Jeg er begyndt at overveje, om jeg skal skrive en bog, der handler om at være alenemor.
I noget af al den fritid jeg har.
Sagen er den, at jeg ikke rigtigt kan finde mig selv i den litteratur, der allerede findes på markedet i denne kategori; mange af de kvinder der skriver og skrives om, er typisk i midten af 40’erne, og vælger insemination, fordi uret tikker så højt, at det overdøver alt andet.
Uanset om man er blevet insemineret eller har valgt en alternativ løsning ift. at blive gravid, spekulerer jeg meget på, om andre af min slags også bliver mødt med forestillingen om, at vi har fået vores børn selv, fordi vi tror, at der ikke findes nogen, der vil have os. Om andre selvvalgte, enlige mødre også er blevet overrasket over ensomheden, kærligheden og det faktum, at singlehedsfølelsen primært ligger i ikke at være nogens førsteprioritet, og at den derfor meget uventet fortager sig, når man får et barn.
Stresssveder de også over, at det ikke er muligt at lave en bunke af to-do’s, som man kan komme til bunds i, når barnet næste gang skal over til sin far, og bliver de også helt tørre i munden af irritation, når mødre med fædre i baghånden siger ”Det er fuldstændigt det samme hjemme ved os!”?
Selvfølgelig er der stadig mange af overvejelserne i bøgerne om at være selvvalgt alenemor, jeg kan genkende, men der er ret stor forskel på at være 33 og 45, og på at have råd til at ansætte en au pair og at klare tingene alene. Og jeg ville stadig ønske, at der var nogen, der havde skrevet en bog, der gav svar på nogle af alle de dumme spørgsmål, jeg selv havde, før jeg kastede mig ud i projektet for snart 2 år siden: Hvordan man som helt almindelig 33-årig med helt almindelig indkomst og optimismen i behold griber livet og hverdagen an, når man vælger at få et barn alene.
Måske er det mig, der skal skrive den?
Mon du kender siden http://sem.forumup.dk/index.php?mforum=sem ?
Her er vi tonsvise af selvvalgte enlige mødre som deler tanker og erfaringer om alt 🙂
Gu er det da dig, der skal skrive sådan en bog!
Det synes jeg lyder som en helt vild god ide! Jeg synes i det hele taget der godt må komme noget mere debat om emnet. Især set i relation til yngre selvvalgte mødre. Jeg vil desuden tilføje, at jeg synes din blog er utrolig inspirerende, ærlig og underholdende. og tror mange mødre (selvvalgte eller ej) vil kunne finde trøst og/eller forståelse gennem din direkte og ærlige facon, her på bloggen og evt i en bog! Jeg vil i hvert fald gerne læse den 🙂
Held og lykke med din beslutning.
Jeg kan ikke forestille mig en bedre forfatter til dén bog!
Jeg vil glæde mig til at læse den 🙂
Si'r som de andre: JA du skal skrive den!! Den blir en sællert. Også hos dem, der måske nok havde faderen, men blev hurtigt alene bagefter… Tror mange af tankerne er fælles der….
Jeg havde den samme tanke, da Ludvig var omkring 3 år, og har disposition og spørgeskema liggende et sted på computeren. Jeg ville skrive en bog om alle overvejelserne og tankerne, frem for en guide gennem behandlingsjunglen. (jeg var sjovt nok også 33, da jeg fik Ludvig via Stork Klinik) Men energien var svær at finde frem efter 37 timers arbejdsuge og eneansvar for den fulde familiepakke her dag. stedet valgte jeg så at kaste mig ud i projekt nummer to og fik Elvira i stedet.
Så jeg synes også stadig, at bogen mangler. Hvis du kan finde energien, så er det bare at kaste dig ud i det. Vi er mange i målgruppen – også uden au pair 🙂
Ja, det lyder som en glimrende idé! Din blogs besøgstal viser jo allerede, at du kan skrive, så vi andre kan grine og græde med dig.
You go girl!:-)
Ja, du skal!
Fordi jeg synes du er mega sej, begavet og sjov.
Og fordi jeg i bund og grund ikke forstår dén beslutning du har truffet?
Du har i hvert fald talentet. Håber du også finder tiden 🙂
Det synes jeg bestemt, du skulle! I gang!
Selvom det kan være svært at finde tiden til at skrive på sådan en bog,med en tidsrøver på tapetet, så gør det alligevel!
Jeg gjorde det, da der manglede en bog om for tidligt fødte børn, dengang min yngste var mikro. Jeg skrev når han sov. (og indhenter søvnen nu hvor jeg er blevet gammel)Det er stort, og virkelig fedt at skrive noget, som andre kan få glæde af. Do it!
Hvis ikke du skulle gøre det… Så ved jeg virkelig ikke hvem der skulle.. Sæt igang!!
Ja
Ja, det tror jeg du skal 🙂
Du skriver godt og vedkommende og jeg er sikker på, at mange kan få glæde af dine overvejelser og erfaringer.
Mvh Lone
Jeg er sikker på at du kan få en god bog ud af det, ikke mindst en som der mangler på markedet….
Jeg nikker så genkendende til nogle af problemstillingerne efter 9 år alene (selvvalgt alene med "upser"). Der er fordele og ulemper ift der hvor der er to forældre
ikke mindst skal man huske at barnet faktisk gerne vil kende sit fædrende ophav. Det er i hvert fald den udfordring jeg har haft gennem de sidste mange år. Faderen er kendt, men ønsker ikke nogen kontakt. Det behov skal man ikke overse i sin egoisme, hvis man vælger "klinikken"
Øh, ja!? Sgu.
Kender alt få godt til de problemstillinger du sætter op. Jeg var 30 år da jeg via Stork klinik fik min datter nu er hun 8 år hjælp hvor blev tiden af. Nu er vi blevet velsinet med endnu en solstråle fra Stork -lille bror på 1½ år. Har haft svært ved at genkende mig i litterturen, Jeg har væget at uddanne mig (godt)mens jeg har fået børn.
Mine veninder var fabelagtige da min datter var mindre til at høre på alt hendes fantastikheder.
Okay. Enter the realistic partypooper.
Du skal forberede dig grundigt, før du kontakter forlag, de er så kedelige at de nærmest vil se en færdig bog, eller et færdigt koncept før de gider røre noget.
Hvor mange sider vil du lave? Skal det være en håndbog? En slå op bog?
En "my story" bog?
Der er mange ting du skal have styr på.
Held og lykke 🙂
Det synes jeg helt bestemt du skal, for den bog mangler! Og du siger bare til, hvis du har brug for input 🙂
Måske findes den ikke i form af bog, men den findes i form af en hjemmeside, som jeg kan se allerede er anbefalet. http://sem.forumup.dk/index.php?mforum=sem Her finder du netop svar på alle de spørgsmål man står med, både i overvejelsesfasen og alle de andre faser. Og der er kvinder i "alle aldre".
Jeg læste Lola Baidels “Du kan sagtens klare dig uden en mand – men ikke uden en vaskemaskine” for snart 13 (gisp) år siden. Har aldrig læst hendes digte, men fandt meget trøst og genkendelse i hendes bog.
Anja gør dig selv den tjeneste, at læse hendes digte!!
Faktisk tror jeg, (der er fraskilt fra fuldkommen dysfunktionel barnefader, der ikke er til at stole på), at der er store fordele ved ikke at have dette fædrene ophav til at spøge i kulissen og lave lort i gaden….
Nå, ikke en kommentar til bog eller ikke bog, men til insemination, håber det er ok: er imod lukket donation, for åben. Det må være hæsligt at være frarøvet muligheden fra nogensinde at finde ud af hvor halvdelen af ens dna stammer fra, det bør ingen udsættes for. Mener jeg. Jeg ved jo ikke hvad du har valgt, men håber at det vil være en del af bogen, hvis den kommer. Godt nytår!
Jeg ville i hvert fald læse den.
-Tara