Rigtig godt med:
*At undlade at lave en collage med billeder af året, det gik, på fb.
*Fortsat at håndhæve mit årelange forbud mod Bamses Billedbog, fordi jeg er splittet mellem to ligestore impulser til hhv. at smadre mit tv med en økse og ringe til dansk sprognævn og klage, når det store, gule svin siger “bamletskørt” eller “tivertifald”.
*At elske min spritnye, sprøde MacBook Air. (Og spar på kræfterne tyveknægte; jeg har den på mig, hvor jeg end går og står.) (Og til eventuelle overfaldsmænd: Kig på min lomme og vid, at det er saltsyre blandet med en kemisk opløsning af ebola i sprayform, og ikke et spørgsmål om, at jeg er glad for at se dig.)
*At have valgt et drengenavn, hvis det er sådan et, vi får brug for.
*At beslutte, at det ikke bliver Anton, der får lov at bestemme, hvis det bliver en pige: Han synes, hun skal hedde Barbie.
*Ikke at tage “sjove” billeder, hvor jeg lige laver sådan et lille optisk trick, så man tror, at jeg holder solen i pincetgreb eller forsøger at skubbe det skæve tårn i Pisa tilbage på plads.
*Ikke at deltage i nogen former for januar challenges-X-antal-km/pushups-whatever-på-31 dage. Overvejede kortvarigt 200-kopper-kaffe-på-31-dage, indtil jeg kom i tanke om, at jeg er gravid.
Moderat godt med:
*At finde på pigenavne. Cykler rundt i 3-4 stykker, uden dog helt at synes, at det skal være nogen af dem.
*At føle mig tilpas i min krop. Den opfører sig meget ligesom de instant oppustelige redningsbåde, man har set på demo-videoer fra Viking Life Saving Equipment (from Esbjerg much?), hvor man bare lige trækker i en snor, og så *PUF!!* har den pustet sig selv op. HELT op. Over det hele.
*At drikke te. Af en eller anden grund har al te i hele verden pludselig besluttet sig for at smage af fennikel. (#Ad)
Virkelig skidt med:
*At rumme, at der er nogen, der stadig ikke har fået afmonteret julen. Jeg tror, jeg taler for alle her, når jeg siger: Få det ned.
*At finde træningstøj, jeg kan passe. Og med træningstøj mener jeg primært sportsbh’er, jævnfør gummibådsanalogien.
*At tackle tryksagsreklamer, fordi der i dem alle sammen – dem ALLE sammen, siger jeg til jer – er billeder af sildefileter og de der fedtkugler til fugle. Begge dele kan lige nu gøre mig nærmest fysisk utilpas.
*At få bugt med min hoste, hvilket altid er irriterende, men lige nu har det ekstra charmerende feature, at det aktiverer min brækrefleks. I begyndelsen var jeg bange for, at det ville traumatisere Anton at se mig stå der og gag’e, men jeg kunne – selvfølgelig – have sparet mig. Han tror tilsyneladende, at det er en form for gøgl, jeg opfører for at underholde ham, og når det sker, bliver han så begejstret, at han er nødt til at hoppe op og ned på stedet, mens han råber: “Igen, mor! Igen!”
Dør lige lidt af grin over den sidste. Smukt beskrevet. Graviditet er så charmerende og kilde til evig underholdning!
Jeg fandt navnet til min søn ved at kopiere alle navnene fra familiestyrelsen ind på excel, og så slettede jeg – til sidst sad jeg med ca. 5 navne, og fandt et (synes jeg) meget smukt navn, som jeg ikke havde hørt før.
Bare et forslag 🙂
http://www.familiestyrelsen.dk/soeginavnelister/godkendtefornavne/
Jeg er så meget med dig på afsluttet jul!
Rundt om hjørnet fra hvor jeg bor, er der en familie, der ude på vejen har lavet en regulær udstilling af lysende snemænd, små huse, rensdyr og for det ikke skal være løgn: En mekanisk julemand i størrelsesforholdet 1:1 som bliver aktiveret når man går forbi, hvorefter den begynder at bukke og grine "HOHOHOHOHO" mens dens øjne kigger manisk på dig. Jeg får et chok HVER GANG jeg går forbi.
Ud over det i sig selv er traumefremkaldende, så er jeg rimelig træt af kombinationen af overgearet julepynt, 18 grader, solskin og fucking 7. januar… Fjern det.
Her går det til gengæld rigtigt dårligt med at lade være med at lave en collage over 2014… Endda i flere afskygninger! 🙂
Men når du 2014 var så F*ing fantastisk – så er det bare SVÆÆÆÆÆÆRT at lade være med at vise det igen og igen 🙂
Til gengæld – jul i januar? WTAF!! Få det så væk!
Årh, jeg æælsker dig, Linda. Du siger bare alt det, jeg selv enten har tænkt eller burde have tænkt, men godt kan mærke, at jeg har følt, når nu du skriver det. Jeg har sagt det før, men det tåler nok en gentagelse: Du skriver altså SYGT godt! Jeg bliver meget, meget inspireret af dig (opretholder selv en levevej som skribent – om end meget, meget mindre festlig end din blog).
Det med collage for 2014 udløser akutte brækfornemmelser her, selvom jeg ikke er gravid. SEEEEE lige, hvor interessant JEG er. Ardgg. Men det er måske fidusen med Facebook, så jeg må jo nok bare finde mig i lugten.
Piger siger i øvrigt først deres navn, når de kommer ud. Så ro på. Ellers bruger du bare en masse tid på det, og så siger hun, at hun vil hedde noget helt andet, og så skal du alligevel i gang igen.
Bamse er et stort gult, usympatisk svin! Så er det slået fast. Jeg har også nedlagt forbud. Og det er blevet overholdt – på 10. år nu.
Hvad laver du med tryksagsreklamer? Det passer ikke til det seje image, du har inde i mit hoved 🙂
Tak igen – du er for god!
Anne
Orv, anonyme Anne – du må have det svært, hvis du er på facebook med jævne mellemrum! Er samtlige poster derinde ikke netop fordi man tænker, at nogen måske er interesseret?… Fordi man gerne vil dele det med nogen…
Jeg skjuler folk, der har irriteret mig længe nok – det kunne måske være en idé.
Elsker dit indlæg 🙂
Og nej ikke Barbie, hvor ond kan man være.
Grin fra Maria
Hvad med Barbies oprindelige navn, som jo er Barbara? *dukker mig for lyn-øjne*
Det med opkast og drenge, mine drenge er også svært begejstret når mor her har et møde med gulvtelefonen (jeg hoster) Max kan sige "Moar, du brææææækkker dig!" på samme måde som hvis man giver ham en gave. Glad helt oppe i falset.
Ano: Virkelig en god ide, som jeg sagtens kunne finde på at låne. Mange tak for den:)
Nadia: Jeg har nu grinet i 4 dage over den beskrivelse. For helvede. Hvorfor er der ikke love imod den slags??
Anne: Mange tak:) Jeg har forsøgt mig med både onlinereklamer og med den der reklamer nej-tak ordning, men – og det kan meget vel være fordi det er Esbjerg.. – det fungerer overhovedet ikke. Halvdelen af de reklamer, man skal bruge, er ikke med.
Klejs: Hvad sker der med de små banditter?? Burde man ikke kunne forvente bare et minimum af medlidenhed??
Nu har jeg sat her og grinet og grinet ,mens min kæreste prøver på at få lidt ud af den m e g e t spændende krimi der er på tv ,men jeg kan se ….han HAR opgivet 🙂 🙂 🙂 tz tz tz . Stor og smilende hilsen fra det dybeste tyskland ( München )