Man kunne selvfølgelig også bare blive en af dem, der drukner sin omverden i gode råd.

Da jeg var i barselseksil i Esbjerg (note til selv: Husk at indstille forældre til helgenkåring), fik jeg besked på at kontakte sundhedsplejerskerne dernede, så Anton kunne blive kontrolvejet. Og jeg ville ønske, at jeg kunne have taget hende, vi fik, med tilbage til Århus. For hun trådte ind af døren, forelskede sig hjælpeløst i min lille dreng (den nye, nemme vej til mit hjerte), roste mig (virker også stadig) og brugte derefter en hel time på at give mig gode råd og forklaringer.

Ikke, at min sundhedsplejerske heroppe ikke er sød. Det er hun. Hun er bare så utrolig vag meget tilhænger af ‘at mærke efter’. Ift. alting. Og jeg er nok der, hvor jeg efter at have befamlet mig selv på indersiden i en måned, bare gerne vil have B.S. Christiansen på banen. En eller anden, der skærer igennem og fortæller, hvad der rigtigt og forkert, for selvom der – som de alle sammen siger – ikke er hverken to børn eller mødre, der er ens, så er der sgu stadig nogle ting, der bare er, som de er. (Ikke?)

I nat kl. 01.30, da jeg gik rundt med gasblå flitsbue på armen (undskyld overbo) (og lidt tak for sidst efter de mange, lange nætter med Absolut Euro-Trance), spekulerede jeg på, hvorfor jeg bliver så gal, når de ikke vil give mig konkrete svar. Kl. 2 slog det mig: Jeg har været tolk i 9 år, og undervist i aerobic i 6.

Jeg har simpelthen glemt, hvordan man er ny.

Hvordan er det nu, man navigerer i en situation, hvor hver eneste side man vender, er fuldstændig blank?

Hvordan skulle jeg f.eks. vide, at jeg skal tilsætte eddike i vandet, når jeg koger flasker og sutter her i Århus (men ikke i Esbjerg) pga. det høje kalkindhold i vandet, der ellers sætter sig som hvid belægning på alting, hvilket betyder, at Anton ikke vil have sin sut, hvilket så igen betyder, at hans mave går i stå (med underspørgsmålet: Hvordan skulle jeg vide, at suttebevægelsen stimulerer fordøjelsen), så han græder og græder og græder?

Og det der med at google det? So not happening, når man har utrøsteligt barn hængende på armen.

Måske er det derfor, at folk får barn nummer to? Fordi det virker helt urimeligt at bruge så mange ressourcer på at lære noget, man aldrig skal bruge igen.

Published by

6 Replies to “Man kunne selvfølgelig også bare blive en af dem, der drukner sin omverden i gode råd.

  1. Jeg ved ikke hvordan reglerne er med børn der var lidt tidligt på den, men Mylicon-dråberne hjalp meget på min dreng da han tog de ture efter et par uger!
    Ellers er det måske d-dråberne?! Mange er lavet på kokosolie som kan drille de små maver, men multiTabs' er på risolie – det hjalp også her senere 🙂
    Du klarer det bravt!! Hatten af og buk og herfr

  2. Og alle de råd. Jeg vil bare lige hviske, at jeg endte med at Kasper var til en større undersøgelse for alverdens ting da han var lille bitte. Egentligt havde han bare hård mave, fordi han fik erstatning, men detvar der sgu da ingen der havde sagt at de kunne få. Og hvordan skulle jeg dog vide det. Men jeg har givet begge mine unger lactulose. Det tror jeg slet slet ikke at Anton må få endnu da han er så lille, men altså det virker. Helt uøkologisk og en slags sukker blanding. Og jeg er blevet tudet ørene fulde af at de bliver afhængige og at deres maver ikke kan komme til at virke efter man har kommet dette heksemiddel i dem. Jeg siger bare at det virkede. Og så har jeg et tip, som er så nazi at jeg ikke vil skrive det her, men på en mail til dig. Det er BS for fulde gardiner og det virker. Noget med søvn. Siger det bare.

  3. tænk hvorfor var det man godt ku´ gætte, at det der med at føle sig frem ikke lige… var dig ??
    synes du lyder til at klare det fremragende!!

  4. Uuuuuh, kan godt huske min befippelse med 1'eren. Som nogle gange også GRÆD, så genboen/overboen/underboen/kioskmanden/hundelufteren troede den var helt gal på 4. Hvilket den også var. Mit bedste råd er: slappeslappeaf … Fortæl Anton – på en en lille smule BS-agtig-måde – at nej, lille dreng, nu skal du simpelthen lige høre, lille hysteria: Klaveret skal ikke spille sådan! Det vil vi ikke ha', du og jeg. Læg ham efter mad, ae ham (fx ved bare en fast hånd på numsen/eller regelmæssige, små puf på samme), syng en fin lille sang og fortæl dig selv og ham, det er OK. Åh hvad, det virker letbenet! Men jeg ved bare at jeg i sin tid, blev så kørt afsted med situation ked-baby, at jeg nok fik hidset hele situationen yderligere til. Klart, hvis der er medicinske årsager, som forstoppelse, så skal det afhjælpes. Tror bare man i udgangspunktet skal angribe det lidt BS-agtig, i det mindste overfor sig selv. God kamp! Når du sidder med teenager-søn med krakilske holdninger og gode argumenter, virker det som peanuts. Just saying – og du ved sikkert at sortere fra, ik'?

  5. Jeg tror, jeg elsker dig en lille smule. Sandelig. Thi lige præcis sådan er det…

    I øvrigt: På videnskab.dk læste jeg en artikel om nogle forskere, der havde fundet ud af, at nybagte mødres hjerner vokser på en måde, der ellers kun ses, "når der finder en voldsom indlæring sted." Men det var naturligvis ikke en del af forklaringen med mødrenen – det var nok noget hormonelt, mente de. Ehm… for der finder ikke en voldsom indlæring sted efter fødslen, eller…? DU har ret. De tager fejl. Punktum. Og trøst dig med, at din hjerne vokser og vokser og vokser…

  6. Jah… det kan være derfor vi får en 2'er, men når den så er der, opdager vi at ikke 2 børn er ens! Og så er man slået tilbage til start… R*v-irriterende… Men altså, det kan være godt at gå sundhedsplejen lidt på klingen eller se at komme i mødregruppe. Der er altid nogle, der har det værre end én selv! 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.