Skip to content

14 Comments

  1. Lone F
    31. august 2025 @ 15:36

    Vedr. tandlægeregninger: Som en del af min personforsikring (ulykkesforsikring i nogle selskaber) har jeg valgt “Tandbehandling” som tilvalgsdækning. Det er ikke særligt dyrt, og jeg skal kun selv betale for tandeftersyn, tandrensning o.lign. Ingen selvrisiko. Måske værd at undersøge – det giver i hvert fald mig ro i maven.

    Reply

    • Linda
      2. september 2025 @ 22:17

      Det er præcis sådan noget, jeg er på jagt efter. Må jeg spørge, hvilket forsikringsselskab du har?

      Reply

      • Lone F
        4. september 2025 @ 12:59

        Jeg har Tryg. Sidst fik jeg skiftet en plombe og fik dækket 2.510 kr. ud af 2.687 kr. Jeg har ikke undersøgt, hvorfor de ikke dækkede hele beløbet. Men bedøvelse, eftersyn, tandrensning o.lign. betaler jeg selv. Merudgiften til denne dækning betaler sig dog hurtigt hjem – og jeg har altså – alderen til trods – rimeligt gode tænder!

        Reply

  2. LW
    1. september 2025 @ 06:56

    Jeg tænker, at du med vanlig grundighed har været omkring det meste, men her får du mine input til ting der helst skal kunne rummes af budget, forsikringer og/eller en økonomisk buffer/opsparing, (som hos mig er tre gange en måneds udgifter). Der er både skraldespand og flødeskum på listen, for det er niveauet hvor min økonomiske puls falder, når bufferen er stor nok til det uforudsete af både den gode og den dårlige slags.

    De gode: (konfirmation, efterskole), festinvitationer (gaver, tøj, transport, overnatning)

    De onde: akut tøj/sko/udstyr til børn, bilregninger, cykelregninger, elektronik, hvidevarer, medicin, briller/linser, tandlæge, behandling hos fys/lign, terapi, selvrisiko på forsikringer

    De virkeligt sjove: uddannelse til mig selv, rejser der bliver dyrere end planlagt (grib dagen, yolo, og klart i luksusenden!), udflugts-/rejseudgifter til børn der bliver store og skal med klassen, klubben og vennerne.

    Reply

    • Linda
      2. september 2025 @ 22:16

      Åh, jeg ELSKER jo en god liste, Lone – tak!

      Reply

  3. Sara
    1. september 2025 @ 11:24

    Nu skriver jeg noget, som for nogen måske kan lyde helt gakkelak.
    Men. Numerologi.
    I know, I know, ordet kan give direkte udslag i at nogens tæer kan være voldsomt svære at rette ud igen, men hear me out:
    Jeg har altid grint af Susanne, der pludselig skulle staves Zuzanne, Elinor Elisa der før hed Marinne og Freederik der insisterede på, at et ekstra e var nødvendigt for bedre nattesøvn.
    Nu har jeg selv være forbi numerolog (valget om at sige fra overfor mine forældres giftige adfærd og dermed lukke ned for kontakten samt en skilsmisse oveni hatten, gav behov for at tage afsted med det navn, jeg havde fået af mine forældre samt det, jeg havde giftet mig til). Jeg anede intet om, hvilket navn jeg skulle vælge, så jeg tænke ‘hvorfor ikke kontakte en numerolog? Hvad er det værste, der kan ske – at jeg får mig et godt grin?’.
    Og halli hallo, hold lige min handtaske! Det var som at komme til et to timers foredrag om mig! Hun kunne fortælle i et væk om oplevelser jeg har i det daglige, ting jeg kæmper med og ting jeg ønsker mig i mit liv. Og så sagde hun noget, som var det, der nu får mig til at sende disse ord afsted i dette safe space af et kommentarfelt, som du har skabet og plejet igennem mange år: “Du har hul i dine lommer. Du får masser af penge ind, men de forsvinder lige så hurtigt. Og det er dit navn der gør det.” Jeg siger ikke, at du skal hedde Henning Gregersen eller Liiinda (jeg fik 2000 mellemnavne at vælge mellem og 9 mulige efternavne og jeg har beholdt mit fornavn), men hold nu fest der er allerede sket meget i mit liv, siden jeg for 6 måneder siden tog mit nye navn.
    Måske er det ikke dig, der bliver ved med at støde ind i dette problem, som du kender alt for godt. Måske er det dit navn, og dermed nogle energier, som spænder ben for dig igen og igen lige meget for sindssygt godt du prøver at forberede dig. Jeg synes virkelig at du gør dig for at være med forkant på ALT. Du er så grundig og orienteret mod horisonten af eventuelle katastrofer, og ALLIGEVEL rammer det igen og igen. Jeg forstår det ikke?! Men så slog det mig… Måske numerologien har nogle svar. Det gav den i hvert fald mig. Det kostede mig 4550 kr. for en session, den regning er delt op i 10 rater uden renter. Dertil kom administrationsgebyret til mit kirkesogn på 650 kr. ALLE pengene værd! Mit eks mand og jeg er blevet bedste venner, jeg får ja til alt det, som jeg ønsker at igangsætte på jobbet, mine grænser har jeg ikke længere et problem med at kommunikere og holde fast i og så har jeg bare konstant sådan nogle ‘lykkebobler’ i maven, som flere gange daglige bruser over. Bevares, der findes stadig dårlige dage – det er en del af at være menneske, men der er så mange gamle mønstre, ting der har besværet mig og andre uforklarlige stopklodser som ikke længere spænder ben for mig.
    Jeg ved ikke helt selv, om jeg tror på numerlogien, men altså, det har ændret alt til det bedre hos mig at få nyt mellem og efternavn.
    Det var en lang snak, og for nogen måske en reklame. Jeg prøver ikke at sælge noget, jeg prøver bare at sige – jeg tror sgu ikke, at du kan detailstyre dig mere ud af det her issue, end du allerede gør, for jeg er altid blæst bagover at dit hårde arbejde med at have blik for alt for være på forkant.
    En masse kærlighed til dig, du er skøn! <3

    Reply

    • Tanja N
      2. september 2025 @ 22:01

      Tak for din fine kommentar ☺️
      Jeg har det (også) meget stramt med numerologi og har altid syntes at det virker lidt fjollet. Men du har fået det skrevet så fint og ordentligt og uden at prakke nogen det på, som værende den eneste sandhed. Du har givet mig en rigtig god forklaring og for en gang skyld har jeg faktisk lyttet til en erfaring om numerologi og taget det til mig. Så tak 🤗

      Reply

    • Linda
      2. september 2025 @ 22:16

      Sikke dog en vidunderlig kommentar!

      Jeg er 100% af den holdning, at man skal gøre det, der virker, og at man skal være meget varsom med at afskrive noget på ét tidspunkt, for man kan sagtens ende med at tilslutte sig sagen eller synspunktet lidt længere nede ad vejen.

      Jeg er endnu ikke stødt på noget, der har ‘kaldt’ på mig ift. numerologi, men jeg har gennem tiden været forbi både clairvoyante og håndlæsere, og jeg har altid fået noget med.

      For mig handler det om det mindset, man stempler ind med. Når jeg arbejder med kort, gør jeg det ud fra teorien om, at underbevidstheden ofte er meget længere med løsninger og nye vinkler på problemstillinger, end den træge hverdagshjerne er. Derfor tror jeg, at man kan hjælpe sin egen proces på vej ved at betragte noget, der giver mulighed for at få øje på det, som man egentlig er klar til at se. For mig er det ikke afgørende, om det, man pludselig indser, kommer udefra, indefra eller oppefra; det vigtigste er, at man er åben for at flytte sig eller ændre sit perspektiv.

      Tak for at være modig nok til at dele en solskinshistorie om noget, der har gjort en forskel for dig, vel vidende, at det ikke er for alle <3

      Reply

  4. Henriette
    1. september 2025 @ 20:44

    Jeg tror, jeg kommenterede det samme til et tidligere indlæg vedr. tandskadeforsikringer, men du, Linda (og resten af klubben), får lige en opfrisker.

    For det marked er blevet en jungle de seneste år. Både for dem, der har brug for dem (patienterne) og for os, der forsøger at navigere i dem og hvad, der er dækket hvor og hvordan (tandlægerne).

    1) Hold jer generelt væk fra alt der rimer på noget med tandforsikring.dk (og lign.). Også selvom det er udbudt gennem arbejdsplads. Det kan meget sjældent betale sig i sidste ende, fordi de tager så meget forbehold for ‘præeksisterende tilstande’, at du i bund og grund ikke kan få dækket behandlinger, hvis dit tandsæt som udgangspunkt ikke har sygdomsfrit.

    2) Tandforsikringer gennem pensionskassen og forsikringsselskab er sædvanlig vis ok, såfremt de ikke falder ind under Punkt 1.

    3) Vær opmærksom på, om dit forsikring dækker tandSKADER eller tandBEHANDLING. Det er to meget forskellige ting.
    Tandskader (1) er: Jeg faldt på cyklen og slog en fortand ud.
    Tandbehandling (2) er: jeg bed i en olivensten og knækkede en kindtand.
    De fleste har version (1) men tror de også er dækket ved (2). Og forsikringsselskaberne er blevet RIGTIGT gode til at differentiere mellem de to type og afvise behandlinger, man troede var dækket, desværre.

    Reply

    • Linda
      2. september 2025 @ 22:05

      Det er guld værd, det der!

      Jeg kom til at tænke på, hvordan det ser ud, hvis det er bøvl, der ikke er ‘episode-udløst’? (Undskyld. Det er der ikke noget, der hedder, men min hjerne er grillet pga. syge børn) Altså, hvis det f.eks. er visdomstænder, der skal fjernes eller man af en eller anden grund skal have en krone? Den slags sker jo af sig selv. Forstår du, hvad jeg mener? Falder det også ind under behandling? Eller er vi mere ovre i Sygeforsikring danmark på den?

      Reply

      • Henriette
        3. september 2025 @ 17:23

        Jeg ændrer lige forklaring, så det også dækker de fortløbende tandbehandlinger (visdomstænder, rodbehandling, osv) samt forebyggende

        De tandforsikringer, jeg har stødt på, kan groft inddeles til at dække:
        1) tandtraumer (jeg faldt på cyklen og slog en fortand ud)
        2) tyggeskader (jeg knækkede en tand på olivensten)
        3) tandbehandling (fortløbende, planlagt behandling som visdomstænder, plastfyldninger osv.)
        4) forebyggende tandbehandling (tænk Sygesikring Danmark)

        Type 1 er ofte et tilkøb via din alm. ulykkesforsikring. Hvor tilkøb af type 2 også nogen gange er mulig.

        Type 3 er den, der ofte udbydes via eksterne og meget tandspecifikke forsikringsselskaber. Og det er den type, du skal undersøge rigtigt grundigt i forhold til de forbehold, der tages i din dækning ved forsikringstegnelse.

        Hvis de skal have journal fra din tandlæge, så vil de ofte have en del ting, de på forhånd ikke dækker, da ‘tanden har været kompromiteret fra start’.
        Så det er her, du kan stå med håret i postkassen, hvis du eks. tænkte du var dækket til kronebehandling, for så at få at vide, at nejnej: behovet for en krone var der før du tegnede forsikringen. Så den krone betaler vi ikke for.

        Til gengæld er der også nogle, der via deres arbejdsplads kan tegne forsikringer af type 3. Det er ofte arbejdspladser i den DJØFede ende, men ikke altid (jeg tror måske, det er en fagforening, der har forhandlet noget på plads). Og derigennem har jeg set nogle VIRKELIGT gavmilde forsikringsaftaler, hvor meget store behandlinger blev godkendt med minimal egenbetaling.

        Så tandforsikring af type 3 skal ikke afvises som udgangspunkt. Men undersøg hvad, der dækkes – og hvilke forbehold der er!

        Type 4 (Sygesikring Danmark) er jeg fan af. Det kan sjældent betale sig for tandlæge alene, men bruger du kontaktlinser, går til fysioterapeut, bruger medicin osv., kommer du hurtigt i plus i forhold til kontingent.

        Det ER kompliceret – vi tandlæger kæmpet også med at navigere i det. Så jeg håber mit svar giver mening?

        Reply

        • Linda
          4. september 2025 @ 15:43

          Du er en helt, Henriette. Jeg har været i gang i går og i dag, og jeg følger lige op i weekendens M2025-indlæg.

          Tak for at tage dig tid til at dele din viden <3

          Reply

  5. Eva
    3. september 2025 @ 08:21

    Jeg har tandforsikring som et tillæg til min ulykkesforsikring igennem TJM, som er del af Tryg. Havde ved Tryg før. Den dækker op til 20.000 i behandling om året, men ikke de første 500 kr. mener jeg det er. Der er en karantæneperiode på 3 mdr. når man tegner den og hvis der fx står i din journal fra året før at du skal have en bideskinne, så dækker de den ikke, men er det efter karantænen dækkes det.
    Det har givet mig en kæmpe frihed at jeg ikke skal sidde og tælle mønter og lommeuld, når min tandlæge vil skifte en fyldning eller lignende. Og det er ikke ret dyrt. Jeg giver ca. 200 pr. måned for ulykke og tænder.

    Og Go for leasing!

    Reply

    • Linda
      4. september 2025 @ 15:43

      Tak – og tjek!

      Reply

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.