M2026, uge 39

M20XX-indlæggene er en indlægsrække, jeg startede i 2018, som i første omgang var et forsøg på at skrive mig ind i at leve mere bevidst; at finde en måde at have miljø, klima og privatøkonomi med i de valg, jeg træffer dagligt.

Siden har det udviklet sig, og handler i dag mere bredt om at være tilstede i sit eget liv. Det er en skønsom blanding af de oprindelige emner, mental minimalisme, samt de dilemmaer, der kan opstå, når ét hensyn modarbejder et andet.

Det er en organisk vildmark af et tema, der kun bliver bedre af input, så uanset om du er ny her på bloggen eller om du er veteran, er betragtninger, erfaringer og hovedbrud altid mere end velkomne i kommentarfeltet.

*

I den forgangne uge:

1.

Har jeg arbejdet på at genindføre min gamle vane med at tjekke min el-pris-app dagligt.

Det er, som om journalisterne ikke længere går helt så højt op i emnet, og at det derfor ikke længere trækker overskrifter, når prisen pr. kWh pludselig er 7 kr. som det var tilfældet forleden.

Dermed er vi tilbage i good ol’ ‘man skal sgu da også gøre alting selv’ – og det gør vi så.

For ud over at holde øje med timeprisen, så man ikke kogevasker hele husstandens sengetøj, når strømmen koster det samme som flydende guld, så er vi også fra på torsdag tilbage på vintertarif (altså, den pris, du betaler for at få transporteret el ud i din stikkontakt; en slags strømmens GLS, om man vil).

Til forskel fra sidste gang jeg skrev om sommer/vintertariffer, har man nu valgt, at prisen i dagstimerne skal være den samme fra kl. 6-17, hvor der tidligere var lagt en spidsbelastningsperiode ind kl. 6-9.

Det betyder, at priserne ser sådan her ud:

	Sommer (øre/kWh)	Vinter (øre/kWh)
Lav (kl. 00-06)	12,20	12,20
Høj (kl. 6-17 og 21-00)	18,31	36,61
Spids (kl. 17-21)	47,60	109,85

Kan man time sin (op)vaskemaskine, så den vasker om natten, er der mange penge at spare, ligesom et timerstik også kan være en overvejelse værd.

Bryder man sig ikke om at sove, mens opladerne er i gang, kan man vælge at starte opladningen sidst på natten, så hele huset ikke ligger og sover dybt, hvis man er så uheldig at have en oplader, der overopheder.

Fra 2025 gik man fra at beregne og fastsætte elprisen én gang i timen til at måle og fastsætte den hvert 15. minut, og dermed er man gået fra 24 til 96 intervaller på et døgn. Jeg kan ikke læse mig frem til, om elselskaberne er pålagt at udvikle værktøjer, så forbrugerne kan tracke samtlige udsving, men det må de jo næsten være, da der ellers ikke er nogen som helst mulighed for at få glæde af et kortvarigt dyk i prisen på 15 minutter.

For den almindelige dansker vil det nok ikke have den store betydning, men nørder du el, kan du jo tænke den faktor ind.

2.

Har jeg gjort haven efterårsklar, og her har jeg fundet på noget, som jeg selv synes er rigtig smart. (Ægte Havetyper skal ENDELIG rette mig, hvis jeg skriver noget, der er helt gak, for her i butikken kører vi meget efter modellen ‘Nu prøver vi bare, og så ser vi, hvad der sker’)

For jeg har haft MANGE krukker og store baljer, som jeg har groet græskar, tomater osv. i, og i takt med, at jeg har høstet, har jeg bare  klippet planten ned, og ladet krukken stå med jorden i.

Der er MEGET jord. Og jeg har kun min hæk, som står i bar jord, hvilket betyder, at jeg ikke bare kan hælde overskudsjorden ud i haven.

For et par måneder siden købte jeg en solbærbusk, et dværgkirsebærtræ og et kvædetræ, og tanken var, at de skulle plantes i højbede, når disse blev etableret – men som jeg skrev i sidste uge, har jeg været nødt til at udsætte dén plan lidt.

Men fordi jeg er ved at have tømt mit minidrivhus, havde jeg her to pallerammer i overskud. Dem satte jeg på den europalle, jeg har haft mine græskar liggende på, og så forede jeg kassen med ukrudtsdug. I bunden smed jeg alle de grene, jeg har brugt til dræn i mine krukker, samt de plantestøttepinde, der er blevet for grimme og bøjede til at genbruge.

Herfra tømte jeg bare alle krukker og baljer ned i det improviserede højbed, og tilsatte et par poser frisk jord, lidt græsafklip og nogle visne blade undervejs.

Da jeg var færdig, plantede jeg solbærbusken og kirsebærtræet i højbedet, mens kvæden fik sin egen kæmpekrukke, da den, så vidt jeg kan læse, gerne vil have det lidt mindre vådt end de to andre.

Nu har de alle 3 fået meget mere plads at brede sig på, og jeg slap for 500 ture til genbrugsstationen med europaller og jord, jeg for 4 måneder siden betalte i dyre domme for.

3.

Har vi været på den årlige tur med familien, som min søster og jeg står for at planlægge.

Vi vælger altid en lokation udendørs, fordi vi på den måde undgår, at én ender med værtsrollen. Hele ideen er, at det bare skal være en hyggelig eftermiddag, hvor alle har tid og ro til at sludre med hinanden på kryds og tværs.

Sidste år havde vi booket en bålhytte i en skov, og i år var vi taget ud til et vidunderligt sted, som hedder Olsens Paradis. Det er en nedlagt gård med en kæmpehave, som den tidligere ejer har brugt et helt liv på at gøre fin og hyggelig, og der er vand, skulpturer og masser af kroge og overdækkede områder, hvor man kan sidde, og derfor føles det ikke pakket, selvom der er mange besøgende.

Når man flytter den slags arrangementer udenfor, lægger det op til, at folk tager mange små slentreture i løbet af eftermiddagen, og det giver nogle helt andre samtaler, end hvis man sidder bænket om et bord.

Det betyder, at alle kan være med, uanset neuro-status, for man kan bare sætte sig over og male sten, eller gå med dem, der er på vej ud for at samle kogler, hvis man har brug for en pause, og det er, i al beskedenhed, en af de bedste ideer, vi gennem tiden har fået.