Efter 14 helt, helt fantastiske dage i hhv. San Francisco og Vancouver, har jeg igen dansk grund under fødderne. Jeg ville ønske, at ferien ikke var slut, men når det nu ikke kan være anderledes, er det ikke så dumt at vælge at komme hjem til solskin, påskeferie og brede smil over hele linien.
Jeg er positivt overrasket over, hvor lidt jet-lag’et, jeg er. Det eneste, jeg har mærket til de ni timers tidsforskel har været, at jeg vågnede kl. 4 i nat og var helt klar til noget aftensmad, og så at tingene i dag går liiiiidt langsommere, end de plejer.
Mens jeg har været afsted, har jeg slæbt rundt på retro-agtigt kladdehæfte, som jeg har håndblogget flittigt i undervejs, for man bliver frygtelig afhængigt af at skrive alting ned, så den næste uges tid eller halvanden er der dømt rejseblog.
I mellemtiden har scenen som bekendt været jeres, og jeg håber, at I har følt jer både set, hørt og underholdt undervejs. For mig har det i hvert fald været en stor hjælp, at jeg ikke har skulle poste fra en æ/ø/å-løs Mac (åh æblemand, du møvrer dig skamløst ind på mig, din smiskende (lækre) satan!), og jeg kan se, at genkendelsens glæde – og i nogle tilfælde sorg – flere gange har været present hos jer. Tak for indsatsen til jer alle derude.
Men tilbage til mig *belastende-højtråbende-mig!-mig!-mig!-børnesmiley*.
De sidste to uger har jeg været:
– glad
– dårlig til engelsk (åh Lars Ulrich, jeg har moret mig på din bekostning for sidste gang)
– ødsel (det viser sig, at der er en øvre grænse for, hvor meget man må trække på sit Visa i udlandet..)
– syg (er der en læge til stede?)
– til grin (so what else is new?)
– stiv (KLAR over hvad rødvin koster i Canada?? Nej? Det er jeg. Nu.)
– dygtig til at købe sko (4 par)
– dygtig til at købe tasker (4 stk.)
– dygtig til at købe Canada Goose (4 stk.)
(Forsinket aprilsnar.)
– Lidt solbrændt (Mental note til selv: Skal finde måde at blive udstationeret i SF på.)
Og jeg glæder mig meget til at fortælle jer (næsten) hele historien.
Velkommen hjem igen! Tænk engang, her har man siddet og savnet dine skriverier, og så har du svanset rundt og hygget dig i skønne, skønne Vancouver – hvor heldig har man egentlig lov til at være? 🙂
Randi
Dejligt at have dig tilbage! 😀
Jepper super dejligt! Har savnet dine home-made indlæg 😉 glæder mig til at høre nærmere ;-)!!!
-Mette
velkommen hjem derommefra, du!
Og NØJ hvor har du været savnet, det er bare ikke det samme uden dig. Ses imorgen, sweetie – JAIIIIIIIII :o)
Jeg har holdt vejret dagligt, inden jeg læste dine gæsteindlsag – nøjjj, det er modige mennesker – og lidt som et trafikuheld; man ved man ikke skal stoppe og kigge, men den indre svinehund kan svært styres. Py ha og velkommen tilbage!