Lean on me.

I går aftes slog det mig, hvor heldigt det er, at overskud går på omgang. Fra tid til anden ryger vi alle i gulvet, og uanset hvor på Av For Fanden-skalen vi befinder os, er det en kæmpehjælp at vide, at nogen i flokken har overblik og ekstra kræfter, der kan lånes ud, når vi selv knap kan overskue at trække vejret.

Når man er den, der er i knæ, har man brug for en hjælpende hånd og beviset på, at det bliver bedre igen på et tidspunkt. Men også den, som har det godt, henter noget i relationen; For det første er det stort at finde ud af, at du er så vigtigt for et andet menneske, at vedkommende vender sig imod dig, når han/hun har det svært. For det andet stilles du overfor et spejl, som hjælper dig til at se, hvor langt du er nået, men også hvad du skal passe på, hvis du gerne vil blive ved med at have det godt. Det er rart at vide, at vi ikke allesammen behøver begå alle fejlene for at blive klogere på livet.

For tiden er det mig, der er ovenpå. Jeg har overskud til at lægge mærke til, at fuglene synger i vilden sky, mens de som små, fede fjerkugler hvirvles igennem luften i stormen. Jeg har fejret sommerens komme med årets første is, og selvom jeg nærmest skulle pakkes ind i folie for at genvinde normal kropstemperatur, da jeg var færdig, gjorde det mig helt overstadig. Ting falder på plads og lykkes, jeg kan trække vejret frit igen og det’ den dejligste morgen i 100 år – og jeg lever! Det er ikke sket af sig selv eller fra den ene dag til den anden. Men det er sket, og det er det vigtigste.

Jeg har overskud nu, og jeg vil gerne hjælpe dig, for jeg ved, at du hænger i neglene. Jeg vil gerne give bare lidt af det tilbage, som du gav, da det var vinter her og frosten havde bidt sig fast.

Jeg kan ikke tvinge dig til at give slip, men jeg kan love at gribe dig, når du gør. Jeg kan ikke fjerne smerten, men jeg kan fjerne fokus for en stund, så du kan samle kræfter, inden næste slag skal stå. Jeg kan ikke tage tævene for dig, men kan jeg stå ved din side, klar med både is og plaster, hvis du giver mig lov. And you will let me. For selvom du føler, at du tager imod uden at kunne give, så giver du mig det vigtigste af alt: Visheden om, at vi aldrig står alene.