50 shades of ligemeget.
Så fik jeg også slæbt mig igennem bogen. Og med slæbt mener
jeg virkelig slæbt. For mig vendte siderne på ingen måde sig selv; de lå
nærmest bare sådan lidt apatisk og gloede ud i luften.
Jeg hader den ikke. Jeg sidder bare tilbage med noget, der
bedst kan beskrives som mild forundring over, hvad the fuss is about.
Mit primære problem med den her bog er sproget. Og det selvom jeg, modsat Maren, der lever af tekst, og Lene, der har en
kandidatgrad i litteratur, bare er plain og simple forbruger. Jeg er på
litteratursiden blottet for fine fornemmelser; min litterære føde er at
sidestille med MacD-menuer, og består primært af krimier og rockbiografier. Jeg
elskede Harry Potter og Twilight, og jeg har ingen betænkeligheder ved at lave
en beskidt tackling på børnebiblioteket for at få fingrene i den seneste True
Blood, før hende den lille magre med bøjlen.
Men det her… Altså, hvem er målgruppen?? Jeg forstår det
simpelthen ikke. For modsat de bøger, jeg har nævnt ovenfor, som har det til
fælles, at deres læsere formodes at være ca. 14 år, hvilket retfærdiggør et
vist element af naivitet og simpelhed i sproget, så tror jeg nok, at de her Grey-bøger
er tænkt som natbordslitteratur til relativt voksne kvinder. Og hvis det er
tilfældet, begriber jeg ikke, at hovedpersonen – en 21 årig jomfru, der naturligvis
er fuldstændig uvidende om egen skønhed og charme – skal have et sprog som en afasisk
12-årig.
Tillad mig at citere:
”Jeg kan mærke ham. Der.”
godt klare det, siger hun indtrængende.”
Det kan godt ske, at vi er lidt vel friske i provinsen, men
en 21-årig, der er SÅ infantil i sin seksualitet er simpelthen så utroværdig
for mig, at det forstyrrer den smule historie, der måtte have været.
ønske, at jeg kunne lide den. Eller at jeg i det mindste var forarget. Et eller
andet. Men titlen til trods synes jeg, at den prøver at gøre sig mørkere, end
den er, og jeg tvivler på, at bogens bagside ender med at få ret:
”Mega-bestselleren,
der vil forføre dig, besætte dig og blive hos dig for altid.”
17. august 2012 @ 11:35
Tak for ærligheden. Efter bogen er blevet spredt godt og grundigt ud i blogland kunne man blive helt i tvivl om den efterfølgende kritik var sandfærdig.
17. august 2012 @ 12:18
"Gisp"?! Står der virkelig det? Jamen fint, så ved jeg, at jeg ikke skal læse den.
17. august 2012 @ 13:05
"Gisp" gjorde det osse for mig – det siger man ALDRIG, hverken i tale eller på skrift… Så vil jeg hellere se porno – det hvad man da hvad er 🙂
17. august 2012 @ 13:26
Den bliver haglet ned over alt i DK. Måske er den bare bund elendigt oversat, siden den er så stort et hit i udlandet og så skuffende for danskere…?!
17. august 2012 @ 13:52
Bogen er generelt ikke anset for at være god… Jeg har ikke selv læst den endnu. Det eneste jeg vil sige i dens forsvar er, at den jo selvfølgelig er skrevet på engelsk først og når der fx står "gisp", står der vist "oh my" i den engelske.
Dog er sproget også infantilt i den engelske, i hvert fald de par sider jeg har læst 🙂
17. august 2012 @ 14:56
Øv! Havde ellers tænkt mig at læse den inden nærmere fremtid.. men når man er 39+ (;-)) er det nok ikke noget for mig..??!
17. august 2012 @ 15:00
Jeg har ogås fået den tilsendt.
Jeg har kun læst enkelte udsnit, men jeg har til gengæld læst dem højt.
Det var så sjove, at der blev skraldgrinet og der blev måbet. Ikke over det sexuelle, for det var den vildeste kliche, men netop over sproget.
Jeg ved slet ikke hvad jeg skal sige… Men ikke Wauw, som den 21 årige gør.
17. august 2012 @ 15:52
Jeg har også lige anmeldt en bog, jeg fik tilsendt.
Jeg var ikke fin nok til 50 shades of boredom.
Anmeldte i stedet Leopardens nye bog.
17. august 2012 @ 16:20
…Er nu meget glad for at du fik den tilsendt, selvom der ikke var meget fornøjelse forbundet med læsningen.
– det er der så meget desto mere i læsningen af din anmeldelse i stedet. 😀
Hænger populariteten andetsteds ikke lige så meget sammen med at bonertheden er noget større? – og selve det at købe bogen så bliver lidt uartigt, i stedet for almindeligt sørgeligt?
(Sørgeligt som i at ville nøjes med en spekulationsbog i stedet for den rigtigt gode litteratur der også er skrevet – eller porno for den sags skyld)
17. august 2012 @ 18:55
Nu har jeg læst to positive anmeldelser og to negative anmeldelser i blogland.
Hvor mange har fået den bog der?
Jeg tror jeg skal læse den, bare for at danne mig min egen mening. Den kan vel lånes gratis på biblio på et tidspunkt?
17. august 2012 @ 19:34
Jeg har læst den på engelsk. 1'eren, 2'eren og starten af 3'eren. Så måtte jeg kaste håndklædet.. Hvis der er en pointe med den, så undgår den mig.
Utroværdig, gentagelse i det uendelige, dårligt skrevet. Hvis du ikke har læst den, så find noget sjovt at spilde din tid med i det mindste.
17. august 2012 @ 20:43
Måske skal man være bonert bibelbælte amerikaner for at synes den er god?
17. august 2012 @ 23:43
Jeg har læst den på engelsk og jeg kan afsløre at den heller ikke er så fantastisk på originalsproget… Men det er da vist heller ikke pga den litterære udfordring at man læser den slags bøger…
Det virker som en bog mange hagler ned for at vise omverdenen at de er åååh så intellektuelle. Det er altså lidt synd.
Alle bøger kan jo ikke være Kafka romaner, ligesom alle film heller ikke bliver set for at de har et dybt og filosofisk budskab.
18. august 2012 @ 11:39
Den lyder som en bog for Jean Auels publikum… Dem, der gider tæske sig igennem gentagelser, dårligt plot, sprog og sådan for de der kedsommelige sexscener.
Ok, de var da meget gode i første gennemlæsning, så bliver man umådeligt træt af det.
MEN SÅ KAN DU BARE LÆRE DET: Bestsellers er som regel nogen meget dårlige bøger. (Dan Browne fx)
(Hvis man vil læse husmor-p*rn- skal man nok hellere læse Anaĩs Nin).
Jeg har lige købt "Game of Thrones"- og den er dårlig, men har en vis cliff-hanger værdi, så nu må jeg næsten købe alle resten…
Selvom der plotholes man kan køre et regiment stridsheste igennem.
Mvh
Pinny- læsehest med æseløren
19. august 2012 @ 08:16
Har ikke læst den gispende bog og har heller ingen intentioner om det. Men tillad mig lige at bringe en bog i en helt genre på bane, som har gjort et massivt indtryk på mig. Jeg er normalt lidt som dig mht bøger, Linda, det bliver ikke til så meget andet end letførdøjelige krimier, som er fin underholdning, men som man har glemt dagen efter. Derfor er det også en vild oplevelse at læse noget, der bliver siddende i hovedet mange uger efter. 'We need to talk about Kevin' – som for nylig har været filmatiseret – er en fantastisk bog om en mor og en søn og deres kuldegysfremkaldende forhold. Google den og LÆS den, I vil ikke fortryde det. Det er måske den bedste bog, jeg nogensinde har læst.
19. august 2012 @ 15:50
Okay Linda, efter at have læst dette indlæg, ved jeg nu ikke liiiige om jeg lyster at læse bogen alligevel… ;o)
Men tak for anmeldelsen. Den var helt sikkert også bedre end bogen ;o)
20. august 2012 @ 06:40
Har ikke læst den (eller tænkt mig at gøre det), men min veninde i Australien har læst den og hun var svært glad for den…
20. august 2012 @ 08:22
Hvis nogen vil overtage min (engelske) version, siger I bare til – så kan I hente den på mit arbejde ved Nørreport.
Den er lige så infantil i sproget på engelsk, kan jeg afsløre.
Og noget af det, jeg synes er sjovest, er at denne her udskyldsrene jomfru få den ene vaginalorgasme og brystvorteorgasme efter den anden – allerede første gang hun har sex. Meget realistisk må jeg sige…
Anne