(M2021-indlæggene er et forsøg på at dokumentere min egen rejse mod at leve et mere bevidst liv, og en måde at hjælpe mig selv til at holde fokus på projektet på. Indsatsområderne er en skønsom blanding af økonomi, bæredygtighed og minimalisme, og mit håb er, at indlæggene kan fungere som inspiration for andre, der gerne vil bevæge sig i samme retning ud fra devisen: Ingen kan gøre alt, men alle kan gøre noget).
Inden vi starter, er der tre ting, jeg gerne lige vil omkring.
Den første er jeres fine svar og kommentarer til det seneste indlæg, som jeg begyndte at svare på enkeltvis, men stoppede igen, for jeg havde lyst til at skrive det samme til hver eneste af jer. Tak fordi I er sådan nogle goddamn champs. Jamen jeg vræler, og det er jeres skyld. Jeg sætter umådelig pris på, at vi kan kommunikere så ærligt, og at jeg kan lægge alle skjold, blændværk og forbehold og stadig blive mødt, grebet og forstået. Det gør mere, end I ved, for min fortsatte lyst til at blogge.
Den anden er i den modsatte boldgade, for jeg havde i går en træls oplevelse, som jeg har brug for at adressere.
Jeg følger en insta-profil for mødre i Esbjerg. Det er en deleprofil, der bliver lånt ud til forskellige mødre, og i går, da jeg sad og scrollede, læste jeg et opslag, der virkede .. underligt bekendt. Efter et par afsnit blev jeg sådan lidt.. ‘altså.. er det ikke mig selv, der har skrevet det der..?!’ – og det var det. Hende, der har profilen i denne uge, har simpelthen 1:1 kopieret 5 afsnit af et indlæg, jeg har skrevet her på bloggen og lagt det op som sine egne ord. Det er første gang jeg prøver, at nogen så åbenlyst stjæler mit arbejde, og det var mildest talt ikke fedt. Jeg tog den up front med hende i kommentarfeltet derinde, og hun kvitterede med en lunken kommentar og et nødtvunget tag – og jeg synes sgu, det er en flad fornemmelse at blive tvunget til at være nærig med sit eget produkt.
Men bagefter tænkte jeg på, at det måske handler om, man ikke ved, *hvor* træls det føles, når nogen tager æren for et kreativt produkt, man har lavet, hvis man ikke selv skriver/tegner/maler, og derfor vil jeg bare lige poste det her, så jeg ved, jeg har sagt det højt: Man må ALTID gerne dele ud af det, jeg skriver. Jeg bliver ALTID glad, når mine ord sætter tanker igang, inspirerer eller underholder. Altid. Men skriv lige, hvor I har lånt ord, tegninger og billeder, uanset om det er mine, Marens eller Stinestregens. Det er almindelig, god stil.
Den tredje og sidste ting, jeg lige skal huske at sige er, at Bloglovin’ er blevet solgt, og fungerer ikke mere. Jeg har forsøgt at læse op på, om der er noget, man kan gøre, men det ser ikke umiddelbart sådan ud. Hvis I er vant til at få at besked om nye indlæg ad den vej, er det altså derfor, I ikke får det mere. Et muligt alternativ er at hoppe med i bloggens FB-gruppe, som jeg udelukkende bruger til at poste nye indlæg i (altså, bare så man ved, at man ikke drukner sit feed i debat og updates).
Godt. Det var bare lige det. Og nu er vi klar til at tage hul på dagens egentlige indlæg.
I den forgangne uge har jeg:
1.
Ryddet op i skuret og i den forbindelse foræret efterløberen, som vi selv fik sidste år, til en anden familie. Frida er cirka 10.000 størrelser for selvstændig til at være spændt fast efter min cykel, så vi må bare opøve udholdenheden med gradvist længere og længere ture i stedet. Men jeg er virkelig glad for, at vi fik lov at gøre os den erfaring uden at skulle smide flere tusind kroner efter den, og det ville jeg gerne give videre.
2.
Solgt det cover, jeg i første omgang købte til min nye telefon, som jeg syntes var for glat.
Egentlig havde jeg besluttet at gemme det, men så tog jeg lige en hurtig samtale med mig selv med overskriften ’Til hvad?’ For ingen af børnene står til en 12 pro lige foreløbigt, og når de engang når så langt, så er det den sikre vej til en forsikringsfatwa at give dem et cover, der er glat som en olieindsmurt ål.
Jeg smed det på DBA, og afsted det røg.
3.
Til gengæld ikke solgt mine Royal Copenhagen krus, som jeg ikke bruger, fordi jeg synes, de er besværlige at vaske af.
Jeg havde glemt, hvor irriterende det er at sælge mærkevarer. Der er her, folk i helt uhørt grad skambyder; mange fordi de tror, at man ikke ved, hvad det er, man står med.
Krusene kan bruges som små urtepotteskjulere eller foræres væk som gaver, hvis ikke jeg får dem solgt, så det her er en af de få situationer, hvor jeg står fast på at ville have prisen for dem, take-it-or-leave-it-style.
4.
Taget hul på at ‘bruge ned’ af de madpakketing, der gemmer sig i kurve, kasser og køleskab. Om 3 uger er det sommerferie, og i år kommer jeg til at holde hele ferien med børnene. Derfor er der ingen grund til at have et lager af riskiks og smoothies, der enten skal tvinges ned i feriedage, hvor de ikke er nødvendige, eller ligge og fylde til august
Frækt! Nogle mennesker er simpelthen utrolige 😅. Man skullé da tro, vedkommende ville få røde øre – at smykke sig med lånte fjer er i forvejen så kikset, at ens selværd må ligge på et lille sted, hvis man har brug for ikke at kreditere vedkommende, der har skrevet dem. Og at hun så ikké engang bliver flov, ved den åbenlyse reprimande, det synes jeg sgu er imponerende – men godt du fik dit tag på trods alt😄.
Oh well. Man kan vel heller ikke gøre meget andet end at sukke, når man møder så stor dumhed og tage det som en kæmpe kompliment, at folk er så opsatte på at tage æren for ens værk – også selv om fruen skulle ha’ en ørefigne og et kursus i pli.
Ps. Jeg bruger faktisk lidt af mine RC kopper som urtepotteskjulere – det er ret sødt😍. Men det er nu ikke fordi de er sarte, dem jeg har (og det er temmelig blandet landhandel, for samler på et miskmask af 11 forskellige stel fra forskellige af deres serier (ink noget Bing og Grøndahl; måge med guldkant), og har ikke haft andet i ti år. Alt er dog alle dage kommet i opvaskeren herhjemme – ligesom det kongelige også kommer hjemme ved min mor og far, hvor det også er hverdagsstel – livet er bestemt for kort til at vaske op i hånden 😁🙌🏻.
For mig var det også næsten det mest vilde. Jeg er godt klar over, at man ikke kan poste så meget tekst, som jeg gør, uden at risikere, at ordene bliver ‘lånt’ – jeg synes, det er træls, men der er ikke så meget at gøre ved det. Men når man så bliver taget med hånden i kagedåsen, så er der da kun én ting at gøre og det er at lægge sig fladt ned?!
Hun endte med at tage både den oprindelige post og den, hun efterfølgende postede, ned – eller måske traf administrator på profilen beslutningen for hende. Det synes jeg sådan set er fint nok. Der er ingen grund til at lade det ligge derude og generere dårlig energi.
Jeg er lige nu på udkig efter små blomster, der passer i kopperne, for jeg har en hylde, hvor de vil være perfekte:) Så for en gang skyld er det nærmest win/win, om jeg får dem solgt eller ikke:)
Det er da også virkelig frækt og dumt at stjæle og poste i Esbjerg af alle steder! Godt du fik anmeldt og håber hun har lært det! Men jeg synes det er sejt, at dit arbejde bliver anerkendt i form af tyveri, ligesom alle de store mestre!
Ift. dit sidste indlæg, så fik jeg aldrig skrevet i kommentarfeltet – fordi livet. Men er enig i at det er bredden, ærligheden og det hele menneske i dine skriv, der gør det så godt. Og når jeg læser kommentarerne, så er der mange der skriver, at de aldrig kommenterer, men læser alt. Som læser med store udsving i flittigheden i kommentarfeltet tænker jeg ofte på, at det er lidt tarveligt (af mig, af andre!) ikke at svare dig, når du har skrevet så godt og inspirerende. Som at ignorere en venindes sms. Men nogen gange er timingen dårlig, eller tankerne ikke helt klare, eller det virker næsten for komplekst at gå ind i, selvom det virkelig har tamt noget i mig. Dét jeg vil frem til er, at ligesom du kan blive i tvivl om det er okay at skrive forskellige emner, så kan man som læser også blive i tvivl om man opfylder sin rolle godt nok på den anden side, som et ordentligt menneske i klubhuset. Men heldigvis er vi mange om at passe tjansen i kommentarfeltet, så der er plads til også bare at læse med og kommentere med ujævne mellemrum.
Jeg tror ikke, hun havde skænket en tanke, at jeg kunne være med i den gruppe? Eller ville kunne genkende mine egne ord? For mig var det vildeste næsten, at hun ikke engang virkede specielt flov over at blive kaldt ud. Jeg ville være besvimet af skam.
Og jeg kan sagtens følge, hvad du mener. Jeg hopper også somme tider i et kommentarfelt – og så er debatten godt igang, eller jeg kan ikke få formuleret det, jeg mener, uden at det bliver 6000 km. langt. Så jeg forstår, og jeg synes, at det er så fint, at I derude skiftes lidt. Idet jeg har valgt, at jeg 98% af tiden svarer jer enkeltvis, ville det også blive omfattende, hvis I alle sammen kommenterede hver eneste gang:)
Så det hele er nok i virkeligheden lige, som det skal være <3
Vores få RC-krus (alle af nyere dato) ryger også i opvaskemaskinen uden problemer.
Jeg har faktisk også haft de her i opvaskemaskinen, men de samler vand under gummi-hylsteret, og skal derfor stå til tørre, inden de kan sættes på plads. Det er en lille ting, og får jeg dem ikke solgt, kan jeg stadig sagtens bruge dem. Det er bare én af de småting, der er lige præcis irriterende nok til, at man går udenom dem, når man skal have en kop til kaffen:)
Du ved godt at du uden besvær bare kan trække silikone/gummi-hylsteret af, ikk? Jeg har altid bare vasket koppen af, på med gummiet (som man siger… 🙈) og så ind i skabet.
You beat me to it Mette… Jeg ville ha’ skrevet akkurat det samme 😃👆
Mette/Annette: Yes – det ved jeg:) Men det er stadig lige præcis irriterende nok til, at jeg i stedet tager de andre kopper, når jeg står med kaffen:)
Kan anbefale at bruge Feedly til at følge blogs, nyhedssider etc. Det minder meget om den gamle google reader og var den jeg hoppede på da Googles lukkede 🙂
Super tip – tak for det:)
Altså Bloglovin’ virker stadig helt fint for mig, for dit indlæg er da poppet frem som nyt 😅🤷🏼♀️
Det er SÅ mærkeligt! Men jeg prøver lige at tjekke op på det igen. Tak for info:)
Tak for alle dine indlæg. Forleden dag sendte jeg en kærlig tanke til dig, da jeg smurte Matas ansigtsmaske på mine ben. Masken er ikke fugtgivende nok til mit fjæs, men det var dine indlæg der inspirerede mig til at bruge op diverse kropsplejeprodulter som ellers vil kun samle støv som fejlkøb 🙂
Sikke en dejlig kommentar! Jeg elsker, når nogle af jer derude melder ind med konkrete eksempler på, hvordan I bruger de her indlæg – tak:)
Det var godt nok frækt med det plagiat! Og sært … Jeg mener, hvorfor? Måske er så meget et brand som blogger at det har føltes mere som at smøre tykt på over for forsikringsselskabet (de har råd …) end som at stjæle naboens cykel? Hmmm …
Og unødvendigt, synes jeg? Altså, det er da 100 gange bedre at kreditere og derfra give sit eget spin på det, man har læst, end at stjæle andres ord og blive taget i det?
Jeg ville selv have været nødt til at grave mig ned.
Nå ja, det er de krus/kopper. Det har du vist skrevet en anden gang hvor jeg “råbte” opvaskemaskine i kommentarfeltet 🙃 Det prøver jeg lige at huske, skulle emnet dukke op igen. Og de bliver da superfine med blomster i.
Altså, min bloglovin virke umidelbart fint. Jeg får besked om nye indlæg 🙂 men der har lige været en periode på ca. to måneder, hvor den var rigtig træls og kun viste udenlandske blog-forslag. Men dem jeg følger, har jeg ikke problemer med.
Det fungerer ikke her, hverken ift. min egen blog eller de blogs, jeg følger. Jeg aner simpelthen ikke, hvordan jeg skal løse det. Jeg kan se, at andre bloggere også bøvler – men måske jeg lige skal stikke hovedet ind igen i løbet af de næste par uger. Det ville da være skønt, hvis de bare lige skulle trække stikket og sætte det i igen.
Jeg tænker på, om du kunne have lyst til at skrive noget om hvordan du tænker på økonomi/undgå spild i ferien? For der bruger jeg netop tonsvis af penge på den slags madpakketing, du nævner, du skal have brugt op af, fordi vi er så meget på farten og det er mors håndtaske eller kioskvarer, hver gang, der er en mave, der rumler udenfor normal spisetid🙄
Det vil jeg rigtig gerne! Jeg sætter den på på fredag. Tak for input:)