Det skal jeg da ha!!

Jeg synes ikke, at jeg er et særlig materialistisk menneske, og jeg gider egentlig ikke rigtigt at have mere, end jeg har brug for. Jeg synes, at store huse med mange værelser er kolde og uhyggelige, og hvis mit tøjskab er for crowded, får jeg klaustrofobi. Derfor har det overrasket mig meget, at jeg den seneste uge har udviklet en form for forbrugsfeber. Jeg har set 3 ting, som jeg så gerne vil have, at jeg drømmer om dem om natten. (Altså faktisk 4, men en Audi TT ligger lidt på linje med at ønske sig evnen til at flyve eller gøre sig usynlig, så jeg lever med mit savn.)

På 3. pladsen finder vi et par kortskaftede, røde bedstemorstøvler fra Billi Bi, der kan knappes ned. Ualmindeligt fine, men da der er hæl på, siger jeg til mig selv, at jeg nok ikke får dem brugt. (Jo jeg gør, jojeggørJOJEGGØR!!) 2. pladsen indtages af et par langskaftede støvler – i sølv. Sølv går til ALT, så her forsøger jeg at bekæmpe min købelyst med argumentet om, at da man immervæk ikke ser mange sølvkøer rundt omkring på markerne, er materialet næppe særlig velegnet til vintervejr (-som jo er et stort problem i DK. Permafrost og lavineskred til højre og venstre.) Men på 1. pladsen… Åh, på 1. pladsen…

En mininote! Jeg bliver helt tør i munden af længsel, når jeg tænker på den. Så så man lige mig sidde i diverse busser og blogge. ”Hvor er Linda?” ”Hun sidder og venter på Hadsten Station.” ”Nå? Men hun er da online?” ”Mininoten, du.” *smiley-der-nikker-anerkendende/imponeret/misundelig* Slut med at kede sig i sine mellemtimer. Ikke flere lange samtaler over sms.

ÅH, JEG VIL HA! Og så kan man få den i lyserød! Men jeg har. Ikke. Råd. Slut.

(Hvis nu jeg ender med at finde en løsning, der ikke involverer enten en flise eller et webcam, er der så nogen, der har gode/dårlige erfaringer med de forskellige mærker?)