Så nåede vi så langt.
Jeg har netop lagt røret efter en guidet tour på min nye side, forestået af verdens mest tålmodige IT-mand. Jeg kan huske omkring 10% af, hvad han har vist mig (undskyld, Claus) men jeg satser på, at det hele kommer tilbage til mig, når først jeg for alvor begynder at rode med det.
Der er stadig elementer på siden, der ikke er på plads. F.eks. er menupunkterne for oven tomme. Af en eller anden grund får jeg nærmest hjertebanken af præstationsangst, når jeg forsøger at skrive noget til punktet “Om”. Det viser sig at være virkelig svært at skrive to afsnit, der, kort og vittigt, sammenfatter hvem man er, når man lige kortvarigt selv er kommet i tvivl.
Jeg skal lære alle de nye funktioner at kende, men der er forbindelse igen, vi har fået det hele med over, og resten er detaljer, der skal skylles ned med gløgg.
Åh. Jeg kender godt det der med at skulle destillere essensen af sig selv på 2 linier og så gå helt i baglås. Nu tillader jeg mig så lige at komme med at forslag: “Living the dream” i et rækkehus i Esbjerg med mine 2 viljestærke unger (gad vide hvor de har det fra?) Herinde deler jeg hverdagen fra en familie på 3, der blev lavet helt uden hjælp fra prinsen på den hvide hest.