Solnedgang over Orange Scene.

I morges, da jeg trak mine gardiner fra, kunne jeg se, at nogen havde slået et lille iglotelt op i gården.

Først skyllede nostalgien ind over mig i meterhøje bølger. Kæft, hvor min søster og jeg hyggede os, når vi for en nat flyttede hjemmefra til teltet i haven, med Anders And-blade, lommelygter og saftevand i plastikflasker med skruelåg som proviant.

– Altså lige indtil det blev Ægte Nat, og vi kunne hidse hinanden helt op i Blair Witch feltet over lyden af en fugl, der landede på en gren i nabohaven, og var nødt til at vække hinanden, hvis vi skulle på toilettet, fordi vi ikke turde skræk-sprinte igennem haven selv.

Blev helt glad over at opdage, at man stadig gør det, og at det lige et øjeblik så ud til, at jeg kan genbruge min egen barndom, når jeg skal opdrage mit barn, selvom jeg er vokset op i et hus, og jeg sætter mini i verden til et liv på stueplan.

Så kom jeg i tanke om, at de pædofile i mellemtiden er blevet opfundet. Og øksemorderne.

HELT utænkeligt, at forældre anno 2010 lader deres unger sove ubevogtet i en baggård med ca. 1000 mennesker af mere eller mindre suspekt karakter omkring, kun beskyttet af et lag kondensklamt, lyseblåt nylon.

Pludselig gik det op for mig, at det jo naturligvis måtte være en præ-Roskilde-tørring af teltet, som sikkert ikke har været pakket ud, siden det kom hjem i starten af Juli sidste år.

Stod et øjeblik og forsøgte at genfinde nostalgien, for jeg har godt nok haft mange fornøjelige timer på Roskilde. Åååh musikken! Selskabet!

….

….

Fællesbadene. I koldt vandt. Lunkne øl. Papmad. Naboer med den allestedsnærværende didgeridoo. Regn. Klamt tøj. Nattetemperaturer på 9 grader.

Og det eneste jeg følte, var en enorm lettelse over ikke at behøve at tage af sted.

Jeg er nu officielt blevet gammel.