Havde ubehagelig oplevelse grænsende til det traumatiske forleden. Jeg skal certificeres til at undervise i ny koncepttime, og for at blive det, skal man sende en videooptagelse af sig selv, hvor man underviser, til udvalg i Sverige. Må man selv vælge sit outfit, så man kan tage noget på, som man føler sig tilpas i, når man skal opføre sig helt, helt naturligt foran (hvad der føles som) massiv mur af telelinser? Nej. “Stramtsiddende tøj. Vi skal kunne se din teknik.” Det er jo rimeligt nok, objektiv set. Jeg vil virkelig bare så utrolig gerne være fri. Aber nein. Frem med bøtte og pensel, trylle-trylle-trylle: Instruktør i bodypaint.
Når man gør noget mange gange, omgivet af mennesker, der gør det samme, glemmer man, hvordan man ser ud udefra. Har set eksempler på instruktører, der blødte igennem deres hvide bukser/tabte trusseindlæg/hvis bukser sprækkede lige midt på røven og/eller faldt, mens de underviste. Ethvert normalt menneske ville blive lammet af skam over pludselig at spille hovedrollen i Alle Mareridts Moder – men når man er meget vant til at være på, glemmer man på en eller anden måde, at folk kan se én.
Jeg tænker heller ikke længere over, hvor klamt det egentlig er, hvis jeg drøner hjem efter træning, og lige svinger forbi Føtex. Det er først, hvis jeg (ved forfærdelig uheld), får øje på mig selv i spejlet, at det går op for mig, at andre mennesker i Føtex, har rent, tørt tøj på, velfriseret hår, og øjenmake up, der rent faktisk sidder om øjnene. Jeg kommer jo lige fra et sted, hvor alle er ligeså uglede som mig.
Men: Tilbage til horrorfilm. Da man skal udfylde skema med spørgsmål som: “Demonstrerede jeg perfekt teknik?” (Mindre kan ikke gøre det i Sverige) “Var jeg et forbillede?” (Altid) “Er jeg filmet i perfekt 45 graders vinkel?” (To sek. Hvor er mit penalhus? Skal lige finde min vinkelmåler), er man tvunget til at se filmen igennem selv.
……
60 minutter med tæer så krumme, at jeg stadig har mærker fra neglene i hælene. 60 minutter, hvor amazonlignende kæmpestewardesse med mandearme siger pinlige ting med stemme, der lyder som Janice (Oh. My. God!) fra Venner. Skal:
– have bestilt noget af det der anorexi i en fart!
– plus nye lydfiler til stemmebåndene.
– sende en skriftlig undskyldning til dem, der skal se båndet igennem.
– huske at vedlægge frankeret svarkuvert, så jeg kan få båndet retur til destruktion.
Published by