De kaldte, Dr. Freud?

I perioder rager jeg uklar med fænomenet søvn. Mit speciale er at pletsove frem til kl. 04.00, kun afbrudt af drømme fra Mordor, hvorefter jeg forsøger at mumificere mig selv i mit lagen, indtil jeg skal op. Når det har stået på længe nok, skal jeg indrømme, at det lige tager spidsen af mit overskud i hverdagen.

I nat brugte jeg en del tid på at kravle rundt på en strand af aske. Jeg ikke kunne gå, fordi mine fødder var skåret i stykker af havbunden, som var lavet af glasskår. Det blev efterhånden rimelig problematisk, fordi jeg ikke kunne slippe væk og min hud stille og roligt brændte væk under solen.

Efter en kort vandpause og nattevandring på matriklen, skiftede vi film, og jeg var nu død og taget til fange; en ikke specielt attraktiv kombination. Jeg forstår pludselig lidt bedre, hvorfor kristne er så bange for Helvede. Mit fængsel var et værelse på et gammelt slot, støvet og fyldt til randen med ragelse. Her blev jeg hjemsøgt at revl og krat fra samtlige gyserfilm, jeg nogensinde har begået den fejl at se – hvilket jeg ikke forstår: Hvor sjovt er det at spøge for en, der bare sidder fuldstændig paralyseret af rædsel, og ikke engang byder på en kop kaffe?

Jeg tror, at jeg har regnet ud, hvad min underbevidsthed forsøger at fortælle mig. Jeg ville bare ønske, at den var knap så grafisk og måske bare fabrikerede et OBS indslag, hvor man ser en dør, der smækker, eller viste et stillbillede af en bro, der brænder. På den anden side kunne drømmene også blot være et produkt af for meget sukker og dårligt fjernsyn. Sometimes a cigar is just a cigar.