L.A. song (Out of This Town)
I dag er det fredag, og det betyder, at der burde være et M2023-indlæg på trapperne. Det er der ikke, for jeg har de sidste 2 døgn kørt fuld eskapisme, og jeg har derfor ikke en eneste tanke klar i frontallapperne.
For halvanden uge siden blev en af mine veninder fra Aarhus stukket ihjel hjemme på sofaen under absurd tragiske omstændigheder.
Vi var ikke tætte længere. Engang hang vi ud, trænede, var i madklub sammen osv, men så flyttede jeg til Esbjerg, og voksenlivet stillede sig i vejen. Men vi havde stadig kontakt, og det er ikke en måned siden, vi havde fat i hinanden på fb. Nu er hun her ikke mere, og ud over at skulle forholde mig til dét, så skal jeg også finde en hylde i hovedet, hvor jeg kan placere, at man kan dø på dén måde.
I tirsdags var jeg ude og tale med personalet på Antons nye skole, og der er nu sat dato på, hvornår han skifter. Og for første gang i meget, meget længe, stod jeg overfor noget diagnose-relateret og tænkte: “.. ok. Det her *kunne* faktisk godt blive godt…”
Der har været opfølgning på Fridas medicinopstart i Kolding, planlægning og koordinering af de sidste uger af Antons skema med personalet på den nuværende skole, og jeg har arbejdet på helt andre tidspunkter, end jeg plejer.
Da jeg onsdag skulle tolke en opgave, som sluttede sent, var aftalen blevet, at børnene skulle sove hos mine forældre. Da jeg i en pause tjekkede min mobil, havde de alle 4 lagt en besked om, om ikke børnene måtte sove der både onsdag og torsdag aften? Normalt står jeg ret stramt på, at det må de ikke. Ikke pga. mine forældre; de støtter op om alle regler og sørger for, at rutinen hos dem er den samme, som den er herhjemme. Men det til trods, så er det alligevel en ændring, som børnene bruger kræfter på at forholde sig til, og som vi derfor betaler af på i dagene efter. Men fordi vi her kiggede ind i 3 fridage, og nogle efterfølgende uger, hvor alt alligevel er dispenseret, traf jeg en hurtig beslutning og sagde ja.
For det hele er så overvældende lige nu, at jeg føler mig vægtløs, og det føles som om, der er glas imellem mig og resten af verden. Det føles som om, intet er virkeligt, og den fornemmelse får de normale grænser og forbehold til at fordampe.
Så jeg tog fri fra mit liv i 48 timer.
Jeg har ikke tjekket noget som helst i e-boks, og jeg har ikke forholdt mig til én eneste børnerelateret ting. Jeg har ikke tjekket arbejdsmails, Aula eller to-do-lister, og revisor-Jesper må vente til på mandag.
Jeg har til gengæld hørt virkelig meget, virkelig høj musik, spist sushi og kørt langt, mens mørket faldt på. Jeg har truffet tvivlsomme beslutninger, drukket vin og brugt penge, som om der ikke var en dag i morgen, og det har været fuldstændig magisk.
I dag larmer børnene lidt mere end de plejer, notifikationsboblerne virker ekstra røde, og opvaskemaskinen er gået i stykker på en meget bebrejdende måde. Vi har ikke mere mælk, og jeg har det som om, jeg ser dashboardet på bloggen for første gang, men det har været det hele værd, og i næste uge er jeg klar igen.
5. maj 2023 @ 17:50
Holy shitbucket! 😳😳 jeg ved slet ikke hvad jeg skal sige til det med din veninde 💔 hvor er jeg glad for at du fik “bevilget” sådan et frikvarter. Også selv om alt bare ligger og venter. Mange knus og virtuel kage ❤️❤️❤️
7. maj 2023 @ 11:49
Jeg glæder mig usigeligt til at veksle den virtuelle kage med en ægte af slagsen. Savner dig, T❤️
5. maj 2023 @ 18:22
Hende, din skønne veninde var min kollega 💔
Det er slet ikke til at forholde sig til 🥺
5. maj 2023 @ 18:27
Åh Julie💔 Det er jeg simpelthen så ked af at høre😞 Min hjerne kan slet ikke tage det ind. Og jeg brækker i tusinde stykker ved tanken om, hvad Jacob og Birgittes familie skal finde ud af at komme videre fra. Hendes far er 90. Det er så skrækkeligt, at sproget ikke rækker💔💔
5. maj 2023 @ 18:30
Hvor er det bare forfærdelig tragisk og skrækkeligt ❤️
Hvor lyder din pause god 🥰 og tiltrængt.
7. maj 2023 @ 11:48
Den var balsam på en flosset sjæl <3
5. maj 2023 @ 20:08
Den pause var vist 100 % fortjent af utallige grunde ❤️🩹
7. maj 2023 @ 11:48
Den var uendeligt tiltrængt, kunne jeg mærke.
5. maj 2023 @ 20:20
Virtuelt kram! ❤️
7. maj 2023 @ 11:47
I’ll take it😞❤️
5. maj 2023 @ 23:29
Jeg kondolerer med din veninde. ❤️
7. maj 2023 @ 11:47
❤️❤️❤️
5. maj 2023 @ 23:59
Jamen, du godeste gud. Det gør mig virkelig ondt at høre, Linda. Masser af kram til dig.
7. maj 2023 @ 11:46
Tak, søde allerbedste yndlingsmarie <3
6. maj 2023 @ 06:44
Det er da så frygtelig trist og forfærdeligt, at der ikke rigtig er ord for det! Det gør mig virkelig ondt at høre. Som om du ikke havde rigeligt på din tallerken i forvejen😳
7. maj 2023 @ 11:46
Min hjerne kortslutter, når jeg forsøger at forholde mig til, at det kan være sådan, man kommer herfra. Alting er sært lige nu.
6. maj 2023 @ 06:52
Jeg kondolerer. Det lyder helt forfærdeligt. Både for dig og for hendes øvrige pårørende.
7. maj 2023 @ 11:45
Det er så forfærdeligt, at jeg har dage, hvor jeg stadig ikke rigtigt kan tage det ind. Jeg ved ikke, hvordan man som familie rejser sig fra sådan noget igen.
6. maj 2023 @ 10:09
Mit hjerte og min mave gør ondt for dig og for alle jer der kendte og elskede hende. Jeg kondolerer.
Og sender en metal gavekurv til dine forældre, der hjalp med at puste luft i dine sejl på den bedste måde jeg kan tænke mig. Bedsteforældre altså <3
7. maj 2023 @ 11:44
De er de bedste <3
6. maj 2023 @ 20:05
Kæmpestort Good For You. Mere af den slags opladning til Dronning Linda. Kæft du har fortjent hvert minut. Og så vender du tilbage til livet – the crazy trip – en anden dag. Kæmpekram til dig fra Måløv
6. maj 2023 @ 20:07
Og kondolerer, naturligvis, blev lige helt overvældet af glæden ved at du tog pausen. Vigtigt.
6. maj 2023 @ 20:13
Jeg forstår 100%, søde Jane❤️❤️
7. maj 2023 @ 21:25
Det lyder så utroligt veltimet med 48 timers pause fra eget liv lige dér. 🩵
Kondolerer med din veninde, det er da helt forfærdeligt.