Det er weekend, og dermed tid til et M2025-indlæg. I sidste uge fik I en lidt alternativ version, og det gør I også i denne uge.
For mens jeg stod på hovedet i forberedelser af Blå Mandag og velkomstdrinks, læste jeg en deprimerende artikel om, at vi ikke længere kan genbruge os ud af vores overforbrug. Det tænker jeg ikke er ny viden for ret mange herinde, og jeg tror måske heller ikke, at vi er de største syndere i gruppen af mennesker, der har øget deres forbrug, fordi det føles legitimt, så længe vi bare videresælger eller donerer de aflagte ting til Røde Kors.
Men det, jeg kunne læse i artiklen var, at en af de største belastninger for klimaet, er al den emballage, alle vores dagligvarer er pakket ind i; at tandpasta f.eks., helt unødvendigt, kommer i en tube, som er pakket ind i en kasse, som er omviklet af cellofan.
Vi har talt om det en million gange før; at vi som forbrugere ikke kan flytte ret meget, hvis ikke vi får hjælp ovenfra. Omvendt synes jeg faktisk, at vi her i klubhuset har formået at inspirere hinanden til at handle på områder, hvor vores tiltag påvirker andre menneskers forbrug i positiv retning, som f.eks. kasserne med plast-service til udlån i børnehaver.
Derfor kunne jeg godt tænke mig at bruge det her indlæg til at fokusere på emballage. Både ift. hvor vi hver især allerede prøver at gøre noget, og hvor vi kunne ønske, at der blev sat ind.
For mit eget vedkommende har jeg, mens jeg gik og pønsede på det her indlæg, bemærket, at jeg faktisk allerede er begyndt at gemme emballage, som kan genbruges. For mig er det udsprunget af hele prepper-tankegangen, og det er første gang, jeg kan se, at der faktisk er en slags overlap her, for i preppermindsettet ligger jo implicit en grundantagelse om, at man ikke kan tage for givet, at der altid er mere at få af alting.
Derfor begyndte jeg allerede sidste år at gemme emballage, som kan bruges igen, som f.eks. plastikposer brugt til forsendelse, stofbånd, glas fra syltetøj og pesto osv.
Det nedbringer ikke den emballagemængde, der allerede er produceret, men trods alt bliver den brugt flere gange, hvilket må være bedre end ingenting.
Men med de tal, artiklen trækker frem, forslår den form for genbrug som en skrædder i helvede, for løsningen på det her problem er ikke at sortere vores affald mere eller bedre; ‘der skal simpelthen mindre i spanden’, som der står.
Derfor kunne jeg godt tænke mig, at vi brainstormede sammen på, hvor man enten kunne gøre noget aktivt, her og nu, eller prøve at skubbe lidt på i sit lokalmiljø.
For jeg tror ikke, at man som lille, lokal bager nødvendigvis tænker ret meget over de papirsposer, brødet puttes i, eller de plastikhandsker, de unge mennesker i salgsfladen tager på til ingen verdens nytte, fordi de ikke gør nogen forskel, når Emma og Matthias så bare klør sig i håret med handskerne på.
Men måske kunne man plante et frø ved på FB, helt uskyldigt, at spørge, om det ville være muligt at tage sin egen (rene) stofpose med, når man henter rundstykker? Eller om det stadig er nødvendigt med plasthandsker, nu hvor covid ikke længere er en decideret trussel? (Hvis man nævner covid, er det nok taktisk smart at huske at nævne, at man spørger ud fra en miljøbekymring, så der ikke udbryder borgerkrig i nabolaget).
Apropos bageren, så er friskt og lokalt, når vi taler om madvarer, nærmest udelukkende godt ift. at nedbringe mængden af emballage, og derudover reducerer det udledning af CO2 ift. transport, og mindsker belastningen på naturen, fordi man automatisk får råvarer, der er i sæson.
Ligeledes vil man også kunne skære meget emballage væk, hvis man selv laver mad fra bunden; i hvert fald så længe man bruger friske råvarer. For skal du ud og købe frosne jordbær, som ligger i en plastikpose, der er kommet til butikken i en papkasse på en palle omviklet med film, er du lige vidt.
Men der kan være mange helt legitime grunde til, at friskkøbt og hjemmelavet ikke altid er en mulighed, og derfor ville det være fedt med nogle ideer til, hvad man ellers kan gøre.
I artiklen fra før kan man læse, at man i Frankrig og Spanien har indført krav om, at mindst 20% af supermarkedernes arealer skal være emballagefri påfyldningsstationer, hvilket er en vidunderlig ide, som jeg virkelig håber, vi også kommer til at indføre herhjemme.
Men jeg tror, at vi her i indlægget i første omgang er nødt til at fokusere på emballage i fødevaresektoren, for selvom der på et tidspunkt også skal tales om genopfyldningsmuligheder og styk-køb af hygiejneprodukter, rengøringsmidler osv., kan vi ikke som forbrugere gøre ret meget der, så længe supermarkederne ikke faciliterer muligheden for dét.
Den laveste af alle lavthængende frugter er de genanvendelige poser til frugt, grønt og bake off. Man skal have levet under en sten for ikke at have enten læst om dem eller set dem – men jeg tror stadig, at det er forsvindende få af os, der faktisk bruger dem.
“Hvordan kan det være?”, spurgte hun ud i rummet.
Og lad mig bare svare på spørgsmålet selv, for svaret er lige så indlysende, som det er dumt: Vi glemmer dem.
Og når vi står i grøntafdelingen, og poserne ligger derhjemme, så gør de ikke megen gavn.
Derfor har jeg besluttet, at mit mål for den kommende uge er at få anskaffet 2 sæt brød- og grøntsagsposer, og så pakke 2 x GrabBags, der ligger i min bil. På den måde skulle der gerne altid være én taske med stofnet og grøntposer, som er klar til at tage med, hvis jeg smutter i Rema på vej hjem fra arbejde, selvom jeg har glemt at få den anden lagt tilbage, da jeg pakkede varer ud sidst.
Her tager jeg lige en afstikker, for hver gang jeg køber nye ting for at minimere mit forbrug, tænker jeg på bøgerne ‘En shopaholics bekendelser’, hvor det gennemgående tema var, at hovedpersonen skulle finde en måde at stoppe med at shoppe på – men altid bare brugte den aktuelle løsningsmodel som undskyldning for at købe noget nyt, som var nødvendige for at kunne gennemføre projektet.
Og det VILLE være nærlæggende at bruge det, man har i forvejen har, når hele kongstanken er Genbrug & Minimalisme. Jeg synes f.eks. at mine stofposer, som er syet af viskestykker, ville være oplagte, fordi de kan kogevaskes, og jord, ketchup og smattede jordbær derfor ikke er et problem.
Men fordi vi her taler om fødevarer, er der jo dels noget med hygiejne, hvor vi som forbrugere ikke nødvendigvis ved, hvilke krav, der stilles til supermarkederne, og dels er der et hensyn til de ansatte at tage: Deres håndled falder af, hvis de skal sidde og åbne alle poser, de har gennem hænderne, fordi man ikke kan se, hvad de indeholder.
Derfor synes jeg, at det her må kunne forsvares at købe en håndfuld af de poser, supermarkederne selv tilbyder til formålet.
Så langt, så godt.
Det næste indsatsområde for mig selv er, hvordan jeg så kan minimere emballageproduktionen, når jeg køber ind.
Her vil jeg øve mig i at begynde at vælge det mindst indpakkede alternativ, når der er noget at vælge imellem. Te er et godt eksempel, for te i løs vægt er jo lysår bedre, end tebreve, der er pakket ind i papir, som er pakket ind i en æske, som er omviklet med cellofan. (Og her kunne man jo så passende bruge de gemte, rene syltetøjsglas til at hælde teen over i, så den er opbevaret i mindre portioner, og dermed ikke så hurtigt taber smag).
Måske man endda kunne forhøre sig i butikken, om man må bruge sin egen pose til teen, eller genbruge den, man købte te i sidst.
Er man kommet afsted uden poser, kan man stadig godt træffe bedre valg, end at tage plastikposer til hver eneste grøntsagsgruppe; der er intet til hinder for, at radiserne kan gnubbe skuldre med forårsløgene – og peberfrugterne kan sagtens gå helt commando.
Skal du tage brød i en bake off-sektion, så vend vrangen ud på den pose, du skal putte brødet i og brug den som handske, så du tager brødet og trækker posen over det, læge-med-gummihandsker-style.
Den ene sparede handske kommer ikke til at redde klimaet, men jeg har gjort det i snart to år nu, og det MÅ være bedre at gøre dét, end ikke at gøre noget. Derudover hjælper den lille gestus mig med at huske at fokusere på at blive ved med at prøve, og da brødsektionen de steder, jeg handler, ligger før Frugt & Grønt, er det faktisk den, der i starten hjalp mig med at bryde vanen med at bruge én pose til æbler, én til tomater osv.
For der er meget Plejer & Vane at kæmpe imod her, og det er nemt at komme til at føle, at når de store ikke gør noget, hvorfor så overhovedet prøve? Det er nemt at blive så opgivende, at man bliver apatisk og bare giver op, men vi er simpelthen nødt til at gøre det bedre, end vi gør nu. Snart.
Revolutionen starter nedefra, og den starter i dag.
Den gode nyhed er, at vi er i den sammen. Yei!
Det sidste, jeg gerne vil have med, er anbefalinger af genbrugsemballage, som I er glade for – og her synes jeg sgu, at vi skal gå helt tæt på og ære den, der æres bør.
Har du fundet nogle gode grøntposer? Noget, der slutter tæt og egner sig til genfyld af te/kaffe? Flasker/glas, hvor låget ikke ruster? Og som man ikke får tyfus og difteri af at bruge?
Plug det i kommentarfeltet, så vi alle sammen kan gå glæde af det.
God weekend.
Hey, vil du ikke linke til artiklen om at vi ikkekan genbruge os ud af klimakrisen? Eller bare fortælle, hvor du læste den. Meget spændende og fedt, at du tager det op. Mvh Lea
Hej Lea.
Tak fordi du skriver!❤️
Jeg har linket i 2. afsnit, og det ser rigtigt nok ud på min telefon, men jeg står i en skov, så jeg dobbelttjekker lige, om linket er dødt, når jeg kommer hjem til min Mac🤗
det virker her
Nu har jeg prøvet at slette linket, og paste det ind igen. Så håber jeg, det virker for alle <3
Tak for lige at pirke til min dårlige samvittighed mht. emballage. For selv om jeg er single (dvs. kun er én person i hustanden), har jeg stadig utrolig meget affald hver uge (både plastik og pap). En mængde jeg gerne vil nedbringe. Første skridt må være at købe shampoo som refill på det lokale apotek (Purely Professionel), hvor de har store dunke man kan tappe af.
Gud, det var dog vidunderligt! Ved du, om det er alle apoteker, der giver mulighed for det? Eller er du bare særlig heldig?
Har desværre kun set det på apoteket i Frederiksbergcentereret (som er et ret stort apotek)
Det er helt vildt så meget emballage vi smider ud her hver uge, og affaldssorteringen har (heldigvis) gjort det meget synligt, fx med plast. Men jeg synes virkelig det er svært at vælge i supermarkedet, når der skal tages hensyn til både emballage, økologi, lokalt, holdbarhed, familiens præferencer, funktionalitet i emballagen, osv. Så er det ofte svært at vælge rigtigt.
Ift poser, så kunne det være godt med sådan nogle tynde lavet af komposterbart materiale, som de har i andre landes supermarkeder.
Ift gode opbevaringsløsninger, så gemmer jeg store glas fra fx tomatsauce, de er gode til fx frø og nødder, og hvis man har et favoritmærke ser det ovenikøbet pænt ud med flere ens på række. Og ellers sværger jeg til Pyrex fade med låg, der både er pæne til servering, kan tåle frost og ovn, er gennemsigtige og kan stables. Det sparer noget omhældning og opvask.
God pointe, at det godt kan betale sig at tænke løsninger ind, der kan spare “mellemstationer”, når man skifter ud undervejs. Det vil jeg skrive mig bag øret.
Jeg putter ikke frugt og grønt i poser, men ligger dem løst i kurven/vognen og senere på båndet og i min egen pose. Det fungerer ok, og jeg oplever ikke, at det bliver mere stødt af den grund. Det bliver selvfølgelig skyllet godt inden brug. Det fungerer ikke med alt fx ikke løs salg af kartofler (med jord på) eller vindruer.
Jeg har forsøgt med Remas egne poser til formålet, men jeg glemte dem konstant. Så gik jeg over til ovennævnte.
Jeg gør der samme, det fungerer til der meste. Er der stykpris, så gør jer blot kasseekspidienten obs på jeg stadig har 5 andre æbler i min kurv er ig er vægt er der min oplevelse de accepterer prisen klistret direkte på en selleri
Jeg vælger også at gå poseløs, hvis det bare er en peberfrugt og to bananer, men jeg synes, det kan blive lidt bøvlet, hvis man skal have 15 stykker frugt; så er det meget rart, at det er samlet en smule.
Jeg har en klapkasse fra Bauhaus, der er grim som arvesynden, men som jeg elsker. Den er kun halvt så stor, som de normale klapkasser, og så er der håndtag i. Den bruger jeg, hvis jeg skal have meget grønt i løs vægt, for jeg er lidt hys med at have grøntsager til at ligge og banke rundt i en vogn, hvor der har siddet hunde, børn med sko osv. Her slår jeg bare kassen op nede i vognen og lægger det grønne i den; så er det beskyttet, både mod vrede 2 liters flasker med vaskemiddel og mod de værste baktusser:)
Nu da temaet er minskning af emballage og ikke noget med hvor man kan spare penge. Vil jeg da lige slå et slag for at handle ind lokalt og i en fysisk butik, så der ikke skal bruges en masse emballage til fragt. Her sikrer man også at der stadig findes sunde lokalsamfund fremadrettet.
Og så er der jo også noget så lavpraktisk, at komme med kage bagt i bradepande til diverse fødselsdage i skole og institution, i stedet for at de slikposer, slikkepinde mv. Der er blevet moderne at tage med, da det da helt klart er lettere i en travl hverdag.
Herhjemme bruges der genanvendelige frugtnet til at købe frugt og grønt i løsvægt. Og det fungerer super fint, især i disse scan selv tider..
God ide med bradepandekage i stedet for slik; og jo egentlig også i stedet for muffins osv.
Jeg tænker selv over det, når vi skal deltage i fællesspisningsarrangementer, hvor maden skal indtages udendørs, for nogle typer af mad kan næsten ikke spises uden at køre fuld tallerken, bestik og 400 servietter, mens andet er klaret med et stykke køkkenrulle.
Ifm. Nylig graviditet læste jeg Sundhedsstyrelsens anbefalinger hvor man fraråder konservesdåser grundet BPA som er mistænkt hormonforstyrrende (hvorfor man så ikke fraråder til alle andre er mig en gåde), det har sat en mindre lavine i gang for mig hvor jeg i første omgang overgik til Super Brugsen bønner, kikærter osv. Som kommer i papbøtte men efter tip fra en veninde tænker at jeg vil købe større mængder tørrede bønner, Ingrid ærter osv. Fra dansk landbrug, som kommer i papirposer, og så koge en gang om ugen eller måneden og opbevare i glasbeholdere (dem fra passata er gode) i fryseren. Vi spiser mange bælgfrugter hvorfor jeg tror det reelt kan have indflydelse på vores affaldsmængde. Ideen er vokset yderligere af at jeg har læst en del NY times artikler på det seneste om ophobning af mikroplast i vores kroppe og derfor meget gerne vil væk fra plastik coatet emballage, hvilket jeg antager at papbøtterne med bønner er – en tanke der absolut er hjulpet frem af at være nybagt førstegangsmor og lidt hysterisk. Og så kan jeg mærke at takeaway er nødt til at ryge, fordi tanken om varm indisk i plastikbøtte er blevet halvklam for mig. Det var ikke en særlig mundret omgang men mine meget nylige rodebunkeovervejelser.
Det med plastik/metal vs. glas er faktisk også noget af det, jeg sidder og nørder lidt i for tiden. Det blev for langt at skrive i indlægget, men det er også en af grundene til, at jeg gemmer de gamle glas fra marmelade osv.
Men hvor er det dog uendeligt træls, at der ikke er nogen, der passer bedre på os, sådan helt generelt:(
Gå efter toiletpapir af genbrugspapir. Noget af det har ikke samme blødhed, men bliver man først fokuseret på det, bliver det svært at forstå, hvorfor det overhovedet er tilladt at fælde nye træer for at vi kan tørre os bagi. Coop har både i billig og dyr model.
Modtaget!
Men hvorfor er det pludselig blevet så uendeligt svært at finde. Mine kriterier for toiletpapir er: genbrugspapir (som du siger hvorfor er andet tilladt) og kompakt (mere papir på rullen, betyder den skal ikke skiftes så ofte=mindre emballage)
Men jeg oplever at det er blevet sværere at finde, Føtex har f.eks. ikke noget der lever op til det.
I stedet står det som sådan et hædersmærke uden på pakken “100% nyt papir”.
Min yndlingsaversion, når vi taler om det her emne, er de gigantiske økonomipakker med toiletpapir og køkkenrulle, som ofte er på bud i særligt Lidl – hvor du, når du nærlæser varedeklarationen kan se, at der ganske enkelt er mindre på rullerne i de store pakker end i de små, så du på bundlinjen enten betaler det samme eller mere. FOR DET SAMME TOILETPAPIR! Jeg bliver så edderspændt rasende hver ENESTE gang, at jeg har udstedt en selvpålagt fatwa om ikke at handle i Lidl, når de kører tilbud.
Mit blodtryk kan ikke holde til det.
Vi er i den helt lille skala her, men: Spaghetti frem for pastaskruer (eller alle mulige andre former på pastaen penne, hjul osv.) – det fylder markant mindre i både køkkenskuffen og når det skal transporteres, da der ikke pakkes og transporteres luft.
Man skal slet ikke kimse af de små ting; dels gør de jo faktisk en forskel, hvis man er vedholdende, men samtidig er de også ofte med til at fastholde de gode vaner, som ellers bare ville glide ud i glemslens tåger. Så hep herfra!
Jeg elsker god sort te og forelskede mig i Earl Grey fra Chaplon (dansk tefirma med øko-plantage på sri lanka) for en del år siden. Købte først en dåse med te i – og har siden købt 700 g ad gangen refill, som jeg putter i dåsen.
De laver VIRKELIG også god te! Jeg elsker deres blodmåne- og fuldmånete, som jeg også kører refill i originalbøtterne på.
Her i sydeuropa er der flere valgmuligheder når man køber frugt/grønt i butikkerne: Ingen emballage, papirspose eller biologisk nedbrydelig plast.
På markederne tager man en frugt-/grøntkurv og fylder alting i, hvorefter det vejes individuelt hos standholderen og puttes i een eller flere papirsposer, eller i din egen medbragte/genbrugte.
En anden ting i forhold til emballage: for nogle år siden var der en slags “protest-bevægelse”, hvor man demonstrerede sin utilfredshed mod unødig emballage ved simpelthen at fjerne pap/plastik i butikken inden man tog hjem. Målet var, at leverandører/producenter via detailhandlen blev gjort opmærksom på problemet og og ville gentænke overforbruget.
Hvorvidt tiltaget havde nogen effekt kan jeg godt blive i tvivl om.
Jeg ved faktisk heller ikke, hvordan al den emballage har sneget sig ind herhjemme? Jeg kan i hvert fald ikke huske, at vi skulle have alting i poser på den måde, når jeg var med min mor ude at handle som barn.
Virkelig gode steder helt at fjerne emballagen: conscious.dk og Elou.dk
Det fylder så meget mindre at opbevare og er så drøjt. Og så skal der ikke transporteres uendelige mængder af plastic flasker hvor de aktive ingredienser er fyldt op med vand.
Dejligt med konkrete plugs – tak, Sofie.
Spis is i vaffel fremfor bæger med plastkske
Det er måske det bedste råd, jeg har fået i hele bloggens historie, det her?