Kutter Nyt, 2. del.

Inden jeg tog i SFO’en idag, pålagde jeg strengt mig selv at opføre mig ordenligt. De kører timerne hernede, som de mener, at de skal køres, og det skal jeg bare holde min kæft og rette ind efter. Skik følge eller land fly, som de siger i Dansk Folkeparti. Tørrede således omhyggeligt alle udtryk af ansigtet, inden jeg entrerede salen.

Startede med at konstatere, at nogen havde glemt at sende mig den mail, hvor der stod, at vi skulle stille i nissehuer. Utrolig ærgeligt. Riggede an, timen startede og altså … Jeg prøvede. Det gjorde jeg virkelig. Men efter ti minutter var jeg iført, hvad Lene har døbt ‘mit Esbjerglook’. Det består af to lodrette rynker fra hårkanten til nederst på næsen, og en kæbe så stam, at min mund (helt undtagelsesvist) ikke ville kunne tvinges op med et brækjern. Man kan selvfølgelig indvende, at det er ligemeget, at cd’en er fuld af ridser og hopper, når man snakker og synger ind over, nonstop.

I går skrev jeg, at man i Esbjerg har fået super-evnen at kunne rejse i tid. I eventyrerne er det altid sådan, at helten i bytte for til at kunne gøre sig usynlig/flyve må afgive evnen til at føle kærlighed/græde. I Esbjerg har man valgt kollektivt at ofre sin rytmesans. Vi kørte de samme programmer, som vi gør i Århus, men i en underlig off-beat hybridudgave, hvor man ikke var forpliget af takter overhovedet. Havde stillet mig helt ned i det ene hjørne med det resultat, at man i spejlet kunne se en 17 forskellige versioner af programmet, og helt bagerst, en hestehale springe op og ned, pinball-style.

Og nu vi snakker om mit hår: Jeg ligner en, der har redt hår med et pindsvin. Mit hår lider forfærdeligt af hydro-jetlag. Manglen på kalk i vandet kombineret med den sindsyge, saltinficerede blæst, (som man ikke har fantasi til at forestille sig, hvis ikke man har boet hernede), har forvandlet mit hår til ståluld. Har lyst til at gemme elendigheden under en hat. Bliver nok temmelig svært at finde en hue, jeg kan tvinge ned over dén afro. Tjekker lige i morgen, om der en af de andre børn, der har en (stor) nissehue, jeg må låne.