Jeg er meget lidt begejstret for åbenlys kontrol af den
slags, der signalerer, at du som udgangspunkt er fuld af lusk, og derfor må
sættes under mikroskop til det er besluttet, at du ikke kan tages i den
gerning, som de godt nok ikke kan bevise, men som de stadig ved, at du har
begået.
Jeg kan hverken lide at være den, der bliver bedt om at
udføre den, eller den, der bliver udsat for den, så når det til p-møderne på
mine studiejobs i diverse supermarkeder blev indskærpet, at vi skulle være
MEGET grundige, når vi i loftspejlet tjekkede, om kunden forsøgte at snige ubetalte
varer gennem kasselinien, kunne jeg stadig højest svinge mig op til at skæve
undskyldende mod et punkt lidt nordøst for, hvor jeg sad.
Måske er det fordi, jeg er fra handelsskolen, hvor man
bliver opdraget til at have respekt for kunder, fordi det er dem, man lever af.
Hvis det er tilfældet, tror jeg måske, at det er det meste
af 2. Y og 3. X, vi har siddende ved kasserne i Bilka, for de er MEGET lidt
diskrete, når de tjekker, skal jeg love for. Nogle af dem nøjes med at kigge,
andre supplerer med at rejse sig halvt op og stirre hen over dankortterminalen,
når spejlet er vinget af, mens en særlig nidkær gruppe virker ærgerlige over
ikke at være udstyret med røntgen syn.
Det sjove er, at det er mig, der bliver flov på deres vegne.
Så pinlig berørt, at jeg kigger væk, når de tjekker. Freud, ringer du lige? Jeg
ANER ikke hvorfor. Hjælpsomhed? Nå, for søren, der ligger lige lidt ubrugt skam
og flyder, JEG HAR DEN!! *haps-haps*
Måske er det i virkeligheden derfor, at jeg altid er et
mulehår fra at blive underkastet kropsvisitering; med mit nedslåede blik ligner
jeg en, der har ¾ af non food afdelingen gemt under den krøllede reklame i
hjørnet af vognen.
De kontrollerer ikke vognen herovre, i hvert fald ikke i Irma.
Jeg har selv arbejdet mange år ved kassen i Føtex, og har selv tjekket en milliard vogne! Og ja, det er skrækkeligt!…
Mest fordi kunderne jo netop tror, at vi mistænker dem ALLE sammen for at stjæle. Faktisk gør vi det jo kun fordi, det er vores job, og som i alle andre jobs bliver, der holdt øje med om man gør sit arbejde godt nok, og ellers får det en slags konsekvens.
Før jeg kom til kassen, var jeg servicemedarbejder. Jeps, dem der ordner flaskerummet og vasker gulv, når du har tabt en marmelade, og pakker din pose, hvis du ber om det. Derudover skulle os servicemedarbejdere også rydde op i kundevogne – og guess what?! Den reklame, som du tog i stativet inde i butikken, og som du lod ligge i vognen, den er bare ikke særlig lækker, når den har lagt der i alt slags vejr! Hverken for mig, der rydder den op, eller for dig som kunde.
Så min undskyldning for at kigge i vognen, var for at få ryddet op. Og så var det endda ikke engang en rigtig undskyldning, for jeg havde faktisk et reelt ønske om at få smidt våde og ulækre reklamer ud. Og halvspiste boller og æbleskrog og et tomt sodavandsbæger fra quickfood'en. Og så videre.
Tror måske min pointe er: tøm vognen for dine personlige ejendele og lad den stakkels kasseassistent se i den vogn, så vedkommende ikke skal have problemer med at udføre sit arbejde.
Jeg er så også en af dem der lige tjekker selen med en underlig susen i mellemgulvet, når jeg passerer en politibil…
Jeg sad også i kassen i mine unge dage og udover spejlet hadede… HADEDE jeg når folk betalte med 500,- og 1000,- sedler fordi man så skulle tjekke dem op mod lyset!!"Kære Fru Hansen du og jeg ved godt at grunden til den store seddel er at det er den 01. og du lige har hævet pensionen, men jeg tjekekr den liiiige så vi begge kan blive rigtig godt utilpas"….
Haha det er sgu et sjovt indlæg:) Jeg gider heller ikke have de mistroiske briller på som udgangspunkt overfor nogen jeg møder på min vej. Imødekommenhed batter noget, ikke? Så jeg ville nok heller ikke være meget for at lede efter lusk i nogens kundevogne.