Op på bloggerhesten igen
Når det er ved at være længe siden, jeg har blogget, bliver jeg altid ramt af en mild skriveblokering. Det er, som om jeg synes, at fordi jeg har været fraværende, skylder jeg noget *ekstra* godt, når jeg vipper stenen til side og træder ud igen.
Når jeg er stille, er det næsten altid fordi, jeg har travlt. Det handler sjældent om, at der er noget, der er svært ude i virkeligheden, for som jeg efter foredraget i mandags på biblioteket fik at vide, så er jeg “virkelig et kommunikationsmenneske!” Jeg kan nærmest ikke føle noget uden at dele det.
Mit problem er, at mine blogindlæg, både de moderat sjove, og dem, jeg håber inspirerer til eftertanke, altid opstår i stilheden. Når den ikke er der, bliver jeg en lille smule tosset, og det eneste, der kører rundt i hovedet på mig, er: “Jeg kan ikke tænke, jeg kan ikke tænke, jeg kan ikke tænke!!” Jeg vil tro, at den følelse, det giver mig, svarer til den, der får nogle mennesker til at gå i panik, når de dykker, fordi de pludselig ikke føler, de kan trække vejret.
Jeg har efterhånden fundet ud af, at den eneste måde at komme omkring det på, er at skrive et ævleindlæg om hverdagen; at få produceret noget tekst, og lagt det op, så det hele flyder igen. Så det er dét, det her er. Ingenting, tilsat anslag, så alt det frosne tør.
Så. De sidste 14 dage har jeg:
* Været til gymnastikopvisning med Anton. Gik dårligt. Endte med at stå med Anton på den ene arm og Frida på den anden (#HunsWithGuns), mens de begge skreg mig ind i ansigtet i ren rædsel over, hvad fanden der foregik. Jeg tænker, at vi lige venter et år eller to med at gøre dét igen.
* Været til møde på Antons kommende SFO-skole, hvor jeg forlods har haft en længere mailkorrespondance med personalet om, hvordan vi sikrer, at Anton ikke bliver glemt, nu hvor han skal gå i skole-skole et andet sted. Man får ét gæt på, hvem der stod alene tilbage på gulvet i aulaen, da de 51 andre børn var blevet fordelt blandt pædagogerne. Bidesåret i kinden, jeg var nødt til at lave, for ikke at komme til at græde lige dér, heler fint, tak fordi I spørger.
* Været til møde på Antons kommende skole-skole, som jeg elsker, og hvor jeg nu, efter 77.000 spørgsmål er hvervet til at fremstille info til hhv. børnehaver, SFO’er og forældre til kommende børn i taleklasser.
* Øvet et nyt program til fitnesscentret op og undervist i det, mens jeg var så træt, at jeg var lidt overrasket over, at jeg ikke tabte vægtstangen ned i hovedet på mig selv.
* Været til generalforsamling i Foreningen For Tegnsprogstolke, hvor det lykkedes mig ikke at blive valgt ind i bestyrelsen, hvilket nok er det mest out of character-move, jeg (ikke) har foretaget mig i et par år.
* Eller, lidt løgn, faktisk, for jeg har bestilt en tid hos en clairvoyant i slutningen af april. Jeg var hos hende for 20 år siden, hvor jeg havde det så skidt, at jeg tænkte, at alt var bedre end at have det, som jeg havde det – og hun var det vildeste, jeg nogensinde har oplevet. Lige nu synes jeg, at der er stilstand og afvikling overalt, hvor jeg kigger, og så kom jeg til at tænke på hende igen
* Bagt 72 pølsehorn til børnehaveafslutning.
* Holdt foredrag på Esbjerg Hovedbibliotek om min bog, hvilket var den fineste aften. Der var mennesker, jeg kendte, og nogle, jeg aldrig havde mødt, og lige inden jeg slog på glasset, kom min gamle rektor. Shit, hvor blev jeg glad.
* Været til 15 års tolkejubilæum. Serviceinfo: 3,5 times søvn gør det *ikke* ud for en fuld nat.
* Set 3 sæsoner af The Good Wife. Hvis nogen har brug for juridisk bistand, sender de bare en mail.
Og efter således at have svunget mig tilbage i sadlen, vil jeg ride ud og nappe et par afsnit mere, inden jeg sender mig selv i seng.
29. marts 2017 @ 18:44
Av, det er jo, så det der bidesår kan mærkes herhjemme hos mig også – det er jo bare ikke iorden. Hvorfor kan han ikke starte tidlig SFO op samme sted som skole-skolen? Har selv et barn i fonologisk tilbud, så sig til, hvis du savner sparring på infomaterialet – ville iøvrigt elske at se det, hvis det var en mulighed? Kh Dorte
29. marts 2017 @ 20:13
Taleklasserne i Esbjerg Kommune er så at sige et "vedhæng" til en alm. folkeskole. Det betyder, at det kun er børn, fra det distrikt, hvor skolen ligger, der kan gå på SFO derinde. Egentlig giver det fint mening, idet børnene bliver sluset ud i distriktskolerne i løbet af de næste 3 år. Det er sådan, at de bliver testet to gange årligt, og på baggrund af testresultatet vurderer man så, om barnet kunne have gavn af et år mere i taleklassen. Dette kan gøres til og med 3. klasse. Fordi de skal tilbage til distriktsskolerne, prioriteres det, at de starter i SFO her, så de fra starten er koblet på en klasse, og kan deltage i fødselsdage, temadage osv.
Du er velkommen til at komme med input til materiale, og må også meget gerne se det, jeg laver. Det er stadig på tegnebrættet, og der kommer nok til at gå nogle uger, inden jeg får det lavet færdig, men hvis du sender mig en mail på blogsbjerg@gmail.com, så sender jeg det til dig:)
Kh
Linda
29. marts 2017 @ 18:56
Hvor fint og dejligt med en god oplevelse på hovedbiblioteket <3 🙂
.. Og ork shit, det´ mange pølsehornsrulninger. Blev de ikke mega grimme til sidst? På skrive-krampe måden? B-)
Ps. Anywayzzz; Godt, at have dig tilbage.
– A
29. marts 2017 @ 20:18
Jeg har lavet en bunke, som jeg har tænkt mig at vise frem, og med mor-overskud i stemmen fortælle om, hvordan Frida og jeg rigtigt hyggede os med at bage pølsehorn sammen *gnæg*
Og tak:-*
(Ps: Hvis du ikke køber kobberskoene, så bliver jeg nok nødt til det.)
(Pps: Har du i øvrigt set de sart lyserøde med lædersnuden fra Nike? SÅÅÅÅ fine!)
31. marts 2017 @ 10:35
Sådan – jeg lover at klappe og rose dem B-)
(Ps. Jeg venter på mit nye mastercard kommer med posten… Og er ved at dø ved tanken om, de når at blive udsolgt. Hvorfor, smider jeg altid sådan noget væk og må spærre det? Damn you karma :-o)
(Pps. No… Googler det straks 😀 <3!!)
29. marts 2017 @ 19:49
Hej Linda
Jeg forstår ikke rigtig hvorfor der skulle en masse mailkorrespondance til, for Anton ikke skal blive glemt?
Skal han ikke starte skole, ligesom alle andre børnehavebørn?
Undskyld min nysgerrighed, men vil bare gerne lige forstå dit indlæg…
Mvh Annette
29. marts 2017 @ 20:20
Kære Annette.
Anton går i en taleklasse for børn, der har problemer med sproget. Det er et tilbud, der ligger på én skole, mens den SFO han skal gå i ligger på en anden. Det er selvfølgelig lidt sårbart, fordi taleklassen kun er et tilbud til og med 3. klasse (og ingen ved på forhånd, hvor mange af de 3 år, barnet skal gå der), hvilket betyder, at man er nødt til at have et ekstra øje på at få hjulpet barnet ind i de sociale relationer på den skole, hvor det skal gå skoletiden ud.
Det er helt fint, at du spørger:)
Kh
Linda
29. marts 2017 @ 20:35
Clairvoyant alligevel. Det ville jeg ikke have gættet. Sejt nok.
30. marts 2017 @ 07:13
Jeg lever for at overraske:-D
29. marts 2017 @ 20:35
Åh The Good Wife er fantastisk! Hæng i, den bliver på ingen måde dårligere – bare mere og mere interessant.
Hvis nogen havde lavet det der nummer med mit barn, der også starter i SFO lige om lidt, så havde jeg muligvis ikke kunnet styre min skingre stemme. Vildt at de ikke har styr på det. Anton kan da umuligt være det første taleklassebarn de har.
Velkommen tilbage i sadlen 🙂
30. marts 2017 @ 07:16
Altså, alle er simpelthen så søde, men der er virkelig bare et kæmpeslip mellem de forskellige instanser, fordi der ikke lige er et oplagt fællesforum, hvor fagfolkene mødes. Og det er ret stressende, at man selv skal løbe alting op, og være på forkant med noget, som også er nyt for mig, og hvor jeg derfor hele tiden er bange for, at der er noget, jeg overser.
Jeg er sikker på, at det hele bliver rigtig fint, når vi lige får det løbet igang – ikke mindst fordi Anton er way sejere, end jeg er. Men puh, vejen dertil giver lidt ondt i maven:-/
29. marts 2017 @ 21:44
Kæreste Linda.
Må jeg være så fri at spørger, hvilken clairvoyant du benytter dig af?
Jeg bor i Århus og har ledt efter en siden nytår, uden held. Det lyder som om, at vi står lidt samme sted pt. i forhold til stilstand og afvikling 🙂
30. marts 2017 @ 07:17
Det kan du tro.
Hun hedder Leah Lynggaard, og jeg har kun pæne ting at sige om hende. Hun bor, så vidt jeg kan se, i København, men er i Esbjerg én gang i måneden.
Kh
Linda
30. marts 2017 @ 10:42
Tusind tak! Hende undersøger jeg 🙂
30. marts 2017 @ 07:04
Dejligt "jeg er tilbage" indlæg. Du er altså mega sej til at formulere dig,- man bliver jo nærmest helt afhængig af dine indlæg 🙂
Jeg blev dog lige lidt nysgerrig omkring det med clairvoyanten, er det noget vi må høre mere om – eller er det for privat?
30. marts 2017 @ 07:17
Tak for det:)
Hvis jeg kan få dig til at uddybe, hvad det er, du gerne vil læse lidt mere om, vil jeg gerne prøve at skrive lidt om det?
Kh
Linda
30. marts 2017 @ 07:35
Du skriver det var den vildeste oplevelse – hvordan/hvorfor?
Det lyder til at hun kunne hjælpe dig i den situation du stod i – jeg kunne godt tænke mig at høre hvordan?
30. marts 2017 @ 14:12
Nu tilføjer jeg også lige fordi jeg også bliver helt vildt nygerrig. For mig ville et godt sted at starte være ved: Hvad f*nden er clairvoyance? For mig har det en floromvunden duft af hokus pokus over sig, men reelt ved jeg ingenting. Så hvis du ville udfordre mine fordomme om dameblads horoskoper og selvopfyldende profetier ville det faktisk være rigtigt dejligt.
Hvordan kunne du bruge det til noget? Hvad gav det dig?
venlig hilsen Mia (en forbenet naturvidenskabelig tvivler)
30. marts 2017 @ 14:40
Hej igen, I to.
Jeg har fået et par mails også, så tror egentlig, at jeg konverterer mit svar til et blogindlæg, så jeg kan bruge den plads, det kræver at formulere det ordentligt. Jeg håber at nå det i løbet af weekenden, eller først i næste uge, ok?:)
Kh
Linda
31. marts 2017 @ 06:47
Super, det vil jeg glæde mig til 🙂
30. marts 2017 @ 07:49
Du skriver at det var den vildeste oplevelse – hvorfor/hvordan det?
Det lyder som om hun kunne hjælpe dig i den situation du stod i – kunne godt tænke mig at høre hvordan?
30. marts 2017 @ 14:10
Jeg svarer lige ordentlig, når jeg har tid til at formulere det, ok?
30. marts 2017 @ 10:54
Glæder mig at andre ser The Good Wife – det er virkelig mere afhængighedsskabende end Downton Abbey. Føles kun som 2 minutter siden jeg havde 6 sæsoner forude og tænkte de kunne vare til påske. Åhh, jeg må le. Er nu på slutningen af 6.sæson og er blevet ret nærig med de sidste afsnit. Har det som om jeg er ved at tage afsked med gode venner. J E G H A D E R D E T !!!
30. marts 2017 @ 14:11
Jeg skulle nærmest have psykisk førstehjælp, da jeg havde set sidste afsnit af Lost:-/
30. marts 2017 @ 13:40
Juhuu, plads i blogroll'en! Hvad jeg naturligvis opdagede på den skov af læsere, du har sendt min vej 🙂 Tak for det. Køs.
30. marts 2017 @ 14:12
Pladsen har stået krydset til dig hele tiden:-*
1. april 2017 @ 08:34
Stakkels Anton, ikke ok de glemte ham
rart du tilbage.