Men stadig lidt underligt at holde 1. januar uden en eneste tømmermand.

Så sidder vi i Århus igen, Anton og jeg. Julen og nytåret tilbragte vi i Esbjerg, hvor jeg brugte en del af tiden på at gå forsigtigt rundt og mærke efter, om jeg mon kan passe Esbjerg igen. Om ikke andet er det sjovt, så simpelt livet bliver, når man får et barn; i hvert fald når man er selv, Hvor det før gjorde en forskel, hvad folk mente og syntes om de valg, man traf, og hvor man hellere ville have gloede søm hamret op under neglene, end at indrømme, at man skulle tilbringe nytåret alene med sine forældre – og ikke på den moderne fusionsmåde, hvor alle generationer og sammenbragte medlemmer bare er så in sync og fulde af kærlighed og forståelse, at de slet ikke kan lade være med at feste sammen – så er det blevet skideligemeget nu, hvor det her i de første par måneder primært har handlet om at overleve.

Nytårsaften brugte jeg således på mit gamle værelse, med Anton på armen og et glas formidabel rødvin i hånden med udsigt til forstaden, der gik amok. De sidste mange nytårsaftener, har jeg brugt i Århus, hvor det der med fyrværkeri er lidt ligegyldigt – måske fordi det er en studieby, hvor det virker som en meget dårlig ide at sætte ild i til 3 måneders SU og se dem forsvinde op den frosne natteluft med et *puf*. I Esbjerg går de all in. På ALT. Nødblus, hjemmelavede kanonslag, sole, batterier og raketter.

Det ville faktisk ikke overraske mig, hvis det imellem herlighederne også gemte sig en vejsidebombe eller to. Det lød sådan. (Og man ville ikke engang blive særlig overrasket, hvis T. Hansen viste sig at forhandle dem, vel?)

Anton? Han var iskold, og ville bare godt lige bede om noget mere mad. Så jeg ammede fra 18 til 21.30, sov snude mod snude til klokken 24, hvor jeg vågnede ved lyden af Esbjerg going Seest, tørrede det værste mascara af kinderne og gylp af kjolen, og tøffede ind i stuen for at ønske resten af festen godt nytår.

Og det var lige præcis sådan, det skulle være.

Published by

12 Replies to “Men stadig lidt underligt at holde 1. januar uden en eneste tømmermand.

  1. yearh jeg er fuldstændig enig!
    Og så er fyrværkeriet i Esbjerg altså skønt. Jeg har mange gange fejret nytår på Fanø og været imponeret over synet ind over byen. Specielt nødblussene. Men vejside bomber har jeg dog ikke set 😉
    Men hov du skrev ikke noget om, hvordan det så føltes at gå i Esbjerg-tankerne?

  2. godt nytår! lyder som om den var lige, som den skulle være i år : -)
    ps. tror de studerende har haft gæster i Århus, for der var godt nok KNALD på fyrværkeriet i år incl. en pæn stak kanonslag!!

  3. Godt nytår, lige som det skal være, på den kedelige nybagt forælderagtige måde, hvor noget andet er blevet vigtigere…

    Der er et festliv efter børn, men det er anderledes, knap så gåenibyenagtigt, men mere parmiddaggonewildagtigt, så når Anton snart begynder at spise med bestik og sige sætninger som "er du sød at række mig saltet?", så finder du kosten frem og hiver knægten til kalas!

  4. Godt nytår – og alt godt i det nye år.

    Og du er ikke alene. Jeg sad så lidt længere op ad vestkysten i Harboøre og holdt nytår med mine forældre – og mine 2 børn (kæresten er i Australien). Det er OK at holde nytår på den måde. Det er nemt – på en underlig måde.

    Så har jeg så også lært at nødblus er meget brugt "fyrværkeri". Men der er åbenbart udløbsato på den slags, og fiskerne gemmer det så til nytår (sådan forstod jeg i hvert fald det manden sagde nede i Dagli'Brugsen da jeg spurgte…ved ikke med accenten om jeg fangede det hele…).

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.