*Har Anton i morgen sidste skoledag på den gamle skole, og alle er ved at gå op i sømmene over at skulle sige farvel og tage afsked med verdens bedste støttepædagog. Der er våde øjne galore, Frida har krise over, at de ikke længere kan følges hjem, og jeg forsøger at jonglere afslutning, opstart, kagebagning og mulig taxakørsel med job og en børnefødselsdag i horisonten.
*Har jeg af samme grund flyttet de svenske sommerplaner over på den bagerste kogeplade, mens jeg vurderer, om det skal være i år, eller om det giver mere mening at tage den til næste år. Det fine ved store omvæltninger er, at de rydder pladen og gør det dejligt nemt at prioritere, hvor fokus er nødt til at være lige nu. Resten må vi tage, som det kommer.
*Kan jeg INTET samle mig om, så jeg kører mere musik end podcasts for tiden, og jeg kom pludselig til at savne noget inspiration. For musiktjenesterne er flinke til at byde ind med ‘you might also like’, men fordi jeg, som Peter Frødin sang, har en bred smag, bliver det ofte meget Yo! MTV Raps eller noget surt britpop fra midt-halvfemserne. Derfor har jeg den sidste uge kørt ‘Musikinspo – dagens 3’ på min fb-side, hvor jeg smider 3 numre op, og har bedt dem, der har lyst til at være med, om at gøre det samme. Det har været den BEDSTE oplevelse med glædelige gensyn, både på musik- og personsiden, og min playliste er blevet dobbelt så lang, som da jeg startede.
*Har jeg sjældent været så glad for muligheden for ‘fortryd afsendelse’ på messenger, som jeg var i mandags, hvor en offentlig myndighed kontaktede mig på min firma-fb-side. For min måde at kommunikere med brugere på, ser meget sådan her ud:
Den her instans kendte jeg ikke, og de havde lidt forskellige spørgsmål. Da jeg havde svaret, skrev deres høflige sekretær: “Tak for svar – jeg har ikke yderligere spørgsmål” – hvortil jeg som svar sendte den her:
Jamen, fordi jeg havde 4 forskellige samtaletråde i gang samtidigt, jo. Sjældent har jeg trykket fortryd SÅ hurtigt. Og altså. Ingen er døde, men det er måske til den friske side…
(Hvis I læser med, så råb lige: “Science, bitch!” når vi ses, så det står 1:1, ikke?)
*Kan man, hvis man keder sig, med fordel tjekke podcasten Scamfluencers ud. Særlig de to afsnit fra april/maj i år, der hedder ‘So many strings attached’ er forrygende. De handler om ham, der skabte N*Sync og Backstreet Boys, og mit hoved eksploderede 16.000 gange, da jeg hørte historien.
Walter Martin, Frankie Cosmos og Kishi Bashi. Humoristisk singersongwriter, new wave-agtig og pudsig asiatisk/amerikansk pop. Fundet gennem Hilda-serien på Netflix, som jeg og barnet har skamset. Ellers hører jeg også bare Alanis og Blur.
Det sidste fejler ikke en skid. Men altså. Det bliver mig, der ender med at tvinge Shazam i knæ, for jeg har den app åben 6000 gange om dagen. SÅ praktisk at stå på en cafe eller en opgave og høre et nummer, der rammer noget, og så bare med det samme kunne finde ud af, hvem der står bag.
Hvis jeg må nominere én opfindelse til en Nobel-pris, bliver det min kandidat
Fra en anden med en bred smag (som småforstenet 40+!), fra ugens playliste – jeg udfordrer dig til at høre mindst ét navn du ikke kender og et du havde glemt!: Roxette, First Aid Kit, Teitur, Kwamie Liv, Norah Jones, Dolly Parton, India Arie, Sting, Chief 1, Louis Armstrong & Ella Fitzgerald, Troels Gustavsen, Jane Winther (til din indre heks), Bob Marley, Lisa Ekdahl, Drori-Hansen Furniture, Aretha Franklin, Agnes Obel, Pink Martini, Cat Stevens, Leonard Cohen, Jamiroquai, Oasis.
Der er lige præcis ét navn på din liste, jeg ikke kender, så det må blive Jane Winther, der får lov at komme med som bobler på listen:)
Tusind hjerter til sur britpop fra midt-halvfemserne. Fucking elsker 😀
Jaaaaa!!! Os mig 🤟
Same 🥳
Der er FANDME også meget godt!😄🥳🙌🏼
Kære Linda.
Jeg har læst med på din blog før Anton var en tanke. Jeg elsker og har altid været vild med dit lækre sprog og vildt dejlige tankeprocessser. Og åbenhed om alt hvad du roder rundt med.
Vi har børn næsten samme alder og herhjemme har vi også kæmpet med (voksen) diagnose og børn i en almindelig, ualmindelig hverdag.
Vi er fra samme område, så psykiatrien er jo den samme. I både ladhed og effektivitet.
Bliv ved, du er en af de få jeg har fulgt i snart 14 år. Dybeste respekt for du blogger af hjertet.
Den her kommentar blev jeg både glad for og trist over på én og samme tid. For jeg bliver oprigtigt rørt over, at nogen har haft lyst til at følges med mig i så mange år. Det er en vild tanke, hvor meget vi har udviklet os og gennemgået i hvert sit parallelle spor – og samtidig er det inderligt deprimerende at høre, at din og jeres oplevelse har været den samme som min og vores.
Tak for at læse med, og for at have lyst til at prikke mig på skulderen på sådan en helt almindelig fredag <3