Jeg håber, at alle har haft en god weekend? Jeg har. Jeg
brugte lørdag på at fejre min far, som fyldte 60. Jeg ved godt, at man som
dansker skal hade den slags fester med bordkort, taler og tre retter mad, hvis
man vil gøre sig forhåbninger om at være bare den mindste smule hip, men det
var simpelthen sådan en dejlig dag.
en far at fejre, er der sådan en dag så mange ting at være glad for. Elsker at
have et barn med, der begejstret kaster sig over mennesker, han aldrig har mødt
før. Elsker at have mulighed for at holde tale for min far og få sagt noget af
det, som man, alle gode intentioner til trods, ikke får sagt ofte nok. At se
min bedstefar på 84 fare rundt efter Anton, mens de begge hviner begejstret. Og
så blev jeg helt rørt over at se mine forældres venner igen. Det er mennesker,
som jeg har kendt hele mit liv, som jeg har været på ferier med et utal af
gange, hvis børn jeg har leget med, og som jeg mere end en gang har fået velfortjente
skæld-ud af. De er alle sammen vigtige brikker i billedet af min barndom, og
når vi var sammen med dem, så jeg pludselig, hvem mine forældre også var, når
de ikke lige var Mor & Far.
Men uanset hvor meget de har betydet for mig, vennerne, er
de ikke mine mennesker, og jeg har mistet kontakten med de fleste af dem, da
jeg flyttede hjemmefra. Sad på et tidspunkt og kiggede rundt og tænkte, at det
må være lidt det samme som at blive skilt, når man har et rigtig godt forhold
til sin svigerfamilie.
når det er mig, der fylder 60.
God gammeldags hygge til 60 års.