M2024, uge 43

M20XX-indlæggene er en indlægsrække, jeg startede i 2018, som i første omgang var et forsøg på at skrive mig ind i at leve mere bevidst; at finde en måde at have miljø, klima og privatøkonomi med i de valg, jeg træffer dagligt.

Siden har det udviklet sig, og handler i dag mere bredt om at være tilstede i sit eget liv. Det er en skønsom blanding af de oprindelige emner, mental minimalisme, samt de dilemmaer, der kan opstå, når ét hensyn modarbejder et andet.

Det er en organisk vildmark af et tema, der kun bliver bedre af input, så uanset om du er ny her på bloggen eller om du er veteran, er betragtninger, erfaringer og hovedbrud altid mere end velkomne i kommentarfeltet.

I den forgangne uge:

1.

Har Damerne og jeg været afsted på vores første Arrangement sammen i vores lille fødselsdagsklub. Vi var i Ree Park, uden børn, og det var *WUNDERBAR*!

Vi er nogle stykker, som har kendt hinanden, siden dinoerne grinede for sidste gang af meteorerne, og vi har, selv efter jeg rykkede til Esbjerg, formået at holde fast i at mødes til hinandens respektive fødselsdage.

Selskabet er altid godt, og ingen er kede af at få lov at bruge en dag på god mad og uafbrudte samtaler, men for nogle måneder siden besluttede vi at prøve at ændre set up’et. Den, der har fødselsdag, står for at arrangere en aktivitet og for forplejning undervejs, men i stedet for en gave, betaler vi hver især for vores egen entre.

Vi benyttede lejligheden til også lige at redefinere lavpraktikken, for vi er alle sammen typerne, der generelt har for få timer i døgnet. Derfor blev den nye aftale, at vi lægger en plan for et år ad gangen, og bruger dér tiden til at sørge for, at alle kan deltage på de datoer, vi fastsætter. Kommer der derfra noget i vejen, er det bare ærgerligt, Sonnyboy, og resten af flokken må undvære den, der ikke kan komme.

Det har gjort alting cirka 600 gange nemmere – og sjovere. For nu er der lagt op til at komme ud og prøve noget, vi ikke er vant til, og samtidig får vi på den her måde nye oplevelser sammen. Det tror jeg er ret afgørende for at bevare gode venskaber, for livet har det med at trække os alle sammen i forskellige retninger, og de relationer, jeg gennem årene har tabt, har alle sammen været dem, hvor samtalen altid foregår omkring dét, man kan se i bakspejlet.

Så bare en anbefaling af den her model, fordi den både sluser ting og gaver ud af ligningen, reducerer tiden, der bruges på at lave planer for så at ændre dem igen, og styrke de relationer, man har truffet en beslutning om bevidst at gøre sig umage for at bevare.

2.

Har jeg givet mig og købt genopladelige Siriuslys og den kæmpe, grimme ø, man oplader dem på.

”Var det fordi, du pludselig kom i tanke om miljøet, Linda?”

Nej. Det var fordi jeg skulle købe nye batterier til mine eksisterende lys, og de kostede det samme som en Tesla.

Jeg har købt et sæt fyrfadslys og et sæt små bloklys, så jeg lige kan teste teknikken af, før jeg binder helt an med dem, for efter de sidste år at have testet en del forskellige mærker i kunstige lys, må jeg bare sige, at der er ualmindelig stor forskel på kvaliteten og på, hvor meget strøm, de bruger.

Indtil videre er jeg nogenlunde med ombord. Grunden til, at jeg ikke er HELT oppe at ringe er, at jeg har oplevet, at lysene tænder lidt random, og forleden løb 2 af dem tør for strøm, hvilket ikke burde kunne ske, taget i betragtning af, at Sirius selv reklamerer for 700 timers lys på én opladning.

MEN.

Jeg ved ikke, om de måske har udløst EMP’en uden at sige det til os, for al min strøm herhjemme opfører sig helt bizart. Mine lamper blinker, andre lys fra andre mærker tænder og slukker også ud af det blå, og min radio lød forleden – slukket og ikke-tilsluttet et stik – som om den kortsluttede. Mine forældres radio er brændt af, mit køleskab skifter temperatur i ét væk og forleden nægtede min kogekande kategorisk at tænde i halvanden time, for så at fungere igen.

Så jeg ved helt ærligt ikke, hvad dommen over dem er endnu, men selvom de taber strøm hurtigere end reklamen for dem lover, så er det stadig billigere at lade dem op, end at købe batterier til dem, jeg har, som priserne er lige nu.

3.

Har jeg solgt en stak af det aflagte halloweentøj, og fordi jeg således har gang i Marketplace, har jeg brugt 30 minutter på at samle de ting sammen, jeg længe har tænkt, at jeg ville sætte til salg.

Jeg har stadig en kasse i mit bryggers, hvor jeg løbende smider de småting i, vi ikke længere bruger, og hver gang, jeg så står med noget, der er for stort til kassen, vurderer jeg, om jeg vil sætte tingene til salg, eller om de skal foræres til genbrug eller børn, vi kender.

Lige nu har jeg en god håndfuld emner, der er stort set ubrugte, og nogle af dem fylder. Derfor har jeg sat det hele på mit bord i stuen, og så er aftalen med mig selv, at det får 3 uger til at blive solgt, og ryger det ikke, så finder jeg nogen, der kan få glæde af det.

Månedens mål, oktober, (4/4)

I denne uge har jeg fået gjort haven vinterklar.

Jeg er en idiot til at få taget hul på opgaver uden konkret bagkant, så ‘haven’ er ét af de punkter på listen, som jeg kun får eksekveret ved at sætte det ind i en konkret ramme.

Derfor har jeg denne uge hver dag haft en enkelt have-opgave på to-do-listen, og har sørget for at tage de nemme/hurtige opgaver, de dage, hvor jeg havde meget arbejde.

At gøre det på den måde har den store, store fordel, at jeg så faktisk får rykket på det, og at jeg får fulgt det hele til dørs.

Eksempelvis vidste jeg, at der var nogle af mine havekrukker, jeg skulle have smidt på genbrugspladsen, ligesom der i skuret også stod et løbehjul, der var klar til at blive stedt til evig hvile i en container. Derfor planlagde jeg det sådan, at alle opgaver, der kunne generere affald, blev løst først, og så sluttede jeg med mit skur og en tur på genbrugspladsen.

Jeg bliver altid så glad, når opgaver, der har hængt, endelig er vinget af, og fordi jeg har fået det hele gjort på en uge, er forskellen på før-og-nu ekstra tydelig.

*

Næste uge bruger jeg Månedens Mål-punktet på lige at trække planen op for resten af året, så i denne uge er der ingen lektier til hverken jer eller mig.

Så er der også lidt bedre tid til at trick-or-treat’e, spise det slik, de små spøgelser efterlader i kurven, og til at nyde de sidste 3 dage, inden butikkerne smider alle hæmninger og drukner os i gran og nisser.