2011 – the wrap up.
En af de få ulemper ved at blogge, er at man bliver meget bevidst om, hvor hurtigt tiden går. Jeg synes f.eks. hele tiden, jeg sidder og skriver nytårsindlæg.
For 2011 har godt nok været et mærkeligt år, som jeg faktisk ikke helt ved, hvad jeg skal mene om. Har stadig ikke engang besluttet mig for, hvordan jeg udtaler det. Tyve-elleve? Totusindeogelleve? Whatever. Nu er det ovre, og jeg behøver ikke længere referere til det som andet end ’sidste år’.
Foråret gik med at træffe beslutningen og med at lede efter noget at bo i. På det tidspunkt var jeg i den fase, hvor den kommende forandring stadig var så diffus, at jeg kunne fokusere på alle fordelene ved at flytte. Det ændrede sig i samme sekund, jeg fik tilbudt et hus. (Sådan har jeg egentlig altid været. Når jeg begynder at forberede mig på noget nyt, kan jeg ikke komme derhen hurtigt nok – og når det så sker, kan jeg KUN huske alt det, der fungerer på mit nuværende ståsted.)
Sommeren gik med at sige farvel til alt det, jeg troede, jeg skulle være i mange år endnu, og goddag til grimme huse og nye begyndelser, og det var så svært, så svært. De sidste to måneder af min barsel troede jeg, at jeg skulle knække. Helt.
Men med efteråret kom hverdagen, og tidspunktet, hvor jeg endelig fik bekræftet, at beslutningen faktisk var den rigtige. Huset var blevet fikset og renoveret, man kunne bo i det uden kronisk at føle trang til at hamre gafler i øjnene på sig selv, og arbejdslivet var fedt at komme tilbage til. Og vigtigst af alt var og er det sindssygt rørende at se, hvor meget glæde Anton og resten af familien har fået af hinanden, nu hvor vi er kommet tættere på.
Her i 11. time har jeg skiftet fitnesscenter, og det tegner godt, synes jeg. Samtidig er fårene er begyndt at skilles fra bukkene ift. hvilke venskaber, der kan bevares, og hvilke der ikke kan overleve afstanden. Sådan må det nødvendigvis være, og det var forventet, men derfor gør det alligevel lidt ondt, når mennesker, man for 6 måneder siden svor evigt venskabeligt troskab med, bakker ud af besøg, fordi der åbenbart er længere fra Århus til Esbjerg end den modsatte vej.
At en beslutning er rigtig, betyder ikke, at den er nem – men tiden arbejder for os, og jeg er forsigtigt optimistisk omkring 2012. Trods alt har egen indstilling og indsats ret meget at sige, når det kommer til stykket, ikke?
Så: 2011..
Tja.
Farvel og .. tak? Tror jeg?
Rigtig godt nytår.
30. december 2011 @ 09:22
Godt Nytår til yndlings-vestfronten!
30. december 2011 @ 09:26
Godt nytår Linda!
Kan godt love at jeg savner dig som tolk de sjælden gange jeg har brugt dig.
30. december 2011 @ 09:33
Ha ha – det er bare så rigtigt det med afstanden – i mit tilfælde er det så turen Kbh – Esb, der er meget længere end den anden vej
😉 Sådan er der så meget der får et andet perspektiv, når man selv skifter udkigspost.
Godt nytår fra en stille læser, der lavede næsten samme rejse som dig – bare for 17 år siden(og jeg savner stadig København…)
30. december 2011 @ 09:35
Godt nytår.
30. december 2011 @ 09:45
Godt nytår! Og ja, afstanden er altid mindre fra den lille by til den store end den anden vej… Må jeg som eks-københavner sande, nu hvor jeg bor i Århus. Og jeg har accepteret (OK, næsten accepteret), at der er nogen, jeg VIL holde fast i, selvom det tilsyneladende er meget, meget svært for dem at køre tre timer i tog eller bare ringe. Måske er det noget med, at de har en stor vennegruppeintakt, så de lissårm kun mangler en enkelt brik, mens jeg mangler hele puslespillet? Måske nogle af dine venner også will come around i 2012. Det håber jeg!
30. december 2011 @ 10:00
Rigtig Godt Nytår til dig og Anton!
Randi
30. december 2011 @ 10:01
Rigtig godt nytår til Anton og dig – du er meget savnet i Århus, men det gør godt at høre, at det VAR det rigtige valg for jer!
Knus
30. december 2011 @ 10:04
Ps og det der med evigt venskab og sån: det behøver ikke tage en flytning ud vestpå for at folk "glemmer". Da jeg fik barn for efterhånden nogle (*host host*) år siden, så røg evigt-svorne-venskaber alene af den grund. Fordi jeg pludselig skulle tá hensyn til andre end mig selv og vennerne. Og vi boede tæt på hinanden før og efter….
30. december 2011 @ 10:59
Godt nytår, Linda.
Jeg er glad for at høre, at I traf det rigtige valg – trods alt!!
Jeg håber at dit 2012 (totusindeogtolv) vil føre mange flere blog-indlægs med sig – Det ville gøre mig glad!
30. december 2011 @ 11:10
Og godt nytår til dig. Jeg fandt heller ikke ud af hvad jeg skulle kalde 2011, så det blev bare totusindogelleve, men næste år der er det tyve tolv og det eller bare af muligheder, synes jeg 🙂
30. december 2011 @ 12:37
Godt nytår og tak for dine indlæg – din blog er altid et besøg og ofte et godt grin værd 🙂
30. december 2011 @ 12:55
Kære Linda
Godt nytår til dig og Anton.
Som jeg opfatter dig, så er du helt igennem en ægte person. Man får, hvad man ser. Jeg synes, at din beslutning om at flytte, var modigt gjort, og det er skønt, at du kan se den fornøjelse, Anton har af sine bedsteforældre. Der er ikke noget bedre for små børn.
Mange kærlige hilsner
den anonyme 🙂
30. december 2011 @ 15:48
Godt nytår, glæder mig til det næste.
^^
30. december 2011 @ 16:54
Dit indlæg gjorde mig glad – tak! Halleluja Line
30. december 2011 @ 19:06
Jeg læser næsten altid med her på din blog. Du skriver ærligt, levende og autentisk og det kan jeg godt lide.
Jeg ønsker dig og Anton et godt nytår med et ønske om, at du fortsat vil falde endnu mere til i Esbjerg og flere af dine venner fra Århus også finder til Esbjerg.
30. december 2011 @ 23:29
selv tak.
tak.
kys x 2
31. december 2011 @ 00:07
Godt Nytår til dig og Anton og tak for mange års underholdning ..er glad for at du gør det du gør.. og glæder mig til at følge dig og Anton i totusindeogtolv !
kærligst Bolette Gaia
2. januar 2012 @ 18:28
Godt nytår og tak for din blog. Jeg er ny både her og i blogverdenen og din blog er en dem, jeg har hægtet mig på som nysgerrig læser.
Måske fordi jeg selv har været alenemor i rigtig mange år – og på et tidspunkt, hvor alle mine venner stadig var et helt anden sted i deres liv. Og jeg tog også rejsen fra Århus. Godt nok til København. Men hvis vennerne nu bor i Århus tror jeg resultatet bliver det samme.
4. januar 2012 @ 10:24
Min oplevelse er, at der kan være en stilletiende forventning om, at den der flytter sig er også den der må gøre en stor del af arbejdet for at bevare venskabet.
Må dit nye år, dit nye sted også bringe dig gode venskaber i livet