Jeg gider ikke så godt lagkagekomedie og ”sjove” onkelfraser som: ”Nå, kan I holde varmen?” på en 35 grader varm dag, eller: ”Nå, er der nogen, der har en brugt ferie til salg?” den første dag tilbage på job efter sommerferien. Men hvor skal det bare blive godt at komme på arbejde igen, så man kan slappe af!
*Puh*
Nå, men forleden besøgte vi nogle af mine absolutte yndlingsmennesker i Holstebro. De skal giftes (det var altså også lidt på tide, Frank) og jeg glæder mig helt sindssygt til den store dag. Det sad vi selvfølgelig og snakkede om, da vi var derovre.
Jeg har aldrig rigtig haft et ønske om at blive gift – hvilket er heldigt, min civilstand taget i betragtning – men jeg elsker at snakke om andres. Påklædning, bordpynt og menu; jeg går op i det med liv og sjæl. Men én del af planlægningen er jeg simpelthen så glad for, at jeg ikke er beslutningstager på: Gæstelisten. Fuck, en faldgruppe af potentielle kriser i omgangskredsen.
For jeg har prøvet at være med til bryllup, og til receptionen siddet ved siden af nogen, som var TYDELIGT fornærmede over ikke at være inviterede med til festen senere. Og det er sgu da også en nederen måde at opdage på, at man åbenbart ikke var helt så gode venner, som man selv gik rundt og troede.
Så er der alle dem, der af den ene eller anden grund hænger sammen; hvor man ikke kan være bekendt at invitere det ene par, hvis man ikke inviterer det andet.
Som gæst synes jeg også, at det kan være lidt svært at gennemskue, hvad der er passende gavebeløb og påklædning, hvis man er en af B-gæsterne. Kan f.eks. godt huske dengang, jeg – uopfordret – fik tilsendt en ønskeseddel af bruden til en bryllupsreception, jeg havde meldt afbud til, og der ikke var noget på sedlen til under 800. Der blev jeg godt nok sådan lidt ”Say whaaa?”
Og hvad med polterabend? De gange, jeg har været inviteret med til bryllup som fyld, har det været absolut ok – det har været hos mennesker, som jeg opfatter som gode bekendte frem for venner (hvor jeg virkelig ville være blevet ked af det, hvis jeg var blevet sorteret fra til den store fest), men ofte bliver man kontaktet om polterabend læææænge inden, den er planlagt, og man ved, hvad den kommer til at koste, men man kan jo for helvede ikke sige, at man kun vil være med for 500 kr., vel? På den anden side gider jeg ikke smide 2000 kr. efter en polterabend for en bekendt, der har inviteret på et glas Asti og et stykke kransekage. (Lidt for ærligt der? Sorry.)
Shit, mand. Jeg kan få helt ondt i maven på brudeparrets vegne.
Emma Gads efterkommere burde udgive et bryllupsappendix.
Kender godt det med at kalenderen blir så fyldt, at man får lidt tics af det – også selvom man gerne vil alle tingene..
Mht. gaver: du har helt ret. Det samme gælder også konfirmationsgaver. Hvor meget gi'r man for mår man er hhv gæst og familie, gæst og ikke familie, ikke gæst og ikke familie men ven?? Unger nu om dage sætter jo ikke pris på en 050'er vel??
Pyha jeg synes også det kan blive lidt bistert hvis man fx er inviteret til 2 brylupper en sommer. Først er der de mindst 2000 kroner man må slippe som par pr bryllup til polterabend og siden 2 gange dyre bryllupsgaver – så var der ikke lige råd til sommerferien…..
Kan man ikke stadig bruge reglen om, at man skal give gaver for det beløb man får forplejning for?
Så hvis man får et glas asti og en tør småkage, så skal brudeparret ikke regne med at se meget andet end et lykønskningskort og en potteplante, og hvis man får middag og fest med, så skal man give tilsvarende mere – måske ganget op, hvis det er virkeligt nære venner?
lille t's tommelfingerregel er genial – den er jeg med på!
Mht. gæstelisten – enig! Shit, et helvede! ISÆR det der med en kreds af venner der bare hænger sammen.. Det er uden sammenligning, men vi står i det samme dilemma mht. nytår.. Visse af os er bare vokset for meget fra hinanden, men man sidder så FAST i det vante setup.. Nytår 2011 flygtede jeg på charter-afbudsrejse til Egypten bare for at slippe.. og noget siger mig, at jeg er nødt til noget drastisk igen i år.. Jeg vil have opbrud i gruppen, mand!
Phew.
Ender nok med at man er nødt til at tage tyren ved hornene og simpelthen fortælle de implicerede at man har valgt at skære ned på antalet af kuverter.. Fra 14 til.. 6-8 stk.. Yiks!
Der er mange kodekser, der skal gå op…
Vi er inviterede til et bryllup lige midt i vores sommerferie hos min veninde, som jeg har kendt i 20år. Siden hun blev mor for 3 år siden har jeg ikke set meget til hende. Hendes mand har en meget stor omgangskreds og det er der, at energien trækker. Nu har vi så lige fået mail om polterabend for manden i forholdet. Min mand har ikke den store lyst til at deltage – både på grund af pris, men også fordi vi ikke kender manden særligt godt.
Et arrangement med bar røv, dyrekølle, piksvingende adfærd hos Karl Mar koster knapper. 2500 kr,- var den forventede pris for polterabend…Det er dælme noget af en pris, når der ikke er noget til under kr. 1000,- på den gaveliste vi har fået.
Der er så mange normer, traditioner og store følelser i spil. Jeg ved sgu ikke, hvad det rigtige er….
Undskyld men det da FULDSTÆNDIG ude i hampen med så dyre polterabender og ønskesedler, hvor der ikke er lidt for enhver pengepung!!
Så….vi kan vist alle blive enige om at bryllupper er de rene minefelter. Hvad giver man i gave, hvad tager man på og dilemmaet for brudeparret med hvem de skal invitere af sur pligt. Øv – og det skulle være en af de største dage i ens liv……..
Bryllupper er potentielt Tjernobyl-katastrofe-stof. Desværre, for mon ikke hellere brudeparret bare ønsker sig en god dag? Jeg skal til et bryllup som (højgravidt) fyld på lørdag hos nogle Kæreste læste idræt med for mange år siden. Og som jeg ikke engang har mødt. Så dresscode, gave mv. er helt ukendt land. I det mindste har jeg kun én kjole at vælge imellem, når det ikke skal være sort. Tøjkrise averted.