Happy Xmas – (stress is over)
Jeg har i år haft et erklæret mål om ikke at lade mig stresse af december. Jeg elsker julen og lysene og alle traditionerne, men selv den mest hårdføre zenbuddhist kan vist godt momentvis miste pusten over alt det, der også følger med.
(Speaking of, mødte jeg en munk, da jeg forleden i en frokostpause løb rundt efter et par julegaver (En *virkelig* pæn en af slagsen – hvordan er lovgivningen på området; må de date?) Og jeg forstår jo godt, hvad han mener, når han spørger, om det er nødvendigt at have så travlt, for “hvad nu, hvis du dør om 30 sekunder?” Sandt. Men hvis jeg nu ikke gør, er det stadig rart nok at have styr på gaverne inden d. 24.)
Anyway: Det fungerer indtil videre ret godt at have gjort sig bevidste overvejelser om de begivenheder, der på papiret virker som den hyggelige essens af jul, men med små børn ofte viser sig mere at være essensen af helvede.
I tilfælde af at andre kan bruge mine erfaringer so far til noget, følger her:
Sådan undgår du den værste julestress med små børn – en liste:
Med alle punkter gælder det, at hvis det lige nøjagtigt er DENNE aktivtiet, der gør julen for dine børn, så skal den selvfølgelig gennemføres, men ikke før du har lavet en benhård og brutalt ærlig SWOT-analyse af, om du bliver så stresset af logistikken omkring det, at du forvandler dig til Frådende Mor, som ingen ønsker i bytte for et juleshow med Postmand Per.
Just say no to hard drugs og juletræsfester
Der er få ting, der kan stresse alle involverede parter så meget som juletræsfester. Det er kaotisk, det larmer og alle har et blik af desperation i øjnene, hvis du kigger godt nok efter. Overvej, om det er værd at bytte ud for en rolig weekend-dag derhjemme, hvor man kan jule i nattøj og lade op til andre, mere nære begivenheder.
Skovture og juledekorationer
Del den op, så I går i skoven den ene dag, og laver dekorationer den næste. Og husk, hvad der er supposed-to-be-hyggeligt her. Hvis det er turen i skoven, kan man sagtens nøjes med den og så købe sin dekoration af nogle spejdere eller noget, i stedet for at jage rasende rundt efter det mos, man ikke har kunne sparke sig frem for i månedsvis, men som nu på mystisk vis er forsvundet, alt imens børnene bliver mere og mere sure/får ondt i benene/skal tisse/fryser/jagter hjorte i brunst/æder grankogler.
Julepynt
Brug en aften, hvor ungerne er lagt i seng, på at finde pynten frem, og lav et bord med den pynt, de må gå amok på værelset med. Så kan der pyntes op i skøn, fælles forening, og det bliver en aktivitet at være sammen om, i stedet for noget, der skal findes ekstra tid til. Når – ikke ‘hvis’ – nogen bliver hidsige over, at de vil have det samme rædselsfulde LED-juletræ, så bare husk, at der også havde været konflikter, hvis I havde tegnet eller lavet puslespil.
Pakkekalender
Gå med adventskalender i stedet for den daglige version. Minimalt stress ift. køb af gaver, man kan økonomisk tillade sig en smule mere, og man er fri for at skulle op kl 3 hver nat for at tjekke, hvad der mon er kommet i posen.
(Her er det så vigtigt, at man ikke selv lader sig overvælde af juleånden og smider en ekstra pakke i en tilfældig onsdag, for så er man selv ude om det.)
Drillenisser
Jeg har en af de små døre, man kan sætte ved gulvpanelet. Frida er fuldstændig elektrisk over det, og så bliver det faktisk hyggeligt at gå og planlægge. Vi skriver et brev på et par linjer til ham om aftenen, som han så svarer på i løbet af natten, og jeg vil gætte på, at de breve bliver ret sjove at have om nogle år, fordi det 100% er børnene, der får lov at diktere. Vi har indtil nu skrevet 5 breve om, at vi ønsker os en lillebror. (Hahaha. Nej.)
Jeg har slået 2 fluer med ét smæk; det er nissen, der har gaver med, og det er også ham, der driller. Hold. Det. Simpelt. For selvom det ikke tager 20 minutter at binde bord og stole ind i vitavrap om aftenen ( – når man kommer i tanke om det kl. 23), så skal man stadig nå at Ih! og Åh!’e næste morgen – og at rydde op. Et lille pro-tip er at forvandle noget af det, man alligevel skal, til drilleri. F.eks. har jeg frosset lommepengene ned, pakket tandbørsterne ind i sølvpapir, gemt tøjet i ovnen, bundet skoene sammen med gavebånd, farvet mælken blå og vendt stolene om. Det er også nissen, der har pakker med om søndagen. 24 aktiviteter kræver opfindsomhed, og hvis man lægger fra med at pakke hele huset ind i gavepapir, bliver det lange 24 dage. I nat, hvor vi også har haft besøg af drillenissen fra skolen, som har tegnet smileys på fødderne af begge børn med sprittusch (oh, sue me), har han fanget det lille svin og bagbundet ham med strips og guldbånd. 2 fluer med ét smæk.
Julebag
SÅ hyggeligt på tv. Med små børn og i virkeligheden? Not so much. Hvad var det, du hældte i skålen, Anton, fuck, de skulle have været ud nu, (nej, det er også rigtigt. Man må ikke sige fuck) PAS PÅ BAGEPLADEN, DEN ER VARM, Frida, nej!! Ikke tørre fingre i Antons hår! Snydetricket her er færdig dej, som ungerne kan hjælpe med at forme, eller én slags småkager, hvor man i bedste tv-kok stil har stillet alle de afvejede ingredienser frem. Resten køber du – Karen Wolff skal også leve.
Ovenstående er, hvad jeg indtil videre har gjort mig af erfaringer omkring downsizing af julestress. Hvis nogen derude ligger inde med andre fif og tricks er jeg lutter øren.
God weekend.
8. december 2017 @ 09:23
Jeg har indtil nu købt alle gaver på nettet. Det er super kedeligt, men enormt tidsbesparende. Mangler dog stadig tre 😉
Og vi overgik til adventsgaver for mange år siden. Det er så meget nemmere.
Kh. Birgitte
8. december 2017 @ 13:59
Ah, nettet! Vi elsker det. Det er virkelig også et godt råd.
8. december 2017 @ 09:24
Hvis man må bidrage til listen, så kan jeg anbefale de færdigbagte kagehuse og ditto kager fra Ikea – man skal bare selv samle dyret (evt med det kage-huse-lim de også sælger) og så pynte dem. H O L D N U O P hvor gør det mange ting lettere. Bagning og samling af kagehuse har aldrig været en aktivitet for børn, men på den her måde kan vi samle to huse, piske en skøn glasur og lade børnene gå amok i glasur og bland-selv slik. p.s. Jeg ville ønske jeg havde haft din visdom mens mine børn gik i institution. Julefesten var ALDRIG sjov for nogen. Heldigvis bliver man klogere, og SFO-arrangementerne er nogenlunde lige så røvsyge. Heldigvis kan børnene næsten altid overtales til at blive hjemme med købepizza og netflix. Bless them!
8. december 2017 @ 13:59
Næææææ, virkelig!? Dem har jeg aldrig opdaget, men det kan jeg mærke, at der skal laves helt om på! Tak for input <3
8. december 2017 @ 09:41
Er ovre stadiet med små børn, og har i øvrigt kun et, men jeg synes, dine råd er rigtig gode. Min løsning er at outsource – vi besøger gerne mormor og morfar en weekend, hvor barn og mormor laver juledekorationer, for det synes de er sjovt, mens jeg HADER at røre ved ler og fedte med gran, og vi kan i fællesskab bage flere slags småkager af den dej, mormor har lavet i forvejen. Alle vinder – bedsteforældrene får besøg, og vi kører hjem med bilen fuld af småkager og gran/ler/stearin, og ikke mindst har alle hygget sig.
8. december 2017 @ 14:00
Dét der – det er nærmest genialt.
9. december 2017 @ 09:06
Ha ha, sådan har jeg også fikset det. Min mor har lavet peberkagedej på forhånd, og i dag skal vi hygge med at stikke kager ud med forme og pynte dem.
Vi har pakkekalender, men hele familien, mor og søstre er med til at finde de 24 små gaver, så vi kun skal finde 6 hver.
10. december 2017 @ 19:37
Det er virkelig også en fin ide <3
8. december 2017 @ 09:50
Jeg har taget det super-enkle udgave af pakkekalenderen i år: Færdigkøbt.
I november havde min føtex af uforklarlige årsager et par dage med 50% på færdige kalendre.
Begge mine børn elsker lego friends. For 100kr fik jeg så klaret den lille sag.
Vi øver os i at deles – og de har alle årene fået en gave hver anden dag. Den der ikke får en gave må så åbne lågen i u-landskalenderen.
Og jeg istemmer koret af: “køb julegaverne på nettet”. Man kan sige meget om black friday, men det er nemt, billigere og det eneste bøvl er at stå nede i letkøb og vente på at den stakkels ansatte får fundet mine 5 pakker frem fra bjerget 🙂
8. december 2017 @ 14:03
Vi havde lego-kalendrene for et par år siden. Min oplevelse var, at det gav for meget stress, fordi tingene også skulle bygges om morgenen, men jeg synes stadig, at det er en fin ide. Måske den ville fungere idag, hvor børnene trods alt er lidt større og både kan bygge selv og acceptere udsættelse til om eftermiddagen (-ish).
Jeg har virkelig heller ikke noget dårligt at sige om Black Friday. Så sent som igår sagde min veninde, som har en butik, at hun synes, det er rart at spidsen af december-belastninngen tages af på én dag.
8. december 2017 @ 10:11
Oh Linda, jeg elsker elsker ELSKER dine blog-indlæg!!! (Dispensation for udråbstegn må her blive givet). Og denne er bare endnu et pletskud. Jeg ser frem til hvert eneste indlæg. Din blog er SÅ meget min survivalguide i mor-skabet. Stor virtuel (og muligvis akavet) jule-krammer til dig og dine.
8. december 2017 @ 14:04
Der er fuld krammer herfra – du kommer bare! <3
8. december 2017 @ 10:38
hej jeg er blevet tvunget til at se din blog
8. december 2017 @ 13:54
For real 😂😂😂😂😂
8. december 2017 @ 14:04
Føl dig endelig ikke forpligtet til at blive hængende:)
8. december 2017 @ 15:17
Jeg har lavet juleaften om til et sammenskudsgilde, så er der meget mere tid til gløgg og Disney. Vi har skåret ned på mængden af julegaver i pr og dem der er et købt på nettet. Stadig stressede at afhente gls pakker i tæt pakket kiosk, men kun i ganske kort tid. Netshopping for the win.
8. december 2017 @ 19:48
Det er virkelig en god ide. Vi har gjort det med julefrokosten, men selvfølglig kan konceptet kopieres til selve juleaften. Godt input – tak.
8. december 2017 @ 15:41
Hvad gør du med julekort? Hvis overhovedet? Typen der skriver en fællesskrivelse og sender ud enten i posten eller på mail? Eller den gammeldags slags måske? Jeg holder sådan af både at skrive og få rigtig post, men ved du hvad, forleden skrev jeg tre små kort og jeg fik nærmest krampe i hele kroppen og hovedpine bare af den sølle bedrift. Så holder man vist uhyggeligt lidt om en gammeldags kuglepen til dagligt – der var tydeligvis tale om brug af nogle muskler som sjældent er aktive efterhånden 😂
8. december 2017 @ 19:51
Jeg er i den ‘heldige’ situation, at det simpelthen ikke er en ting i min familie og omgangskreds. På modtagersiden er jeg hverken ret meget til standart “Du ønskes en glædelig jul og et godt nytår”-versionen, eller fællesbrevet på flere sider om, hvad man har bedrevet over året.
Jeg kan godt selv lide at skrive ordentlige kort, som jeg lægger ved julegaverne i stedet. Jeg synes, at det giver væsentlig mere mening at skrive eller læse en oprigtig kærlig hilsen, hvor man kan skrive lidt om, hvor vigtig relationen er for én eller sende en særlig tanke, hvis året har været svært, end at få noget pligt-produceret. Giver det mening?
PS: Min håndskrift ser også ud som noget, jeg har lånt af Anton.
14. december 2017 @ 14:43
@Pernille – min veninde skriver en lille hilsen på computer, printer det ud og limer det i kortene. Så ændrer hun ganske lidt til en anden modtager. Vupti – personligt og uden håndkrampe 😉
8. december 2017 @ 19:13
Her får tøserne kalenderpakke hver dag. Og selvom jeg tænker det skal være adventspakker næste år så er det virkelig hyggeligt og jeg har (ulig mig) været god til at finde ting i løbet af året og så har jeg købt en del brugt. Desuden er Nissen her praktisk anlagt så man kan få både strømper, nye vanter osv. Men Nissen har her skrevet et brev om at gaverne først kommer når man er stået op.det kræver lidt at få den lagt uden de opdager det men vi har to etager og Nissen bor ovenpå. Jeg mener den stakkels nisse har jo været oppe hele natten..så kræver det en lur inden der kan lægges pakker. Og jeg holder det ikke ud hvis vi skal tidligere op end normalt – vi har et fint samarbejde Nissen og jeg 😉
8. december 2017 @ 19:54
Jeg synes virkelig også godt om hele ideen med at købe brugt. Jeg har gjort det samme med nogle bøger, som Anton elsker, men som koster snuden af en jet-jager.
Og dejligt at have trukket en ordentlig samarbejdspartner, når man nu skal være i gruppe sammen hele december;)
13. december 2017 @ 11:02
Vi kan få det fiflet så Nissen altid kommer i løbe af dagen, når man er i børnehave/på legepladsen/i Kvickly. Det kræver at man sørme tit lige har ‘glemt noget inde’ når ynglet er sat i bilen, men vi kan altså også VIRKELIG godt lide ikke at skulle vågne klokken kvalme af ren spænding 😉
14. december 2017 @ 18:58
Det er en strategisk geni-streg. Intet mindre.
8. december 2017 @ 19:18
Ja nu får du så en helt anden kommentar, end en der har med dette indlæg at gøre. Og en lang en….
Går nemlig udfra at man som blogger godt gider høre feed-back på indlæg som ikke lige blev skrevet i går.
Jeg er både oldgammel (i hvertfald over halvtreds) og fast læser af bloggen i årevis.
Og den der pumpkin spice latte satte et eller andet i gang hos mig. Syntes bare at det lød så forfærdelig fristende. Nu bor jeg så i Israel, så det har været noget af en udfordring at finde krydderierne og det tog sin tid – joh, kan da få det hele, men skulle jo lige have nogen af dem oversat og det er heller ikke alle supermarkeder der har det hele på en gang… (ingefær hedder zingwil, er det ikke et sjovt ord?)
Fik klaret græskar – her har vi de amerikanske orange så jeg dampede det bare og blendede. Og frøs ned. Fungerer perfekt.
Men hele tiden kom der noget i vejen for at lave den, for det kræver den rette stemning at forkæle sig selv!
Blev så nedlagt med hold i ryggen i over en uge.
Og nu her i aften hvor jeg for første gang kan siddde op, måtte jeg bare have den pumpkin spice latte jeg sådan har haft i tankerne.
Helt ærligt, så er det nok det bedste jeg har fået i jeg ved ikke hvor lang tid.
Hold kæft hvor smager det godt!!
Tusind tak for opskriften, du aner ikke hvor taknemmelig du har gjort mig!!!
8. december 2017 @ 19:56
Haha – ej, men jeg nåede at blive helt nervøs, mens jeg læste din kommentar, Kirsten – jeg troede, den ville ende i en ordentlig, verbal røvfuld:-D
Men lige nu sidder jeg og smiler fra øre til øre, for sikke da en umådelig dejlig kommentar at få. Det er virkelig én af dem, man gemmer, til når bloggeriet er lidt op ad bakke – tusind tak skal du have! <3
8. december 2017 @ 19:40
Tak, både til dig Linda og jer der har kommenteret. Nu vil jeg stoppe med at have dårlig samvittighed over
— at jeg laver kagedejen uden børnene og de “kun” er med til at stikke figurer ud og pynte med glasur.
— at vi ikke har været til juletræstænding og hilse på julemanden (det er stressende)
— at jeg ikke synes det er vildt hyggeligt at gå byen tynd og juleshoppe
8. december 2017 @ 19:59
Ja, hold straks op med det. Det er der overhovedet ingen grund til. Hvis man spurgte børnene, om de helst ville have 1) en sur og stresset mor, og være med til at bage fra bunden/til juletræsfest/på juleshopping, eller 2) en mor, der rent faktisk havde overskud til at nyde deres selskab og halvfabrikata, så ville det blive #2 any day <3
8. december 2017 @ 21:07
Jeg er en af dem der ender med at overtage hele brunhagehusprojektet og sempelthen stikker ungerne et bøtte syltetøj og så mange skeer der er børn. Så rydder jeg op bagefter, men det skal jeg jo alligevel (aftensmad er alligevel et komplet kaos af klamme rester over det hele)
Ig til gengæld kan jeg så flippe ud med kagehuset. Spise det gider jeg ikke, men det gider ungerne! Så alt i alt er det win win og nogle gange skal man julehygge for sin egen skyld! Mens børnene kigger på og går et pænt nej, når de spørger om de må hjælpe (ok, hent lige glasurer så)… noget helt andet: jeg har købt 24 brugte (jule) Anders and blade som pakke kalender til den store.., billigt (50 kr ialt) og gladere kan man ikke gøre ham
10. december 2017 @ 19:40
Skidegod ide med bladene! Den kunne jeg godt finde på at kopiere til Anton til næste år.
Og du har helt ret; alt behøver ikke at være for alle. Jeg pynter primært selv op i stuen, fordi jeg simpelthen får tics, hvis det hele bare er kastet rundt tilfældige steder. Det må være ok, at der er nogle få områder, hvor man primært tager hensyn til sig selv:)
8. december 2017 @ 23:30
Og når ungerne bliver store nok, så har jeg et andet tip, som gik hen og blev et hit i vores familie. Jeg var blevet træt af at piske rundt og finde på fantastiske adventsgaver til to dvaske preeteens med dovne tendenser. Så jeg besluttede at hvert familiemedlem (4 stk) fik en pose penge & ansvaret for at købe en gave til hver af de andre. Det blev faktisk ret skægt og skævt & de SKAL jo også lære glæden ved at give. Da de blev store nok, betalte de af egen lomme.
Nu hvor de er flyttet hjemmefra, er det igen mor der pylrer adventsgaver til de unge mænd, men det er en helt anden historie.
10. december 2017 @ 19:41
Rigtig god ide! Også så man ikke altid er den, der ved det hele om alt, ikke?
14. december 2017 @ 16:49
Just præcis.
9. december 2017 @ 15:20
Her giver vi kun julegaver til dem vi er sammen med (vi er 5) og til min søsters to børn. Voksne får gaver i 100 – 300 kroners klassen og det er ok med genbrug eller en stak læste krimier. Hvis der er børn med juleaften, så får de en gave inden maden – for at tage toppen af spændingen og få lidt madro. Og vi danser om juletræet INDEN maden. Opvasken skal ikke være væk inden aftenen fortsætter. Risalamanden er uddelegeret til bedstemor.
Vi hygger os maks og der er ingen der er ved at få julesammenbrud.
Julefrokosten går på tur og er sammenskudsversionen.
10. december 2017 @ 19:46
Det lyder næsten som om, vi holder jul sammen, for det er i store træk også sådan vores juleaften ser ud. Faktisk er det i vores tilfælde næsten den aften, der er mindst stress; det er os selv, der sætter dagsordenen, og vi er alle sammen tilhængere af, at det primære fokus skal være, at det er rart.
Dér, hvor jeg synes, at december kan bide, er ift. alle de millioner af ting, der bliver arrangeret i alle de cirkler, man kommer – og hvor det bliver hypet helt enormt, så det faktisk bliver pest eller kolera, hvis man har børn, der normalt helst er fri for kaos og larm: Enten skal de være i dét, eller også skal de undlade at komme til noget, der har været det primære fokus i ALT, hvad man har foretaget sig de sidste 4 uger. Lige her kan jeg godt mærke, at vi bor i en by, hvor man stadig kan høre pædagoger referere til børnene som “en rigtig dreng” og hvor fødselsdagskalenderen er papfigurer af kjoler til pigerne og bukser til drengene. Der er ingen trosretninger at træde over fødderne hernede endnu, så det er fuld gas med den komplete julepakke.
9. december 2017 @ 17:06
Vi ser julekalender sammen (på nettet, når det passer os, evt. to afsnit samme dag, hvis vi ikke nåede det dagen før) og så læser vi en kalenderbog (tit om morgenen – barnet spiser alligevel langsomt og i stedet for at heppe på tempo, læser jeg bog). Elsker selv begge aktiviteter og de kræver kun, at der er kalenderbog klar d. 1. Det holder for os.
Farmor køber til julesokken (vidste ikke at når man gav lov barnets første år, så havde man retten for evigt. Gad godt selv. Må vel afvente børnebørn.)
10. december 2017 @ 09:07
Det skal farmor da ikke bestemme! I kan vel deles om den sok?
10. december 2017 @ 19:48
#DobbyIsAFreeElf
10. december 2017 @ 19:47
Jeg har forsøgt mig med samme model med julekalenderen i år – mine uger er iskolde. Øv!
Mon du kan anbefale en god kalenderbog? (Hvis vores børn er nogenlunde jævnaldrende?)
9. december 2017 @ 21:33
Hvis du laver en round-up på læsernes forslag til stress-fri børnejul, så kan du tilføje min venindes “pakke”kalender: Som hun selv beskriver den: Anti-kapitalistisk. Under hver låge er der en seddel med ting de får lov til, som at bestemme hvilke øreringe mor skal have på i dag eller hvor mange pebernødder, der skal i madpakken. Og hun siger de er vilde med den 😃 Derudover har de lavet en pakkekalender til en syrisk familie, der bor i nærheden, hvor pigerne har fundet legetøj på deres værelser, som de så har pakket ind. Det er jo ren win-win: Oprydning OG komme af med noget OG at man gør andre glade – og det var de også vilde med 😉
10. december 2017 @ 19:49
Jeg synes virkelig, at det her er nogle ualmindeligt gode forslag <3
10. december 2017 @ 23:00
Julekalenderbogen over dem alle: Villads fra Valby holder jul.
14. december 2017 @ 18:58
Modtaget – den er på julelisten til næste år. Tak!
11. december 2017 @ 21:02
Herhjemme kommer drillenissen ikke. Den har aldrig været her, og den efterspørges ikke 🙂 det var nemlig noget, der kunne give mig vild julestress – at skulle finde på sjove påfund i løbet af ugen.
Tiger er ret genial til pakkekalender-gaver (og små fødselsdagsgaver generelt) – der er nok halvdelen af min datters pakker fra. Mormor køber så den anden halvdel. Hun synes det er hyggeligt (siger hun, ha ha) og jeg gider godt nøjes med 12.
14. december 2017 @ 19:01
Anton har faktisk heller ikke være specielt optaget af den, nogensinde, men det er, som om Fridas nissebegejstring smitter, og har til aften er det blevet dikteret, at “du må gerne lave mere ballade. Men du skal ikke ødelægge vores juletræ”. Motherfucker er stumt.
Og Tiger for the win. Jeg har købt glimmeræsker derinde til pakkeleg, og det bliver grimt, kan jeg allerede mærke, for dem vil jeg selv vinde:-D
13. december 2017 @ 10:21
For mig er december ikke stressende. I lang tid troede jeg det var fordi jeg var så vild med jul, at det simpelthen ikke kunne lade sig gøre at få for meget. Men i en helt anden forbindelse går jeg hos en coach, som har kortlagt min personlighed, og hun siger at det er fordi jeg er en personlighedstype som bare ikke kan få stress. Ihvertfald ikke over at der sker mange ting omkring mig, fordi det lige netop er sådan noget jeg trives med. Der gik virkelig en prås op for mig, for jeg har simpelthen aldrig forstået hvad andre snakkede om når de klagede over at der var så meget stress i julen. Begge mine børn er også udadvendte, sociale typer, så vi storhygger os!
Og ja -jeg har lavet pakkekalender til begge to, og syntes det var hyggeligt og sjovt. Halvdelen af gaverne er forresten Playmobil som jeg har gemt fra jeg var barn og alligevel havde tænkt de skulle arve, og den anden halvdel er små ting jeg har fundet i løbet af året.
14. december 2017 @ 19:03
Det er en gave at have en høj stress-tærskel. Jeg bryster mig normalt af præcis det samme, men i december sidder jeg med fornemmelsen af, at det faktisk er reelt nok, når jeg synes, jeg mangler et sæt arme. Men somme tider tror jeg, det er sundt nok, at jeg bliver tvunget til aktivt at forholde mig til, hvad der er vigtigt, og hvad der reelt bare er udefra-påførte krav, som hverken ungerne eller mig går op i, om vi møder.
13. december 2017 @ 19:53
Her kommer Nissen faktisk også med en sang. Vi har pusslebook juleversionen og der er 29 kort i. De 5 er opskrifter og resterne er julesange og salmer. Så synger vi “dagens sang” samme hvis de kender den og ellers synger jeg den til godnatsange. De er ikke så gamle og så har de hørt den nogle gange inden vi skal danse om juletræet.
14. december 2017 @ 19:04
Det var dog en fantastisk ide!! Har du selv lavet den?