt boller til fryseren og rimelig god til at tage lidt op ad gangen. Men indimellem bliver det alligevel ikke spist, og en tør bolle er bare ikke spændende dagen efter.
Nu har jeg lavet en pose til brødcroutoner i fryseren, og hver gang jeg har en rest brød eller en bolle, som ellers kunne dø langsomt på køkkenbordet, hakker jeg det i tern og smider i posen.
Og voila: I søndags fik vi derfor en hel bradepande lækre brødcroutoner til vores græskarsuppe, der dermed blev opgraderet med længder. 😊
12. februar 2019 @ 19:04
Det lyder meget luksusagtigt, og det er virkelig en god ide at have en pose klar, beregnet til formålet.
Jeg lærte i sidste uge, at man også kan udbløde tørre boller i væske, og tilsætte dem i dejen til næste portion. Jeg bager ikke brød nok til selv at have glæde af den model, men jeg var meget imponeret over ideen:)
(Og selv tak – jeg er meget glad for, at du synes, indlæggene giver mening <3)
12. februar 2019 @ 22:52
Jeg er helt ny på stegeso-området. Vil du give opskriften på pulled chicken? Lyder som et genialt koncept at kunne forberede maden i SÅ god tid.
Tak for en fantastisk blog, har fulgt med i flere år – aldrig kommenterer, men behov for dén opskrift kunne åbenbart få mig ud af starthullerne 🙂
13. februar 2019 @ 21:13
Hej Malene.
Selvfølgelig – jeg lavede kyllingen efter den her opskrift:
http://maaltid.nu/opskrifter/pulled-chicken-burger-med-fritter-og-coleslaw
Dog med den ændring, at jeg hældte al bbq-saucen i stegesoen sammen med 1/2 dl. vand og en øl. Der er en fejl i opskriften; det ene sted står der æblecider og det andet sted står der æbleeddike. Derfor freestylede jeg:)
Det vigtigste er, at du sørger for, at stegesoen har stået i blød inden, at ovnen er kold, og at kyllingen er dækket af væske hele tiden. Ellers bliver det tørt.
Hvis du har kylling i overskud og skal lune det, så pak det ind i bagepapir, du har “krammet” under rindende vand. Det holder på væsken, så kødet ikke bliver tørt og træls, når du genopvarmet det.
God fornøjelse – og tak for dine pæne ord. Det er skønt med frequent flyers:)
Kh
Linda