Du danske sommer, jeg ÆLSKER dig!

Har ikke lige fået blogget de sidste par dage, fordi jeg har haft travlt. Med ingenting, hvis sandheden skal frem. Men mit bud er, at I alligevel ikke har været inde forbi her i varmen, så skal vi ikke bare sige, at det står 1-1?

Fredag var jeg til grillfest med opgangen. Det var ret hyggeligt. Vi har en pensioneret lærer, som altid slæber sange med til fællesarrangementerne, og det er altid nogen, man skal være født før krigen for at kende. Til gengæld giver han den gas, når han synger, og der er så rigeligt med vers, at man bare kan falde ind, når man har melodien. Så sidder vi der, 8 mennesker i en gård med masser af genlyd, og synger så pivfalsk, at det er et under, at ingen åbner deres altandøre og smider rådne tomater efter os.

Lørdag havde jeg, vejrudsigten til trods, forbarmet mig og sagt ja til at afløse en fitnesskollega, der skulle på ferie. Var lidt som at stå i en undervandssauna, og efter en lang time, havde jeg mest lyst til at gå rundt søstjernestyle (arme og ben så langt væk fra kroppen som overhovedet muligt) resten af dagen. Valgte i stedet at cykle de små 10 km ud til min veninde og hendes mand (varmt!varmt!varmt! – men bus alligevel værre) og køle ned i deres børnebadebassin. Har været et ømt syn, da vi sad der, 3 granvoksne mennesker på hhv. 1.70, 1.80 og 1.90, i blå plastik med påmalede søheste, men i 32 graders varme bliver værdighed en relativ ligegyldig størrelse.

Efter at jeg er blevet gravid, er der sket det fantastiske, at jeg pludselig kan blive brun (-ish), men da Kræftens Bekæmpelse samtidig stalker mig med deres ”Når du bliver rød ER DET FOR SENT!!”-kampagne, smører jeg mig samvittighedsfuldt ind i solcreme en gang i timen. Havde så bare ikke lige taget højde for, at mine knæ legede krokodille-på-lur i vandoverfladen i det improviserede vandland, så nu har jeg to skoldede knæ. (Men det var afkølingen værd, uanset hvor skuffet KB er over mig.)

I morges vågnede jeg igen med vat i hovedet (det må være de ekstra graviditetsrelaterede liter blod, der opfører sig som kviksølv i termometeret, når der er højtryk) men efter en kop kaffe og et afsnit af Lost (the final season *trist-trist-smiley*) føler jeg mig igen som et relativt velfungerende menneske.

Så nu vil jeg og mine solcremesmumificerede knæ stolpre ud i verden og nyde livet.

God søndag til jer derude.