Nå men, det er heldigt, at der er gået børnepenge ind i dag, for jeg har været inde og købe reservedele til min støvsuger.
”Reservedele, Linda? Hvorfor det?” hører jeg jer spørge.
Og her ville jeg ønske, at jeg kunne sige, at Anton havde løbet den over ende, eller at jeg havde brugt den ihjel.
Det er ikke tilfældet.
Inden jeg går videre, vil jeg gerne lige have ført til protokols, at jeg har været meget stresset de sidste par uger OG haft pisseondt i armene. *ahem*
Så. Ok. Here we go.
Da jeg købte min støvsuger, valgte jeg en lille, handy model med ekstra lang slange, hvilket jeg på det kraftigste må fraråde. Det virkede som en god ide dengang, men den tér sig som et løvblad i stormvejr, når man trækker rundt med den, og den lange slange knækker og er ved at selvstrangulere 10.395 gange for hver m2, man støvsuger.
Min puls er oppe på 790, allerede inden jeg er ude af det første rum.
De sidste par måneder har den udvidet sit belastende repertoire med at låse i mundstykket, så det 40 gange i minuttet stritter lige op i en ubrugelig 70 graders vinkel, hvor det så står med åben mund og suger på livet løs. På luften. Normalt kan man løsne den ved at give den et lille *gok* imod gulvet, men i sidste uge blev den yderligere kontrær, og blev – meget provokerende – stående, uanset hvad jeg gjorde.
Så jeg gik amok. Jeg smadrede min støvsuger i raseri. Det var Falling Down, bare med støvsuger, og min blinde blodrus forsvandt først, da jeg hørte plastik knase på den endegyldige måde.
Det var FANTASTISK!! Altså, forstå mig ret, jeg er selvfølgelig flov over det og alt det der, men for FANDEN, det var tilfredsstillende at få det lille svin ned med nakken!
…
Nogen, der vil med på anger management kursus?
Slangetæmmer er du så ikke, men en vis forståelse kan jeg mobilisere.
Hvis man ikke gør ovnen ren, må den være selvrensende. Ja, det var bare en ledetråd.
Sikke dog en befrielse hva?
Indimellem skal man gå amok 🙂
Har forresten et indspark i debatten om kønshår på min lille ydmyge blog idag.
Haha! Nuj, hvor jeg kender det – har engang nedlagt mine forældres gamle nilfisk i raseri over, at den endnu engang nægtede at flytte sig derhen, hvor jeg ville have den og i stedet genstridigt væltede ned på siden for 117. gang. Jeg flåede så hårdt i slangen, at låsemekanismen knækkede af.
Jeg hader, hader, HADER at støvsuge. Slangen snor forkert, mundstykket drejer forkert, hjulene akkumulerer hår og nullermænd, maskinen sidder altid fast om hjørner, ledningen er for kort. Hvis jeg havde gaverne til det, ville jeg opfinde en akku-støvsuger til at have på ryggen.
Ha ha ha. ja tak til anger management kursus!
Min bærbare ladede livet, da den var 100år om at finde det jeg søgte på…(pisse irriterende og også dyrt..)
Min mand hængte mit jagttrofæ op til spot og spe: En hammerdyr mus, der bare ikke lige talte samme sprog som mig…
Tæller det i øvrigt, hvis man også råber af sine ting i barnlig arrigskab? Men et anger management kursus burde nok stå på min ønskeseddel…
Jeg bliver nødt til at nævne at lange støvsugerslanger mest er til professionelt bruge, eller hvis man ved hvordan de skal holdes. Og de gør de færreste.
http://www.apvportalen.dk/files/billeder/BARservice/apvportal/Reng%C3%B8ring%20Vaskeri%20Renseri/BAR%20reng%C3%B8ring%20red%20(52).jpg
Så jeg kan godt forstå at det var et mareridt.
Jeg var sekunder fra at kyle en tablet igennem huset forleden, og jeg er sikker på at det også havde været meget tilfredsstillende.
Brød ud i høj, spontan latter under læsning af indlæg. Tak for det – og go' mandag.
Genialt!
http://housewifebychoice.blogspot.dk/
Elskede det også den dag jeg i hysterisk raseri over måden nogle bøffer skulle grilles på smadrede 2 køkkenskuffer… Knap så kønt nogle måneder med manglende skuffer – nu elsker jeg mit nye skønne køkken :0)