over, hvorfor denne artikel “Musikere er de bedste partnere” tager fejl:
1) Prøv at date en mand, der arbejder med sin hobby. Der går ALTID jam i den, når han er nede og øve, så du kan glemme for tusind kroner at lave aftaler med ham.
2) Du kommer ALTID til at gå alene til fest, fordi alle gigs spilles fredag og lørdag.
3) Alkohol + sene nattetimer + starfuckereffekt = Utroskab.
4) Kombinationen af sårbarhed og storhedsvanvid skaber nogle ret narcissistiske mennesker.
5) Relativt frustrerende at se indbyrdes uenigheder omsat til poetisk weltschmerz: Svært at komme igen, med mindre man selv har en pladeudgivelse lige om hjørnet.
Åh den artikel læste jeg også og tænkte wtf….???!!!
Der er ikke nogen, der er værre lyttere end musikere – de er så opslugt af deres egen lille cirkel, at de slet ikke hører dig tale… Det er bare bl.a bl.a. bl.a de hører.
Og skulle de ske, at de hører noget – er det med bagtanken om – kan det bruges i forbindelse med deres karriere….
Tsss……
Jeg har også haft ret mange musikerkærester, og de er slet og ret pissefucking irriterende på det punkt! Tilgengæld er de scenelækre, så de er svære at holde nallerne fra 🙁
Orh hold da op!
Det er da ren og skær et spørgsmål om tillid, type og bølgelændge! Det lader da som om det er JER der kvæler jeres kæresters passion og derved tvinger dem til at distancere sig. Jeg er selv musiker, og har en kæreste som er utroligt forstående og kan sætte sig ind i det jeg laver hvilket giver gensidig respekt.
I sidste ende har det så bare handlet om I har datet nogle røvhuller.
Alexander: Dejligt at høre, at der er undtagelser, der bekræfter reglen, og at vores dårlige erfaringer skyldes et sammenfald af uheldige omstændigheder.
Hvis en mands passion ikke er stærkere end at den kan kvæles af en guitarstreng og en kæreste, der gerne vil respekteres, så er han mere end velkommen til at distancere sig ad helvede til væk fra mig.
Og jeg er nødt til at sige, at din kommentar havde virket stærkere og mere overbevisende, hvis den var lagt at din kæreste…:)