For 20 år siden begyndte jeg at interessere mig nok for musik til at købe det for mine lommepenge. Et af mine første kassettebånd var med New Kids On The Block, og jeg var meget forelsket i Donnie Wahlberg. Mit værelse var tapetseret med plakater af de 5 mørkhårede snitter, og jeg synes, at de var indbegrebet af coolness og god stil.
I går så jeg en dokumentarudsendelse om gendannelsen af NKOTB. (Jeg tror, at det var på DR2 *host*). Det var ikke nogen rar oplevelse. Jeg ved næsten ikke, hvad der var værst: Klippene fra dengang, hvor 5 børn med højt hår og skulderpuder, foran skrigende horder af permanentet hår, lavede en slags asynkron aerobic og kaldte det dans, eller de indklippede interviews med medlemmerne anno 2008: Kedelige, ældre mænd, der brokkede sig over gigt i knæene og på den hørehæmmede måde drejede hovedet 45 grader, hver gang journalisten stillede et spørgsmål. Det værste var næsten, da de skulle optræde igen. For satan. Seniordans med skam og selvbevidsthed malet i alle træk. Til alle bands, der var store i 80’erne, som pludselig tænker: “Det må vi da kunne gøre igen!”: Nej. Lad være. Omvendt Nike. Just don’t do it.
Dette er mit indlæg nummer 500, og grunden til at jeg ofrer det på de 5 ældre herrer er, at jeg, da jeg startede bloggen, kaldte den New Kid On The Blog. Jeg skiftede efter ca. 100 indlæg navn til blogsbjerg, dels fordi jeg ikke længere følte mig som hverken ’New’ eller ’Kid’ og dels fordi blogsbjerg er et langt bedre symbol på, hvad bloggen er for mig: Et sted, jeg flyver hen for at tænke, få fred, mødes med ligesindede og banke folk med min kost. Jeg er virkelig oprigtigt taknemmelig over, at I har lyst til at læse med, for uden jer var der ikke megen grund til at skrive. Og bare så I er advarede: Jeg har tænkt mig at ååh åhhh åh ååh ååh – Hang Tough!
Vi går efter 1.000 indlæg nu, ikke?
Tillykke med indlæg #500!
Og selvfølgelig går vi efter 1000 nu 😉
Åh, disse minder. Jeg var også ‘på’ de kære drenge dengang. Som tiden dog er fløjet, jeg har ikke skænket dem en tanke i flere år.
Tillykke med de 500!
Mvh Malou
Hold.nu.kæft!
Er det ikke centerchefen dér i midten? ;o)
Vi går SÅ meget efter indlæg 1000…. Og 10.000 – bare så du ved det :o)
Føler mig snydt over at være hoppet så sent ind i dit univers, men samtidig glæder jeg mig voldsomt til de næste 500 indlæg.
“Never gonna let you go – never gonna let you go, oh no…” (NKOTB):-)
Jeg kender ikke bandet, men jeg ved, at jeg har så dårlig tøjsmag, at hvis jeg var i byen uden min kæreste eller min mor som hjælper, så kom jeg stensikkert hjem med en sej, rød læderjakke ligesom den, ham i midten bærer.
Godt nok, at menneskets hjerne også kan fortrænge nogle ting like NKOTB, men tillykke med de 500 og jeg glæder mig til at læse med på de (mindst) kommende 500. Jeg kommenterer ikke så meget rundt her, men jeg læser med og nyder det! – immer! 😉
Gruss aus Berlin