Pjevset. Manisk. Sindssyg.

Kan man ansøge om at blive sat kunstigt i overgangsalderen? Noget ondt ved navn PMS har besat mig, og for hver eneste måned der går, bliver det bare værre og værre. Og værre. Da jeg var 20, mente jeg, at PMS var noget, hysteriske Femølejr-levn havde opfundet som undskyldning for at stille urimelige krav til mænd, om alt mellem himmel og jord. Da jeg var 25 indrømmede jeg modstræbende, at man måske nok kunne have lidt ekstra lyst til chokolade, når det var op over. Jeg er i dag 31, og det er nu så slemt, at jeg kan optræde med det.

Min mave føles som om, jeg har drukket lava rørt op med saltsyre. Jeg ser ud som om, jeg er gravid i 4. måned. Mit hår fedter, jeg har kvalme og jeg løber hele tiden manisk rundt og råber: ”Er det ikke utrolig VARMT herinde?!”, mens jeg flår vinduer af hængslerne, og rykker mit tøj i stykker, fordi forfandenikkeertilatfåAF!

Mit humør er i særklasse utilregneligt. Det ene øjeblik er jeg pjevset og vil aes. (Mmmm. Aening. Man kan få mig til ALT, hvis man aer mig, når man spørger.) Så skifter det, og jeg forvandler mig til Evil Mistress of Satan, og alle skal bare lukke røven og tage sig sammen. NU. Lige indtil jeg bliver spurgt, om jeg vil have mælk i kaffen og begynder at græde, fordi jeg ikke kan tage stilling til noget så kompliceret, og bare véd, at alle hader mig, fordi jeg er dum.

Vil gerne sættes i karantæne, lægges kunstigt i koma og fryses ned Eller bare som minimum have lattergas udleveret på statens regning. Til mine omgivelser. Undskyld!