Pro bono øret – det er mig.

Det er gået op for mig, at jeg er helt fejlcastet i mit arbejdsliv. Jeg skulle have valgt et af de jobs, hvor man får penge for at lægge øre til andre menneskers livshistorier. Dusinvis af taxachauffører har med deres uopfordrede beretninger om alt fra dårlig sædkvalitet til problematiske forælder/barn relationer, forsøgt at få budskabet igennem, men jeg har ikke forstået det.

Før nu.

Kom forleden hjem til seddel fra skuffet Brunatamand, som gerne ville have været ind og aflæse… hvad det nu end er, de aflæser. Han ville prøve igen i dag mellem 16.30 og 17.30, og hvis ikke jeg var hjemme, ville det koste 350 kroner at få ham ud, når jeg var. (350 kroner for 3 minutters arbejde. Måske nogle af damerne på Reden kunne være interesserede i skifte branche?)

Inden jeg går videre, vil jeg gerne bruge et øjeblik på at rose Brunatamanden for 1) at begrænse the window of opportunity til en time; skærende kontrast til diverse pakketransportfirmaer og møbelforretninger, der uden at blinke sætter sig på 17 timer af dit døgn 2) at skrive et mobilnummer på sedlen, så man rent faktisk kan ringe til et levende menneske og spørge, om han kan lokkes til at gå ind, selvom jeg ikke er hjemme, hvis jeg lader døren stå ulåst og 3) at være servicemindet nok til at sige ja.

Skæbnen vil så, at han er for tidlig på den, og derfor kommer, lige som min træningstaske er ved at slæbe mig ud af døren. Og Morten er også taget til fange i det forkerte job. Et sted derude er der firma, der lever af at komprimere data, der går glip af hans frygtindgydende evner. På 3 minutter fandt jeg ud af, at Morten ved denne tid sidste år blev kørt ned, og var så uheldig at brække skulderen og et par ribben. Da han for år tilbage fik fjernet sin menisk, er fodbold desværre ikke længere en mulighed, og derfor har han på et år taget 20 kilo på. Heldigvis har han sammen med konen fundet ud af at melde sig ind i en klub, hvor de laver fedtfattig mad. Klubben tilbyder også forskellige slankeprodukter, f.eks. en proteinbar på 60 gram til kun 22 kroner, som jeg er meget velkommen til at komme og smage, for den er overraskende god. Og selvom det er utrolig træls at skulle rende op og ned af alle de trapper, fordi folk aldrig er hjemme, skal vi jo heller ikke glemme, at det også er en slags motion. Hø hø.

På 3 minutter. En mand jeg aldrig i mit liv har set. Jeg må se enormt tillidsvækkende ud.

Eller meget, meget nysgerrig.