Beklager, hvis der er lidt stille på bloggen i disse dage. Ville ønske, at jeg kunne give fortravlet jet-set liv skylden. Desværre. Der er tale om det absolut modsatte. Har tilsyneladende nået en alder, hvor fysiske skavanker med indædt beslutsomhed modsætter sig bedring. Den fibersprængning, jeg fik i ryggen i sidste uge, prøver nu at erobre nyt land. Smerten forsøger således nu at snige sig ubemærket rundt om min torso for at indtage området omkring mine nederste ribben. Heldigvis udskrev den gavmilde medicinske guest-star rigeligt med piller, men da der er tale om et pænt stærkt morfinlignende præparat, har det den bivirkning, at hjernen føles nogenlunde lige så skarp som en gennemsavlet bomuldssok. Og så er jeg traaaaaat. Har den sidste uge sovet mellem 10 og 14 timer i døgnet. Levner desværre ikke meget tid til job, træning og blog. På opturssiden er der heller ikke mange vågne timer tilbage at pive i.
Zzzzzzzzzzzz
Published by
Når men så er vi da to som sover det meste af tiden, er på min anden omgang pencilin indenfor 14 dage. Den søde vagtlæge synes jeg skulle ha en ordentlig omgang så jeg uden problemer kan så stå op og sove!)Havde først en led lungebetændelse, der udvidede sig med asmatisk bronkitis, for derefter at glide let og ubesværet over i pande/bihulebetændelse. Så min dag imorgen skal gå med at finde en læge der kan syge det hele ud:( ADRRR! Snøft fra lillesøsteren.
Har vi sådan lidt visne gener? Bør vi klage?
Helt sikkeret hvis ikke jeg med et trylleslag bliver rask imorgen, klager jeg til alt hvad overhovedet er i nærheden. (der er vel inden grænser for hvor meget klagelicens man har)