Smerte ER jo bare svaghed, der forlader kroppen…
Ok, er selv ved at få lidt spat af, at Blogsbjerg begynder at opføre sig, som om den gerne vil skifte navn til Jammerdalen, så her følger:
Top 5 over fordele ved at have fået en ny fibersprængning – denne gang i ryggen:
1) Uanset hvor meget han anstrenger sig, kan Anton ikke ramme den, når han energisk jiver sig tværs over dansegulvet derinde.
2) Den sidste sad mellem ribbenene, og det er med skader, som det er med mad og mænd: Variation er vigtig og forandring fryder.
3) Huden på ryggen er – trods alt – mere villig til at tolerere poser med frosne blåbær end huden på maven.
4) Muligheden for et instant brush up på sit anatomikursus, fordi man hele tiden kan mærke PRÆCIS hvilke bevægelser, der involverer musklerne i ryggen.
5) Ved at have fået den nu, er der håb for, at den er gået væk, når jeg skal føde. (Her vælger jeg at tro, at min fødsel bliver den første i verdenshistorien, der levner overskud til at føle smerte andre steder end i ..… fødselsregionerne. Jeg er nemlig OPTIMIST!!)
7. november 2010 @ 18:42
Ellers skal du skifte navn til broksbjerg 😀
ej, spøg til side – jeg synes sgu du har ret til at brokke dig! du er forholdsvist hårdt ramt.
7. november 2010 @ 19:11
Hihi, dejligt med en dansende baby. (Nu vi er i den positive ånd)
7. november 2010 @ 21:14
hvor fedt at have en mini-udgave af Vild Med Dans inden i sig. Endnu en plus-ting: der er -så vidt vides- ikke et TV hold derinde…
8. november 2010 @ 01:26
Frosne blåbær? Det er da en luksusudgave af en kølepose du har gang i der! :o) Sådan en genfrys-dims koster ca. 40-50 kr. og er så stadig dejlig 'modellérbar'. Bare et forsigtigt tip…
Med en fibersprængning i ryggen har du da et alternativt smertefokus, såfremt du stadig skulle døje med den på fødselstidspunktet! Se dér, endnu en positiv vinkel!
8. november 2010 @ 08:23
Blogsbjerg har bare været gravid de sidste par måneder. Så brokker man sig. Og tuder. Og bander. Og skal trøstes. Og bider hånden der trøster. Sådan er det bare. Det bliver fint når bloggen har født og skal igennem hele DEN periode. Det bliver så fint (ikke at nybagte mødre ikke brokker sig, de gør det bare på en anden måde).
8. november 2010 @ 08:28
Altså trods heftige veer og efter noget tid epidural var jeg under størstedelen af min fødsel meget opmærksom på at jeg var SULTEN! Så tror da også at du vil kunne mærke hvis du har en fibersprængning… Og så er det vel godt at du har den nu for så når den at gå væk? (kigger lige hen på et halvfuldt glas)
8. november 2010 @ 09:22
Neimen, selvfølgelig må man brokke og jamre sig – brok er bare hormoner, der forlader kroppen.
8. november 2010 @ 09:53
På sin vis er de sure poster også de sjoveste. Så på en måde gør du os læsere en tjeneste!
8. november 2010 @ 09:58
årh mand, du er da også uheldig.
God bedring.
8. november 2010 @ 17:56
Det er altid en fornøjelse at følge med hos dig – går det godt, kan man glædes med dig, og går det knap så godt, stiller andres ulykke jo ens egen måske heldigere situation i et endnu bedre lys. Arj altså, tak til dig, der orker og pøj-pøj med det hele
8. november 2010 @ 19:39
Hihiiii… of course! Tro på det! Og væk er den slf, når det er fødselstid. God bedring.