Alle dem, der tror, at man kan slippe af sted med at skrive ”alt
er godt” og lægge det til skue et sted, hvor nemesis ikke kan undgå at se det;
hånden op.
Nemlig.
Så Anton har været syg siden, og der har været både læge og
vagtlæge inde over. Til gengæld har der ikke rigtigt været søvn. Er fandme så
træt, at jeg har det, som om jeg har tømmermænd og bevæger mig under vand. Synes
ikke engang, at det var specielt mærkeligt, da Anton og jeg besøgte
oldeforældrene i dag, og de, helt, helt afslappet, havde Hello Kitty
køkkenrulle stående på bordet.
træls version af mig selv. Jeg får hugtænder i trafikken og under ikke nogen noget. Jeg har ondt af mig selv, samtidig med, at jeg ser mig selv
udefra, og væmmes over, at jeg – med så meget godt i mit liv – ikke formår at
bevare bare en lille smule perspektiv.
For eksempel blev jeg simpelthen så irriteret i dag på en
hjemløs, der altid står uden for min Bilka.
et sted at bo, og som formentlig vinder over mig med et point eller to,
hvis vi absolut skal sammenligne ar.
Inden jeg går videre vil jeg gerne lige forsvare mig og
sige, at jeg jævnligt køber Hus Forbi, og støtter gode formål. Jeg er blevet så
gammel, at jeg ikke længere har facer-angst og er nødt til at fake
telefonopkald eller sindssyge, for at slippe for at blive antastet. Jeg siger
ganske enkelt ”Det har ingen interesse, ellers tak” og smiler (forholdsvis) venligt,
mens jeg fortsætter med at gå. Langt, langt de fleste respekterer det, og
responderer med et ”god dag”, og hvis de insisterer, gentager jeg bare, at det
ingen interesse har. Kun en enkelt gang har det været nødvendigt at stoppe op
og med den bestemte morstemme sige: ”Nu skal du simpelthen høre efter, hvad jeg
siger til dig: Det har ingen. Interesse. Ellers. Tak”
interesseret i at købe den dag, og i Århus har jeg aldrig oplevet, at blive
skyldstirret på af den grund.
Men ham her? Han står bare der på sin faste m2, hvor han har
stået så længe, at han faktisk er i fare for at miste titlen som hjemløs, og
fisker. Hvis man ikke nærmest demonstrativt kigger på ham, stiiiiiiirrer han på
dig med triumferende ”Hey rich bitch? I call your bluff!” smurt ud i hele
skærmen og brøler ”HEJ!!”. Og lige i dag? Der blev jeg sgu irriteret på ham.
Ja, gu har jeg set dig. Ligesom jeg har set den ældre dame med pelargonierne i
kurven ved siden af mig, og ham, den lækre, der er ved at låse sin cykel op,
men dem hilser jeg HELLER ikke på; Ikke fordi jeg er bange for dem, eller
konfliktsky, men fordi jeg er sur og jeg er træt og JEG GIDER IKKE INTERAGERE
MED NOGEN, SÅ LAD MIG FUCKING VÆRE I FRED!!
Det må vel nok kunne kvalificere til en gæsteoptræden hos Dines
i tag-kategorien New low.
Sgu sjov læsning. Hvorfor er det sjovt når andre beskriver deres lortedag? Åh men jeg føler nu med dig alligevel. Og god bedring med din lille dreng;o)
Waurv – det er vidst laenge siden jeg har besoegt din blog, saadan ALT for laenge siden; saadan TILLYKKE med din nye titel til livets CV siden. Tillykke med det skoenne barn og rigtig god bedring. 🙂
Altså, bare tilgiv dig selv, Linda. Jeg tror ikke der findes et menneske, som ikke ind imellem kandiderer til kategorien 'New low'.
Synes faktisk det er ret godt gået at du ikke hvæsede af den hjemløse. Selvom det er synd for ham. Gu skal vi købe Hus Forbi en gang imellem, og gu skal vi opføre os ordentligt i trafikken.
Men vi er jo ikke Gud, vel. Kan ikke nytte noget at slå sig selv oven i hovedet med det.
Alt godt.
Kh
Lene K
God bedring til knægten.
Mht skyld så er der altså professionelle hjemløse, der scorer kassen på det show.
Du er lovlig undskyldt. Syge børn er at sidestille med kinesisk vand-tortur. Kendsgerning, som alle mødre kan skrive under på!
Åh. Du skuuullle bare lige bringe det op. At jeg ikke er for fin til at hvæse ad de hjemløse. Skidetak. Havde fortrængt det, faktisk.
Ej. Er glad for, at vi er to. Eller. Ikke glad-glad. Men glad for at have nogen at skamme mig med.