(M20XX-indlæggene er et forsøg på at dokumentere min egen rejse mod at leve et mere bevidst liv, og en måde at hjælpe mig selv til at holde fokus på projektet på. Indsatsområderne er en skønsom blanding af økonomi, bæredygtighed og mental-minimalisme, og mit håb er, at indlæggene kan fungere som inspiration for andre, der gerne vil bevæge sig i samme retning ud fra devisen: Ingen kan gøre alt, men alle kan gøre noget).
I den forgangne uge har vi holdt fødselsdag for Anton, og ugens liste er smurt ind i flag.
1.
Fredag var jeg ude i den nye klasse, og havde medbragt lidt underholdning, rigeligt med forplejning og kaffe til de voksne. Jeg var meget i tvivl om, om jeg havde ramt bare nogelunde rigtigt, med både menu og mængder, fordi det hos neurodivergente børn ofte er andet end appetit og lyst, der påvirker hvad og hvor meget de spiser.
Men det var sgu ikke helt skævt, og de var nogle søde og høflige – og sultne! – unge mennesker. Det var også en ret god oplevelse at se, hvor meget børnenes respektive udfordringer bliver tænkt ind, helt ned til, at en lærer stille spurgte Anton, om han gerne ville have sunget fødselsdagssang. (GIGANTISK nej tak fra den unge mand).
Jeg har noteret de nygjorte erfaringer i Min Bog, og Anton har 12 gange siden fredag sagt, at det ‘var sådan en god dag!’ Det er det allervigtigste. Resten er bare detaljer.
2.
Medbragte jeg fredag, som den insisterende hippie jeg er, de plastiktallerkner og -skåle, som jeg sidste år købte, da Fridas klasse kom til fødselsdag.
Jeg kan ikke komme over, hvor geniale de er. Plastiktallerknerne er kagetallerkenstørrelse, og som én, der andre år har kørt med spisetallerkner, må jeg bare sige, at det giver VÆSENTLIGT mindre madspild, at der er en naturlig begrænsning på, hvor meget mad, børn kan læsse op.
De små skåle har indtil videre fungeret som både is-assietter, chipsskåle (til den legendariske chips-buffet, der hvert år er millimeter fra at få talrige børn til at bryde ud i vantro begejstringsgråd), kagebægre og suppeskåle. De høje kanter er alle mødres bedste ven, når der skal skovles kage med smørcreme op, eller der serveres is i stærke farver, og *nogen* engang valgte stole med lyst betræk.
Både tallerkner og bægre kan stables, og de fylder og vejer ingenting. Men jeg kan godt se, at jeg skal have købt en stak krus også, for når vi har tingene med ud, som vi havde i fredags, bliver det noget knald at have almindelige glas og krus med.
Planen er at finde nogle i kraftig plast, der kan tåle varme, så de kan bruges til både sommerfester, voksenkaffe og varm kakao.
3.
Var vi efter fødselarens ønske ude at spise i aftes. Efter at jeg havde nedlagt et McD-veto så stramt, at det ville have fået Magaret Thatcher til at fremstå blødsøden, havde han besluttet sig for Bones.
Og no hate. Vi kom der hele tiden, da jeg var studerende, og det *ER* fedest at have børn med et sted, hvor de ligesom er den primære målgruppe.
Men jeg bliver nærmest svimmel over deres menukort, og de 10.000 muligheder for at kombinere ting på kryds og tværs, alt sammen tilsat BLACK WEEK! og slagtilbud på Facebook.
Dertil kommer, at jeg er træt i mit hoved, når jeg har planlagt og eksekveret to fødselsdage på to dage, med den sædvanlige dosis hverdag on the side. Der er meget at holde styr på, der har var været talende mennesker omkring mig mange flere timer, end jeg er vant til, begge børn i to uger har været ved at selvantænde over udsigten til fest og farver – og alles bogstavdiagnoser står selv på en god dag altid i Caps Lock efter kl. 17.
I år gjorde jeg så noget, jeg ikke fatter, at jeg ikke har tænkt på noget før: Jeg tjekkede menukort og facebookside, inden vi tog hjemmefra.
Game.
Changer.
Det var *storslået* at ankomme og faktisk vide, hvad der var mulighed for at vælge imellem. Og det er ubegribeligt, at jeg aldrig tidligere har tænkt over muligheden, taget i betragtning af, at jeg som tolk har sort bælte i forberedelse og kan google JFK’s rigtige morder frem, hvis du lige giver mig 10 minutter.
Det bliver sådan vi gør herfra og til verden går under, og den er hermed givet videre til dem, der måtte have det ligesom mig.
Jeg skal vist lige bruge nogle dage på at fordøje, at nogen tager ud at spiser uden at have tjekket hjemmesiden for menu…
Men derudover er jeg på genbrugs-plast holdet til fødselsdage og vil gerne foreslå at tilføje stofflag på træpinde til din kasse. Som kan bruges igen og igen, frem for de åndsvage papirnogle, man alligevel forsøger at gemme og flytter rundt på til næste fødselsdag, hvor man alligevel konstaterer, at man hellere må købe nye …
Sikke dog en strålende idé! Dem har jeg skrevet på min liste, så jeg kan få dem købt. Tak:)
Du må gerne være med i min 1-mands klub af folk, der ALTID checker menukort, og også gerne noterer på tlf, hvad der så bedst ud…
Jeg får nemlig mental nedsmeltning, når jeg skal forholde mig til mange valgmuligheder, og seriøst fomo, ved tanken om, at jeg “kunne” ha’ valgt noget andet!!
Skal vi ikke lige ha’ at vide, hvad det er for nogle plast ting, du kører med, plz🙏
Lone & Tinne:
Ift. plastik, så købte jeg mine tallerkner og skåle i Kvickly sidste år. Jeg har forsøgt at google mig frem til billeder eller lignende, men intet dukker op, så om det er fast sortiment, ved jeg ikke.
Men efter at have haft tommestokken fremme, kan jeg se, at Ikeas KALAS-serie holder næsten samme mål, dog er deres skåle 9 cm. høje, hvor dem, jeg har, kun er 5.
Jeg har også købt mit i Kvickly og over flere år, så jeg er ret sikker på at det er en fast del af sortimentet.
Jeg tror at Kvicklys er tyndere end Ikeas, men hæng mig ikke op på det. Synes netop det er dét, der er med til at gøre det så genialt. Det fylder vitterligt ingenting, når det er stablet. Vægten er også minimal. Jeg er så begejstret for det service, at jeg seriøst sidder her og håber oprigtigt at andre investerer i det også – hvem er jeg?! Føler bare at jeg har set lyset, og at det er så meget bedre end engangsservice!
Ps. I min kasse med genbrugelige fest-sager ligger også en Happy birthday flagranke i filtstof. Den var ved at blive smidt ud efter en enkelt gangs brug til en klassefødselsdag, så den reddede jeg med hjem – og den bliver nu brugt til alle fødselsdag både ude og inde.
PPS. Nu hvor jeg endelig får lagt en kommentar på grund af min store kærlighed til Kvicklys plastservice, bliver jeg nødt til at benytte lejligheden til at sige tak for at du gider at dele oplevelser, tanker og refleksioner med os andre. Det er i sandhed berigende og jeg føler mig ofte lidt klogere, når jeg har læst et af dine indlæg. Det er bare ikke altid at jeg har så meget at sige til det, derfor ikke så mange kommentarer – jeg tænker at der er mange “stille læsere” som mig, der hepper med fra sidelinjen!
Det var en rigtig fin kommentar at få, Julie – tusind tak! Jeg elsker, at interaktion opstår på baggrund af Kvicklys plastikservice:-D
Åh hvor dejligt han havde en god fødselsdag ❤️❤️❤️ (tænk lige hvordan de fleste voksne holder fødselsdag – én lang dag med varten gæster op, hvilket er skønt hvis man elsker det, og virkelig træls hvis man ikke gør. Jeg øver mig stadig på at min fødselsdag skal blive præcis som jeg selv ønsker mig den)
Før jeg fik børn var vi faktisk en flok, der havde en fast aftale om, at man på sin fødselsdag var den, der blev lavet mad til, og som ikke skulle tage af bordet, vaske op osv. For det ER sgu da nærmest det modsatte af at blive fejret?! Måske man skulle forsøge at genoplive det koncept?
Jeg vil gerne indstille denne sætning til årets Oscar :
“og alles bogstavdiagnoser står selv på en god dag altid i Caps Lock efter kl. 17.”
Sådan et klart billede! 🤣😅😵💫
Rent ordguld ❤️
Den bemærkede jeg også. Og tænkte at jeg skulle forsøge ar huske den til en anden gang.
Og det er én af dem, hvor det er funny, fordi det virkelig, virkelig er true😬😵💫😄
Må afgjort tjekke menu hjemmefra, næste gang vi skal på Bones 😀 Og melder mig i koret af mennesker, der meget gerne vil vide, hvor man kan købe det plast, du ruller med? For det lyder genialt. Ligesom chips-buffet!
Jeg blev helt rørt over, Antons glæde over og tilfredshed med dagen! Så godt gået!
Og jeg er også hel vild med Caps Lock-formuleringen🤩
Ifht det helt lavpraktiske med plastik-servicet, lød det unægtelig meget som Ikeas indtil jeg i kommentarerne kunne læse, at det var fra Kvickly. Og Ikeas plast-glas/krus i samme serie fungerer fint til varme drikke (brugte dem til varm kakao til en flok kolde og våde børn i weekenden😉). Farverne er dog meget i den støvede ende af farveskalaen, hvilket nogen elsker og andre – og endnu andre er komplet ligeglade med, så dette blot en serviceinfo😀
Ja, det er MEGET afdæmpet lige nu. For 6 år siden kørte vi neon, og jeg ville ønske, jeg havde haft de krus endnu, i stedet for at ofre dem til leg i sandkassen. De havde været ægte retro.