Jeg misunder dig, når det øs-pis-regner, og du sidder der med lækkert hår og mascara-fri kinder og har det dejlig varmt og tørt.
Jeg hader dig en lille, bitte smule, når vi mødes på en opgave, og du stiller i små, fine sko og ukrøllet tøj, mens jeg forsøger at være trendy i svedoverskæg og Nikes.
Jeg gætter på, at du aldrig er kommet ud fra en cafe for at opdage, at en stiv idiot har ofret dit køretøj til åen.
Jeg kan SE, at du synger igennem, uden at være nervøs for, om der pludselig er andre bløde trafikanter i nærheden.
Jeg kigger mismodigt efter dig ved Netto, når jeg endnu engang skal forholde mig til, at jeg har en cykelkurv og en bagagebærer, men desværre har købt ind, som om jeg var i lastbil.
…
Men når hele Århus og opland starter på arbejde igen efter ferien, og du holder for rødt som bil nummer 271 på Ringgaden, har jeg lyst til at råbe: ”WUUUUUUUUHUUUUUUU!!!!!!” når jeg suser forbi dig på min cykel.
Som jeg kan parkere, lige hvor jeg vil.
Ohhh I´with you Linda! Specielt når jeg ser ud af mit vindue her kl 7.24 og det ØSREGNER!!! men også i det med FRYDEN over at suse forbi de lange bilkøer igennem Århus : – )
-Mette
På den anden side. Hvis du nogensinde råber Wuuuhuuu af mig, så er det slut med at blive hentet ved døren og smidt af sammested :o)
Hahaha… in your FACE! 😉
Det er nu rart med et automobil 🙂
griner stadig. det er helt fantastisk skrevet. jeg havde slet ikke fanget den før til sidst. mega sjovt 🙂
du er så dygtig!!
hilsen Thomas
Jeg er med K her… Hvad var det du ville råbe, igen? ;o)
(og JA – når jeg sidder bagerst i køen fra Atea HELE VEJEN op til ad Olof Palmes Allé til Ringvejen – så ville jeg sgu osse ønske jeg havde taget cyklen… Men KUN lige dér!).
Jeg ELSKER min bil – lille blå 🙂 Tror den ville blive fornærmet hvis jeg tog cyklen…
K/T: Tænkte nok, at der ville komme kommentarer som jeres – og jeg vil bare sige, at jeg 97 % af tiden er grøn af misundelse over jeres biler. Hjælper det lidt at vide?
Morfar/Gitte: Forståeligt. Jeg ville også starte hver morgen med at kysse køleren.
Thomas: Tusind tak skal du have!:)
Miw/Mette: Måske vi skulle cykle en tur sammen en dag? På den hævngerrige måde?