Men så har de også bare at behandle ham ordentligt!
Kæft, hvor er I gode til at finde på! Der er mange fine forslag, synes jeg, og de skal prøves af, til jeg finder det udtryk, der ligger bedst i munden. Til de af jer, der har forslået, at jeg bare skal kalde mig ‘mor’, vil jeg sige, at det gør jeg bestemt også. Når man er alene, opdager man bare, hvor ofte man bliver bedt om at redegøre for, hvor barnets far er henne, og det er hér der indtil nu er gået kludder i munden på mig. Men det er fortid nu, så tak for indsatsen, venner.
Har jeg sagt, at vi er begyndt at sove(-ish) herhjemme? Der er faktisk kommet noget, der i mistænkelig grad minder om en rytme om natten. Anton spasser ud om aftenen på jegvedikkehvadjegvil!!jegvedikkehvadjegvil!!-måden, fordi han ikke sover nævneværdigt om dagen, og derfor er så træt, at han ikke kan hænge sammen, når solen er gået ned, men når først han er fældet omkring 22.30, sover han til ca. kl. 2, og når vi er færdige med at muntre os på foderbrættet, lægger han sig beredvilligt til at sove igen til kl. 5.30. Og vi kan nu nå hele ritualet igennem på en halv time, hvilket er markant mere udholdeligt, end de 2½ time vi før tilbragte med at slide gulvbrædderne tynde med vores hårdhudbelagte fodsåler. Pedicure er so last decade.
Så jeg kan igen huske, hvad jeg hedder, jeg har fået læst næsten en halv bog, og jeg får trænet. Jeg har faktisk så meget overskud, at det er gået op for mig, at jeg har principper ift. børneopdragelse. Hvem skulle nu have troet det? (Og hvis jeg i det følgende træder nogen over tæerne, så undskyld. Jeg forbryder mig med garanti dagligt mod 7 af de dogmer, der hersker i jeres hjem.)
Jeg synes f.eks. ikke, at vi skal være sådan et hjem, hvor tv’et altid kører. Da jeg bare var mig, var det ikke noget, jeg overhovedet skænkede en tanke; det var slukket, når jeg havde gæster, og ellers kørte det bare i baggrunden og skabte illusionen af, at jeg ikke boede HELT alene. Det er slut. I dag ser vi max en times tv om dagen, for jeg vil ikke være min barndomsvenindes mor, der lå på sofaen dagen lang og ikke kunne løsrive sig fra sine amerikanske tv-serier længe nok til at opdrage sine børn. Hvilket jeg er sikker på, at min venindes lillebror har god tid til at være lidt bitter over, når han nu alligevel bare sidder i fængslet og glor.
Jeg er også begyndt mentalt at insistere på, at vores vasketøj SKAL have et pitstop i skabet, før vi tager det på. Det har jeg aldrig nogensinde gået op i før – men lige pludselig synes jeg, at det er lige lowlife nok at være sådan en familie, der tørrer tøj i stuen, hvor stativet har slået rødder, og man bare hiver tøjet lige af det og tager det på.
Og endelig er jeg begyndt at overveje at køre mit sprog igennem en guldvask hos Statoil. Hold nu kæft, hvor jeg bander! Og altså.. jeg mener jo ikke på dén måde noget med det. Mine forældre bander ikke. Ved faktisk ikke lige, hvor jeg har samlet det op henne, men synes egentlig ikke, at Anton kan være tjent med at lyde, som om han er vokset op på dok 3. Jeg prøver virkelig, men vi skal lige have fundet en gylden mellemvej, for da jeg forleden satte mig til bords med ordene ”Jeg var huleme også blevet sulten!” kunne jeg lige mærke, at jeg synes, vi var kommet så langt over i den modsatte grøft, at vi nærmest var endt på marken. Der bliver ikke noget med “for sulan!” og “Sørenpeterjensme!” hér i huset, så længe jeg har bestemmepinden.
Om Anton selv ender med at tørre sit tøj i stuen med tv’et kørende i baggrunden, mens han bander og svovler lystigt, betyder faktisk ikke så meget. Det har jeg selv gjort i årevis. Det er bare vigtigt for mig at sætte en højere standart i hans barndomshjem end dét, for så er der lidt margen at give af, uden at han ender med at være sådan en, der bare skræver hen over stakkene af brugt service og snavstøj (blev der sagt!).
Måske er han ligeglad, men jeg er sikker på, at min kommende svigerdatter eller –søn vil takke mig for indsatsen engang.
18. januar 2011 @ 18:10
Fed sidste sætning!
18. januar 2011 @ 18:47
Men husk på, han spejler sig i dig og så kan det vel ikke gå helt galt…
18. januar 2011 @ 19:22
Åh, jeg kender det. Efter jeg fik baby er gået over til kun at spise kød i weekenden, for så har jeg råd til øko-frilands-dyr, der ikke er mishandlet og fyldt med penicillin nok til at dræbe en middelsvær lungebetændelse. Det bliver vi måske glade for i længden, selv om jeg voldelsker kød. TV har vi fravalgt, ser kun film på skærmen, og det er faktisk totalt rart at slippe for de lortereklamer og en masse spildtid på at se de dér afsnit Will & Grace man vist allerede havde set 3 gange.
Ellers har jeg vist ikke så meget der skulle ændres. Selv om alle andre har så mange holdninger til ens børneopdragelse, fx får jeg tit den med at jeg endelig ikke skal samle kræet op og fodre ham, bare fordi han klynker lidt. Næh, han skal helst have lov at blive højrød og knytnæveagtig i hele fjæset og nå at blive utrøstelig. Men folk skal ikke fucking blande sig.
Og forresten; jeg har ungen der næsten aldrig græder eller skriger. Men det er sikkert også galt på en eller anden måde, suk.
Kat
PS: Ok, burde ikke bande så meget. Stopper om lidt. Min venindes datter har lige sagt sin første sætning. Det blev "fuck dig" – ikke lige det man går og håber på, vel?
18. januar 2011 @ 19:26
Må vi sige fandendansme? Hva? Åårh jo – og hvis det bliver hans første ord, så gir jeg en is! :o)
18. januar 2011 @ 19:49
Hej Linda,
Jeg er lige faldet over din blog og ville ønske, at jeg havde oceaner af tid, så jeg for alvor kunne lure din blog igennem. Men jeg startede med de sidste par stykker og du fik mig til at smile et par gange. Skønt, jeg kommer helt sikkert tilbage.
Og ang. det der med opdragelse, så øver vi os også i det med fjernsynet og det går faktisk ok – nogle dage bedre end andre. Og så skal vi blive bedre til at spise mere grønt og drikke mere vand. Og så alle de ting, som jeg ikke lige kan huske…
18. januar 2011 @ 20:53
Nogen må sige det på et eller andet tidspunkt. Jeg ved, det er vigtigt for dig. Og ubehageligt. StandarD, ikke?
Anne
18. januar 2011 @ 22:10
@Vevika – kan anbefale et lejlighedsvist dyk ned i en tilfældig måned fra arkivet! Velegnet til hvis man fx. er i telefonkø eller overspringshandler
@Linda – "sørenpeterjensme" er jo faktisk fantastisk. Men man skal lyde som en Korch'sk bonde (en af dem fra Hornsherred (?)) når man siger det. Æ som wos fra Wæstjylland.
19. januar 2011 @ 10:06
Kom bare lige til at tænke på, om du har overvejet at lægge Anton i seng tidligere, så han ikke når at blive overtræt? Måske endda allerede kl 18?
Med vores første begik vi den fejl, at lægge ham for sent, hvilket resulterede i det aftenshow du også beskriver.
Nummer to kommer i kassen ved 18-18.30 tiden – og nu er der ro! 🙂
21. januar 2011 @ 12:36
Meget underholdende – og skønt at komme til at grine efter selv at have været Alene-mor til Alfred i 2seje, men ret vidunderlige år, før jeg mødte en mand at gifte mig med. Yes, det er karakter- og holdnings-skærpende 🙂
Jeg er blevet din follower!
Hilsener fra en fellow kost
21. januar 2011 @ 13:34
Nice site, nice and easy on the eyes and great content too.
22. januar 2011 @ 22:38
Jeg er på ingen måde frelst, men jeg anser også mig selv for værende en af de der mødre med en masse holdninger til børneopdragelse. Alt for mange hvis du spørger min omgangskreds.
Alligevel sidder jeg og griner lidt i skægget, når jeg læser dit indlæg og tænker det vi IKKE må nævne. Her på bloggen altså.
Så ingen "bare vent" formaninger herfra, men et held og lykke. Hold os endelig opdateret på hvordan det går…
(Jeg er måske lidt ironisk, og jeg mener ikke noget ondt, men jeg har bare sagt så mange mærkelige ting selv, og efter to børn, måtte sluge en del kameler. En del! Og det er ikke fordi jeg ikke er principfast, der er bare noget der hedder liv og børn i ligningen, og de to ting er ikke altid til at kontrollere… )
22. januar 2011 @ 22:41
PS.
Mine ældste søn bander af helvedes til, til gengæld kan han identificere tallene fra 1-10 uafhængigt af hinanden (jeg bilder mig selv ind at det er lidt sejt) og han er kun lige fyldt fire.
Han skal sgu nok klare den…