Der er lidt stille på bloggen i de her dage. Vi er ikke ved at lukke, men har bare ramt en af de perioder, hvor arbejde, fødselsdage, arrangementer og livet generelt ligger og putter sig ind til hinanden, som små kælne perler på en snor. Det ser ikke ud til at blive bedre de næste par uger, så hvis der er lidt længere mellem indlæggene, end der plejer at være, eller en lidt højere frekvens af slavefejl, så bær over med mig.
Her i det, som alle meget provokerende bliver ved med at referere til som ’ferien’, har jeg haft travlt med at:
* Arbejde.
* Gå nye sko til. Av satan!! Hvordan bærer alle andre sig ad med bare lige at hoppe i nye skindballerinaer og se ud, som om de går i strømpefødder? Efter 2½ dag med fødderne i vred, skamsyet ko, kan jeg nu prale af åbent kødsår, hvor min hæl plejede at være og deform, sammenklemt forfod.
* Arbejde noget mere.
* Være til stor 40-års fødselsdag. Hvilket jeg i parentes bemærket slet ikke begriber, hvordan vi nåede til, for det er sgu da kun mine forældre, der går til 40 års fødselsdage hos deres jævnaldrende venner.
* Have ukristeligt ondt i arme og haser, efter at fødselaren startede dagen med at rive os alle sammen igennem en omgang boksning/kick-boxing/cirkeltræning. Hvorfor kan jeg ikke bare – som de 12 andre pæne piger – tage den med ro? Hvorfor SKAL mit konkurrencegen partout stikke sit grimme fjæs frem, så snart der er pletter og puder i farvandet?
* Igen: Arbejde.
* Forberede undervisning til den kommende uge, fordi den samlet set kommer til at byde på 30 overskydende minutter til tøjvask, indkøb plus det løse. Må være det, der i revisionssprog hedder ’knappe ressourcer’.
Nu mangler jeg bare at prøve noget af det der søvn, at lave mad, at se Inglourious Basterds (ja, jeg har ikke glemt mit løfte til mig selv om at indhente Hollywood) og at pakke tasken til i morgen, som starter med morgenspinning 6.15, og derefter kører på non-stop til den slutter med yndefuld punktering her på matriklen kl. 19.
Stikker I lige armen frem til en hurtig high-five, hvis I ser mig komme sprintende forbi?
Jævnfør gårsdagen indlæg – så fristes man jo til at spørge om du ser hockey…?? Er du sød at slukke i en fart så?!
Og du må jo definitivt have fulgt med i kampene, der involverer Byens hold…tsk tsk..
PS. Godt at se dig igen forleden – omend lynkort (jævnfør dagens indlæg)
promise…high five til dig – hvis du kan fange mig i samme rasende tempo! også selvom om du kom til at følge AGF´s kamp i dag!! grrr.
– Mette
Vi tar den der kaffe eller salat i ugen efter så ikk?? Der har vi nemlig begge masser af tid jo!! 🙂
Var det ikke H.C. Andersen der sagde at man føler mest man lever når man har travlt?