Nå, men fik tørret øjnene og besluttet, at så måtte det der institution bare være godt nok til vi fik noget andet, og ringede derfor derud og aftalte besøg. Var afsted i formiddags, og .. ja.. altså… De var ikke ved at selvantænde af engagement og gejst, men mindre kan selvfølgelig også gøre det. Så det kunne have været værre. (Men det kunne satme også have været bedre!)
Jeg valgte at lægge kortene på bordet, og sige, at jeg dels var bekymret over, at det er en meget smal social gruppe, der er repræsenteret derude, og at jeg jo sådan lidt havde håbet, at det var gennem Antons institution, jeg kunne få lidt nyt netværk bygget op. Altså bare som sidegevinst, ikke?
Og jeg blev sgu lidt forbløffet, da lederen uden at blinke sagde, at det kunne hun godt forstå, og at der VAR temmelig mange ressourcesvage forældre derude. Kunne pludselig godt mærke, at jeg mere havde været på jagt efter noget beroligelse og “nej nej, det er bare medierne, der gør det værre, end det er.”
Sad efterfølgende i bilen og slog panden rytmisk ind i rattet, mens Anton så forbløffet til, da min telefon pludselig gav et lille *pling*. Mail. Fra en privat institution, som jeg for 10.000 år siden skrev Anton op til just in case og efterfølgende glemte alt om. De havde en plads, hvis vi ville have den. Om vi ville ud og se det?
(Ok, hvis det lige bliver lidt usammenhængende, så er det fordi, der lige er fløjet en fugl ned gennem skorstenen, som nu flakser rundt i brændeovnen. Hvad fanden gør man ved det??!)
Det var FANTASTISK!! Engagerede pædagoger, der sprintede rundt med ungerne, nye lokaler, ny legeplads, levende dyr og frisk luft i rå mængder. Jeg havde medbragt fagkundskab i form af min søster (der er pædagog) (og skeptisk vestjyde af natur), og selv hun var så begejstret, at hun var helt i tvivl om, om hun skulle skrive sit lille julebarn op til en plads, eller vælge at søge arbejde der.
Anton starter sin karriere som Tyttebøvs d. 01. august, og han ligner en, der glæder sig.
Jeg kan pludselig meget bedre overskue mit liv.
(Og til dig, søde læser, som koblede bloggen, islændingene og mit skilt på postkassen: Tak for kagerne! Det var en utrolig venlig gestus, som jeg blev både glad for og rørt over. Kom endelig over til en kop kaffe en dag.)
HURRAAAA!!!! Hvor er det fantastisk. Både med Tyttebøvs-pladsen, og med der findes så søde mennesker, der lige smider én kage af
En karriere som Tyttebøvs kan kun blive god – især når mors mavefornemmelse er i top. Min datter stopper sin karriere som Tyttebøvs på fredag og skal så til at lære at være en Løve i stedet for.
Åh, gud ske tak og lov for Tyttebøvs..sad og fik nærmest ondt i maven på dine vegne. Og på Antons. Så hurra hurra herfra 🙂
Fedt ! Dejligt!! Men hvodan dælen har de fundet på navnet "tyttebøvs"?? Og sikken skøn kage-velkomst 🙂 huraaaa!
Og totalt griner over det med fuglen!! HVAD gjorde du?
Hvor er det dejligt! Det er bare så vigtigt at man har en god følelse omkring det sted, hvor man skal aflevere sit barn.
Ville sådan set også være både bizart og morbidt med døde dyr…
Åh Linda altså! Jeg fik helt gådehud, for jeg troede lige du havde accepteret den første vuggestue! Og hvem vil ikke gerne være tyttebøvs?
Ej, jeg vil også gerne være tyttebøvs, tillykke med det. Og jeg tænker altså også at blogverden må da også have et form for netværk i Esbjerg og omegn, so now you mingle 🙂
Tillykke med tyttebøvs pladsen … og velbekomme, håber de smagte 🙂
(har lavet et lille indlæg om dig,islændinge, institution og kager-lige her
http://rumserik.blogspot.com/2011/07/kager-til-en-ny-genbo.html
/rikke
@Mette – tyttebøvs er fra de fantastiske historier om Prop & Berta.
Tillykke til jer – en god institution er guld værd!
Fantastisk! Jeg gætter på et par glædestårer eller tre. De ville i hvert fald være på sin plads 🙂
Er selv i fuldstændig paralel situation, da jeg i sidste uge fik tilbudt plads i lignende social smalt repræsenteret institution 3 km i modsat retning af arbejde og storebrors børnehave. Min verden var ved at falde sammen, og så vupit! ringer telefonen med en plads på rigtig dejlig institution med super ansatte og kun fem minutters cykeltur væk. Her blev der bestemt grædt af bare lettelse.
Held og lykke med indkøring for både Anton og mor. Det er meget mærkeligt at slippe sit barn og gå fra institutionen med tomme arme de første gange. Også selvom guldklumpen er i de bedste pædagoghænder, der findes. Heldigvis vokser man med opgaven, og det vil I også 🙂
Nyd resten af den dejlige sommermåned sammen!
Hej Linda!
Selvom jeg har læst alle dine indlæg så er jeg altså ikke helt med på hvor islændingene kommer ind i billedet??!!
Nåmmen… Jeg ville bare sige tillykke med pladsen og Antons nye status som Tyttebøvs! Jeg håber virkelig, at det forhindrer, at han udvikler en passion for kamphunde! De virker sgu' så sure!
Ked af – i øvrigt – at jeg ikke kan lave gardiner til dig, men det virker som et uoverkommeligt projekt, når du er der og jeg er her!
Tak for en fin blog!
Mange hilsener fra Henriette
http://www.denstoredanske.dk/Natur_og_milj%C3%B8/Zoologi/Fugle/kramsfugle
Tillykke med pladsen.
Venter også spændt på en opfølger på din cliffhanger om fuglen i brændeovnen…
er da jaaa , glad paa dine vegne…..man er i frankrig tvunget af okonomiske orsager noed til at blive i det offentlige…..og jaaaaaaaaaaaaaaa det er okay husk EN TING " MAN BLIR HVAD MAN SPISER….MEN…..man spiser hvad man vil………….
Lone
Tillykke med pladsen!
Vedr. fuglen, så har jeg prøvet det et par gange. Jeg har taget et af de net man dækker fx jordbærbedet med (det havde jeg nemlig lige på lager). Tapet det fast om åbningen til brædeovenen, så det hang som en stor, løs pose – og så åbnet lågen og holdt ud i nettet. Lille askegrå fugl flyver ud i net – jeg samler net sammen og piller tapen af – og pakker fuglen ud på terrassen, hvor den flyver videre ud i livet og pudser de grå fjer. Sådan gik det i det ENE tilfælde. i det andet slap fugl ud i stuen (vi har loft til kip) og endte med at flyve badus ind i ruden og slå sig bevidstløs. Den blev også sat ud på terrassen – og den kom sig sgu! Efter ca. 20 min. var den klar til at lette 🙂
Is it a bird?Is it a plane? No…it's Anton Tyttebøvs!!!
Hvor übergodt var det ikke lige 🙂
Arhmen altså, man er jo nødt til at tage sorgerne på forskud, inden bekymringspunkterne løser sig sådan nærmest af sig selv 😉 Tillykke med Tyttebøvs-status, NU bli'r I glade for Esbjerg.
Wow, når der noget man virkelig ønsker sig fra et rent, fint og kærligt sted, så lander det sgu'. Godt for Anton, og for dig.
Kh
Lykke
Tillykke…things will come into place (også fuglen!). Godt at høre – og nu skal du bare i forældrebestyrelsen og alt det tamtam. Husk at spil lotto mens universet står rigtigt for dig 😉
SÅDAN!!! DØD over bureaukratiet! Tillykke med den skønne nye plads, dine skønne kommende nye veninder alias andre mødre i fed institution og wooooopwooop at nogen elsker dig så meget på afstand, at du har fået kager!
Tyttebøvs is in da hous'!!!!
Sejt navn 😉 Og mega sej genbo, du har fået dig der! HURRA 🙂
/B
Og nu har jeg så gået og sunget Prop og Bertha sangen hele dagen 😀
you are invited to follow my blog
Kære Linda
Det med fuglen: Få skorstensfejeren til at montere en allikkerist på skorstenen. Så undgår man fugle i skorstenen, og at renselemmen giver jackpot med en ordentlig bunke pinde, når den "sorte mand" kommer, og de elendige kræ har forsøgt at fylde *hele* skorstenen med pinde i deres redebygningsforsøg.
Til lykke med at det lykkedes at finde en god institution til sønniken. (Y)
Mvh
Tine
Jubiii!! Tillykke til jer med den fede plads! Det bliver GÅDT!
– Signe
Novra, hvor heldigt.
Og til kagebemækrningen, hvor ér folk bare skidesøde altså. Så fedt.