Mañana, mañana.

Ville gerne skrive noget sjovt. Eller klogt. Eller bare minimalt underholdende. Men det er en af de uger med:

– møder (men dejligt at se sine kolleger igen. Mere af det, tak.)

– lokalaftaleforhandlinger (spændende at se, om der kommer en rigtig tillidsrepræsentant, når det går op for os alle sammen, at den, der sidder på den ene side af bordet med den nye overenskomst og den helt store lommeregner jo for fanden bare er mig, der leger klæd-ud.)

– forberedelse af kursus (bliver sjaw. ELSKER at uddanne nye instruktører!)

– nye programmer (halløj, oh 20 nye sange med 20 siders ny koreografi)

– opstart af tolkning på nye uddannelser i fjerne afkroge af kongeriget med dertilhørende nye logistiske udfordringer, nye brugere, nye fag, nye, tolkeuvante lærere og elever, nye intranetsystemer, nye … well, you get the picture.

– plus det løse. (Ville det være upassende at ønske sig en slave i julegave?)

Så er lidt træt med træt på.

Men mon ikke at jeg i morgen aften – inspireret af de sanseberigende indtryk på Cap Inn i Kbh – er klar med endnu et indlæg fra The Life of Linda? *åndeløs-spændingssmiley*

Nat nat derude. Også selvom klokken kun er 21.

(PS: Og jeg skal nok passe på både mig selv og Anton…)

Published by

6 Replies to “Mañana, mañana.

  1. Den irriterende stavekontrol slår til… Det staves "manãna", medmindre altså det er stavet på den anden måde med vilje eller noget, som jeg ikke lige fangede (ikke utænkeligt, – er træt som en gammel hest, selvom jeg ikke rigtigt har foretaget mig en rygende fis og da slet ikke, når man ser på mit program i forhold til dit…)

    Kl. 21.00 er et godt tidspunkt at trække stikket ud, godnat 🙂

    Anne F.

  2. Anne F… Godt med stavekontrol, med endnu bedre med korrekt stavekontrol 😉 Bølgedimsen, som jeg ikke lige kan huske hvad hedder, skal sidde over n'et = mañana, fordi det gør n-lyden til en nj-lyd. Men vi forstår jo meningen alligevel 🙂

  3. Du har så evigt ret, – husker fint grammatikken fra spansk i gym. 😉 Men havde i min træthed lidt svært ved at finde de rigtige knapper på tastaturet, så har fået placeret tilden forkert… Undskyld Linda, du må på den igen, tilden skal skal et hak til venstre.

    Anne F.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.