Kutter Nyt.

I anledning af julen er jeg for en kort bemærkning tilbage i hjemstavnen. Det er en lidt besynderlig oplevelse. Føler mig hensat til parallelunivers, hvor jeg har mulighed for at se mit liv, som det ville have formet sig, hvis jeg havde valgt at blive boende i Esbjerg. I Århus er jeg omgivet af folk, som lever liv, der i store træk minder om mit. Hernede er alle mine jævnaldrende igang med deres anden barsel. De har indkørsler med to biler og bunker af fliser, der skal bruges til terrassen, de er ved at anlægge i 70’er huset, de går og renoverer. Det er en surrealistisk oplevelse. Jeg tror, at vi på begge sider står og spekulerer på, hvem af os, det er synd for.

Således momentant løftet ud af mit liv som jeg kender det, skal det øgede rødvinsindtag jo gerne suppleres af en passende form for aktivitet. Jeg har en rimelig høj grundspænding, og hvis ikke jeg får fysisk afløb for lidt af min energi, ender jeg hurtigt med at kradse tapetet af væggene. Heldigvis har børnehaven også to stuer hernede, så valgte idag at tage toppen af rastløsheden ved at skamride spinningcykel. Det viser sig, at man i Esbjerg endelig har løst gåden om, hvordan man rejser i tid. Jeg trådte gennem en portal forklædt som dør, og vips! Tilbage i 1992 med Lasgo og Best of Eurotrance. Vi startede dog med at varme op til julemusik. En glimrende idé, synes jeg. Man mangler lige det sidste for at føle, at man har hørt helt nok. Retfærdigvis skal det siges, at jeg ville have sat større pris på det, hvis jeg havde vidst, hvad der fulgte. Det er med stolthed i stemmen, at jeg kan fortælle, at jeg idag røg hele 10 taktslag over min normale maxpuls. Jeg peakede lige imellem det 10 minutter lange remix af ‘Lamada’ og den udødelige klassiker ‘Blow my whistle’. Raseri eller fysisk anstrengelse; maxpuls er maxpuls. I spidsen for herlighederne stod Krestena, som udtalte alle ord med intonation som lotterisælger fra tysk B-pornofilm. “Trehhhdve sækunder meeehhre!”, “Bliv veeehhhd!” “Fæhhhm…. Feire…… Trætoeeeehhhn!” og favoritten “Hæp!Hæp!Hæp!Hæp!Hæp!Hæp!Hæp!Hæp!Hæp!Hæp!Hæp!Hæp!!” Alt sammen med mikrofon skruet alt, alt for højt op, og skærebrænderstemme. Lægevidenskaben har vidst det længe, men derfor er det vel rart at høre fra menigmand: Man kan godt skære hjernen i skiver med lydbølger alene.

Det er med en vis spænding, jeg imødeser dobbeltholdet, jeg har booket mig på i morgen. Hvis jeg skal combatte til Last Xmas, så er der nogen, der kommer til at indtage ris a la mande gennem sonde.